Der er stor forskel på, hvordan økonomien er skruet sammen på et kvægbrug, men en rentestigning vil også typisk resultere i stigninger i renteudgiften på kassekredit og bankgæld. Derfor er kvægbrugerens økonomi stærkt afhængig af udviklingen i både mælkeprisen og rente.

Stor forskel på rentepåvirkning

Kirsten Pedersen Due, teamleder fra Dansk kvæg, fortæller: ”mælkeprisens betydning er let at gennemskue fordi der er en direkte sammenhæng med mælkeydelsen, men det er anderledes for renten”. Kirsten Pedersen Due forklarer, at betydningen af en renteændring varierer meget mellem bedrifter og afhænger af gældens størrelse og sammensætning. For en lang række kvægbrugere vil en rentestigning have en langt større betydning end for den gennemsnitlige kvægbruger.

Tabel 1: Gæld for en gennemsnitlig kvægbruger i regnskabet 2008 m. 126 årskøer og gennemsnitlig ydelse på 8497 kg EKM ¹⁾:

Baseret på regnskabstal for 2008 vil en rentestigning på 1 % for en gennemsnitlig kvægbruger resultere i en øget renteudgift på 104.000 kr. om året på de variable forrentede realkreditlån. ”For at udligne denne ekstraudgift skal mælkeprisen stige med 10 øre”, siger Kirsten Pedersen Due.

En rentestigning vil også have effekt for så vidt angår gæld pengeinstitutter og andre steder hvor renten oftest er variabel. Den samlede variabel forrentede gæld for en gennemsnitlig kvægbruger var således på ca. 14 mio. kr. med udgangen af 2008. 

Tabel 2. Følsomhed ved af 1% renteændring og ændringer i mælkeprisen: