Feedback Form
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 02-02-2011 

Kvæg Fri  

Oprettet: 02-02-2010

Væsentligt forringet udbud af laboratorieanalyser for sygdomme 

Sparekrav på Veterinærinstituttet går især ud over kvægbrugernes muligheder for diagnostik af sygdomme.

 

På grund af sparekrav har Veterinærinstituttet været nødt til at skære kraftigt i udbuddet af diagnostiske undersøgelser. Det betyder, at der nu er langt færre muligheder for at sende materiale ind til undersøgelse i forbindelse med sygdom i besætningen. De nye forhold får størst konsekvens for besætningsejere med kvæg, får og geder. Det skyldes, at både fjerkræ- og svinebranchen driver egen klinik eller laboratorium, der dækker indledende undersøgelser. 

 

Udvidede muligheder efter forhandling
Da kravet om besparelser kom, blev det som udgangspunkt besluttet, at Veterinærinstituttet kun ville udbyde analyser for sygdomme, der var omfattet af lov - eksempelvis mund-og klovsyge, IBR, BVD og salmonella. 


Veterinærinstituttets besparelser betyder bl.a., at det bliver sværere at opdage nye sygdomme.

Efter flere møder mellem Veterinærinstituttet og erhvervet, herunder Dansk Kvæg, er det imidlertid lykkedes at bevare muligheden for de mest ønskede undersøgelser, for eksempel for årsager til diarré og lungebetændelse hos kalve. Dog med varsel om prisforhøjelser på mellem 40 og 100 pct., samt varsel om længere svartider.

 

Nye sygdomme opdages ikke

Det begrænsede undersøgelsesudbud betyder, at hvis kvægbruger og dyrlæge for eksempel står overfor en øget kalvedødelighed, hvis årsag man ikke umiddelbart kan identificere – ja så er der ikke mulighed for at få det undersøgt via laboratorieanalyser. Det betyder også, at muligheden for at opdage nye sygdomme forringes væsentligt.

Evaluering til august

Veterinærinstituttet evaluerer situationen til august 2010 - bl.a. for at konstatere om undersøgelserne løber rundt økonomisk. Derfor kan der sagtens komme yderligere reduktioner i udbuddet. Erhvervet og Veterinærinstituttet vil dog undersøge, om der kan findes løsninger, der kan bedre situationen på diagnostikområdet på længere sigt.




Tilbage til Landmand.dk kvægside
Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 02-02-2010 Oprettet: 02-02-2010 Revideret: 02-02-2010

Forfatter

Specialkonsulent, dyrlæge
Erik Rattenborg
Kvæg