|
Mistænkte kliniske resistenstilfælde over for ormemidler bør undersøges af en dyrlæge.
Closamectin pour on må ikke anvendes til kvæg, der producerer mælk til humant konsum og heller ikke til drægtige dyr, der skal producere mælk til humant konsum.
Andre muligheder
Er dyrene kun inficeret med leverikter og ikke hageorm, kan de behandles med et mere smalspektret præparat, fx midlet Valbazen, der udelukkende virker mod de voksne ikter og ikke mod larverne.
Leverikter behandles fortrinsvis med Valbazen omkring nytår og i marts/april, alt afhængig af parasitbyrde og kliniske symptomer.
Dyrlægen kan også søge om tilladelse til at behandle med midlet Fasinex, som både virker mod de umodne stadier af leverikterne og mod de voksne leverikter. På grund af risikoen for resistensdannelse mod midlet, anvendes det dog ikke uden dispensation.
Undgå vådområder i sensommeren
Hvis du har kvæg i våde engområder, kan risikoen for leverikter mindskes ved at flytte dyrene fra de våde områder i begyndelsen af august.
Årsagen er, at dyrene smittes med leverikter, når de sammen med græsset optager de såkaldte "metacercarier", som pytsneglen udskiller i stigende mængder fra juli/august og frem til oktober.
Smitte kan også forekomme fra små våde områder, fx et vådt areal omkring drikketrug, og man bør hegne disse områder fra.
I et projekt fra 2006 lykkedes det at reducere smitten med leverikter i en ammekvægsbesætning fra 47 procent smittede dyr til 6 procent, ved at binde kalvene ind i september i stedet for december.
Økologiske besætninger
Fra økologikonsulenterne Birgit Ingvorsen og Camilla Kramer lyder det, at behandling for leverikter i økologiske besætninger ikke adskiller sig fra konventionelle.
Dyrlægen skal stille en diagnose og anvise behandling efter de generelle regler, og tilbageholdelsestiden ganges som vanligt med to.
Læs mere om leverikter
|