Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-09-2011
Få maksimal gevinst af stigende mælkepriser
Ny bog samler den seneste viden om, hvordan man som mælkeproducent fodrer sig til den optimale ydelse.
| |
|
|
|
Højere mælkepris, lavere foderpriser og en ekstremt lav rente. Sådan lyder det aktuelle udgangspunkt for landets mælkeproducenter. Og tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2011, hvor eksperterne forventer priser op til 2,40 kr. pr. kg EKM. For at få det maksimale output ud af disse betingelser kræves imidlertid det optimale input. Det er temaet for bogen ”Kvægets fodring”, som Landbrugsforlaget netop har udgivet.
Hensigten med udgivelsen er at viderebringe landvindingerne fra det seneste årtis forskning, forsøg og praktiske arbejde med fodring af kvæg.
Bogen er som udgangspunkt skrevet til elever og studerende på landbrugsuddannelsens 2. hovedforløb og overbygning. Men den rummer så meget ny viden og knowhow, at også erfarne kvægbrugere vil kunne hente indsigt og inspiration til at forbedre dyrenes ydelse, sundhed og trivsel.
Dyrenes behov – og bundlinjens
Til det formål beskrives i detaljer en fodring, der opfylder de fysiologiske behov hos malkekøer, kalve, kvier, slagtekalve og ungtyre – på en måde, der samtidig tilgodeser hensynet til en fornuftig produktionsøkonomi.
|
|

Henrik Martinussen, Jens Møller, Per Spleth, Rudolf Thøgersen, Ole Aaes:
”Kvægets fodring”, Landbrugsforlaget 2010, 324 sider, 279 kr. plus moms (349 kr. inkl. moms).
|
|
Derudover indeholder ”Kvægets fodring” en generel indføring i vurdering af foder, ligesom de enkelte fodermidler og deres egnethed i forskellige sammenhænge beskrives. Hertil kommer et selvstændigt kapitel om de nyeste resultater inden for produktionsstyring og -kontrol. Endelig præsenterer bogen de fysiologiske begreber og sammenhænge, der danner grundlaget for det fælles nordiske fodervurderingssystem NorFor.
”Kvægets fodring” er skrevet af fem eksperter fra Videncentret for Landbrug, Kvæg. To landbrugsskolelærere har ageret kritiske læsere, så bogen er blevet en overskuelig undervisningsbog, der samtidig kan bruges som opslagsværk.
Mere info på www.landbrugsforlaget.dk
|

Tilbage til Landmand.dk kvægside
|
|
|

|
Sidst bekræftet: 01-09-2010
Oprettet: 01-09-2010
Revideret: 01-09-2010
|