Landmand.dk Kvæg  

Workshoppen for klovbeskærere havde plads til 60 deltagere, og der var stort set fuldt hus.

Stadig flere landmænd og klovbeskærere ser lyset i at registrere klovlidelser. Og 1. november var knap halvdelen af alle landets klovbeskærere samlet hos en sønderjysk kvægbruger og senere hos Jysk Landbrugsrådgivning til en workshop om klovregistreringer.

Klovbeskærerforeningens formand, Kaj Andersen, betegner dagen som en stor succes.

”Der var maksimalt plads til 60 deltagere, og der var stort set fuldt hus, så jeg er meget tilfreds med fremmødet. Især set i lyset af, at kun halvdelen af dem, der deltog i dag, er gengangere fra sidste års workshop. Workshoppen er blandt andet vigtig for os, fordi vi kan bruge den til at få standardiseret vores registreringer,” lyder det fra Kaj Andersen.

Skepsis vendt
De første klovbeskærere begyndte at registrere klovlidelser i april 2010. Mange var skeptiske, ikke mindst i forhold til, om registreringerne ville være en tidsrøver. Men i et indlæg på workshoppen fortalte Kaj Andersen, at hans indledende skepsis over for klovregistreringerne nu er forsvundet.

”Jeg må indrømme, at det faktisk er ret let at registrere. Det hører jeg også fra dem, der har været meget skeptiske. Når de endelig bruger det, synes de, at det er let,” fortalte Kaj Andersen.

I den enkelte besætning er han i dag lige så hurtig færdig med at beskære, som før han registrerede klovlidelser. Så tidsforbruget begrænser sig til 10-15 minutter ugentligt til at downloade de registrerede besætninger.

”I dag siger flere af mine kunder, at de ville finde en anden klovbeskærer, hvis ikke jeg registrerede,” fortalte han.

Han brugte også lejligheden til at rose de danske klovbeskærere for deres ihærdige indsats.

”På bare ét år, har vi registreret 326.000 køer.” lød det på workshoppen. 

Ingen kontrol
Blandt landmænd har der hersket usikkerhed om, om klovregistreringerne blev brugt til kontrol. Dette afviste dyrlæge Pia Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg kategorisk.

”Registreringerne bliver ikke brugt til kontrol. Det er de for det første slet ikke egnet til. Der er så meget forskel på, hvordan den enkelte klovbeskærer registrerer, så det er umuligt at sammenligne to forskellige besætninger. For det andet har jeg været i dialog med dyrevelfærdskontrollen, og de har forsikret mig om, at de ikke kigger på klovregistreringer,” slog Pia Nielsen fast.

Der har floreret rygter om enkelte kontrollører, der alligevel lod bemærkninger falde om klovregistreringer, og derfor har skabt utryghed.

”Ring til mig, eller send mig en mail, hvis I hører sådanne rygter, så kan jeg tage fat i den enkelte situation, og der kan blive rettet op på eventuelle misforståelser,” opfordrede Pia Nielsen.

Workshoppen var arrangeret i samarbejde af Nordisk Avlsværdivurdering og Videncentret for Landbrug, Kvæg med økonomisk støtte fra Dansk Holstein.