Uanset resultaterne af forsøget, bør man tilstræbe at holde mængden af snegle på et minimum i ensilagen. |
|
Græsmarker kan i større eller mindre grad være angrebet af den Iberiske Skovsnegl - bedre kendt som dræbersneglen. Og har man snegle i sin græsmark, kan det ikke undgås, at stor del af dem ender i græsensilagen. Det har gjort mange landmænd bekymrede for ensilagens kvalitet og dyrenes sundhed. I Sverige har man nu undersøgt, om sneglene giver problemer med ensilagekvaliteten. Resultatet af undersøgelsen er overraskende nok, at snegle tværtimod forbedrer ensilagens kvalitet. Alligevel bør man tilstræbe at holde mængden af snegle i ensilagen på et minimum.
Frygt for botulisme og dårlig ensilage
Baggrunden for den svenske undersøgelse er, at der i 2007 var en stor stigning i angreb af snegle på græsarealerne i Sverige. I den forbindelse viste en undersøgelse blandt kvægbrugerne, at en tredjedel havde problemer med snegle i ensilagen. Problemerne blev beskrevet som ensilage med dårlig lugt og nedsat ædelyst til både græs og græsensilage samt nedsat sundhed hos dyr, der havde ædt foder med dræbersnegle.
Det er veldokumenteret, at ensilagekvaliteten forringes, hvis afgrøden er forurenet med jord. Der er således mange rapporter om bl.a. tab af tørstof, høj pH og høj koncentration af smørsyre i ensilage, der er forurenet med jord og gylle. Og man var bange for, om sneglene havde samme negative effekt på ensilagens kvalitet. Derudover var man også bekymret for, om sneglene kunne give botulisme - også kendt som pølseforgiftning - på samme måde som døde dyr i ensilagen.
Mængden af snegle bør minimeres
Resultaterne af undersøgelsen, foretaget af Sveriges Landbrugsuniversitet, viste, at tilsætning af sneglene forbedrede ensilagens kvalitet ved at øge indholdet af mælkesyre og reducere pH. Disse virkninger skete uanset tørstofprocent og tilsætning af ensileringsmiddel. Men den største virkning var ved middel tørstofprocent uden tilsætning af ensileringsmiddel.
Der var ingen stigninger i clostridiesporer, enterobakterier eller skimmelsvampe ved at tilsætte sneglene. De eneste negative virkninger var stigninger i ammonium-kvælstof, gæringstab og antal gærsvampe. Stigningerne i gæringstab og gærsvampe var dog meget små. Resultaterne for botulisme foreligger ikke endnu.
Virkningen af at tilsætte dræbersnegle svarede i en vis udstrækning til at tilsætte mælkesyrebakterier ved ensilering. Bekymringen for, at dræbersnegle nedsætter kvaliteten af ensilagen, blev derfor ikke bekræftet i forsøget, men forfatterne minder om, at de tilsatte snegle ikke var udvoksede. Resultaterne kunne have været anderledes med ældre fuldt udvoksede snegle. Derfor bør man, uanset resultaterne af forsøget, tilstræbe at holde mængden af snegle på et minimum i ensilagen.
Læs mere i KvægInfo 2112
