Landmand.dk Kvæg  

I en ny dansk undersøgelse har to forskere fra hhv. Aarhus og Københavns Universitet set nærmere på fordele og ulemper ved intensive rådgivningsaftaler med hyppige besøg af besætningsdyrlæge. Det er aftalerne Ny Sundhedsrådgivning og den nuværende Obligatoriske Sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 2, der er blevet kigget efter i sømmene. Generelt er landmænd og dyrlæger tilfredse med ordningerne, der har givet en lang række fordele. Men der er fortsat plads til forbedringer. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af interviews med kvægbrugere og dyrlæger.

Hyppig kontakt giver tryghed og bedre samarbejde
Resultatet af undersøgelsen viser, at hyppig kontakt mellem landmand og besætningsdyrlæge er en fordel. Det fremmer gensidig fortrolighed og giver dyrlægen væsentligt bedre kendskab til besætningen og forståelse for besætningsspecifikke forhold. På den måde bliver dyrlægen også i højere grad i stand til at komme med forslag og træffe beslutninger, som det er praktisk muligt at gennemføre i den enkelte besætning. De hyppige besøg giver typisk landmanden en grad af tryghed. Det er godt, at andre øjne kigger kritisk på besætningen. Dyrlægens tættere kontakt bidrager også til at give besætningsejeren overblik over besætningen, produktionen og den sundheds- og velfærdsmæssige status. Endelig giver den tætte kontakt landmanden bedre mulighed for løbende at rådføre sig med dyrlægen om aktuelle problemstillinger og få nye input. 

Kliniske registreringer udnyttes for dårligt
Et væsentligt element i rådgivningsaftalerne er kliniske undersøgelser af risikodyr. Undersøgelsen afslører stor variation i kvaliteten af de kliniske registreringer, hvilket gør det svært at sammenligne data mellem forskellige besætninger.

Men under alle omstændigheder bidrager systematiske kliniske undersøgelser til, at rådgivningen får fokus på de mest relevante indsatsområder. Det betyder, at man i højere grad finder de dyr, som har brug for behandling eller særlig håndtering. Dog er der også en risiko for, at væsentlige fokusområder, som ikke er omfattet af kliniske registreringer, ikke får den nødvendige opmærksomhed. Det kunne for eksempel være problemer med klovsundheden eller dårlig reproduktion.
De kliniske registreringer bruges i høj grad til, på et veldokumenteret grundlag, at træffe beslutninger om behandling. Registreringerne betyder typisk også, at problemer opdages tidligere og behandles på et tidligere sygdomsstadie, end de ellers ville være blevet.

Desværre viser det sig, at registreringerne kun i meget ringe omfang benyttes til at træffe mere strategiske beslutninger omkring management, forebyggelse og sygdomshåndtering.

Nogle typer af kliniske registreringer er mere anvendelige end andre. Brug af CMT-undersøgelser betragtes af både dyrlæger og landmænd som et værdifuldt redskab til at forbedre yversundheden. Derimod anser de fleste af de adspurgte landmænd og dyrlæger den såkaldte yverscore for værdiløs. 

Mangelfuld inddragelse af landmænd
Gennemgang af en række kvartalsrapporter viser, at rapporterne indeholder en lang række anbefalinger fra dyrlægerne. Men rapporterne afslører også, at der generelt er alt for lidt fokus på nødvendigheden af, at dyrlæge og landmand i fællesskab aftaler handlingsplaner. Uden landmandens accept og aktive medvirken giver handlingsplaner ingen mening.

Undersøgelsen viser, at kun en lille del af rapporterne indeholder oplysninger omkring opfølgning på tidligere igangsatte tiltag. Det sidste er ærgerligt, da en god og konsekvent opfølgning og fastholdelse af fokus oftest er afgørende for, at iværksatte tiltag resulterer i tilfredsstillende resultater. 

Undersøgelsen er foretaget af seniorforsker Mette Vaarst, Aarhus Universitet og lektor Ilka Klaas, Københavns Universitet.