|
Udfordringen i forhold til klovsundhed er ikke kun et dansk fænomen. Til gengæld tyder det på, at en af de vise sten til at afhjælpe problemet, er fundet her i landet.
Den elektroniske registrering af klovlidelser, som godt halvdelen af landets klovbeskærere har praktiseret i godt et år, er nemlig helt unik, og genstand for stor international interesse.
Sverige og Finland viser interesse for køb
Mest konkret er kontakten med Sverige og Finland. Begge lande overvejer pt. at købe sig ind i det danske system. En aftale, der, hvis den går igennem, også vil komme danske kvægbrugere til gode, fortæller teamleder Johannes Frandsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg.
|
|
Det unikke ved det danske system er, at klovbeskæreren registrerer klovlidelserne via en touchskærm samtidig med, at han klovbeskærer. Foto: Trine Barrett, Kvæg
|
|
”Hvis svenske og finske kvægbrugere kommer til at registrere klovlidelser i vores system betyder det, at der bliver flere om at dele udviklings- og driftsomkostningerne. Så det vil helt klart være en fordel set med danske kvægbrugeres øjne,” forklarer han.
Stor opmærksomhed ved international konference
Johannes Frandsen deltog tidligere på sommeren i en international konference i Frankrig med et indlæg om elektronisk klovregistrering. Og at dømme på antallet af henvendelser efter indlægget, var det en stor succes, fortæller han.
”Adskillige deltagere fra blandt andet Frankrig og Tyskland henvendte sig efterfølgende for at høre mere og for at aftale besøg her i landet. Især vores franske søsterorganisation, der tæller over fire mio. køer, var ret hooked på at komme og se, hvordan systemet fungerer. Så fra udlandet kan de altså også se, at det er smart, det vi har gang i,” siger en tilfreds Johannes Frandsen.
Tidligere har en østrigsk delegation været i Danmark og se systemet i brug, og Norge har også tidligere vist stor interesse. Strukturen med små besætninger og måden, hvorpå de registrerer i de to lande, betyder dog, at systemet ikke umiddelbart kan kopieres. Den samme udfordring står ikke umiddelbart i vejen for en henvendelse fra Mellemøsten, hvor de mindste besætninger tæller 3.000 køer.
Én arbejdsgang er unik
Det unikke ved det danske system er, at klovbeskæreren registrerer klovlidelserne via en touchskærm samtidig med, at han klovbeskærer. Efterfølgende bliver data overført til den centrale kvægdatabase, så kvægbruger, dyrlæge og konsulent kan få et overblik over besætningens klovsundhed via udskrifter i Dyreregistrering.
”Det afgørende er, at der bliver registreret elektronisk med det samme, så der ikke skal overføres noget fra papirlapper til databasen. Det er vi det eneste land, der praktiserer. Og hele implementeringen med cirka halvdelen af klovbeskærerne og over 1.000 kvægbrugere, der har taget det i brug i løbet af et år, er fantastisk,” lyder det fra Johannes Frandsen, der tager hatten af for kvægbrugernes og klovbeskærernes vilje og evne til at tage det nye værktøj til sig.
Se mere om elektronisk klovregistrering på www.sundklov.dk
|
