Feedback Form
Oversæt  |  Printprintvenlig
Landbrugsinfo
landbrugsinfo

  

Oprettet: 09-02-2010
Revideret: 31-03-2010

Kom i gang med klovregistrering 

Viking belønner nu kontant de klovbeskærere, der investerer i registreringsudstyr til klovbeskæring. Kvægbrugerne, der registrerer, belønnes med bedre klovsundhed - og dermed bedre økonomi.


Mellem 1.000 og 1.600 kr. Det er prisen for at have en ko gående med digital dermatitis i løbet af en laktation. Er der tale om såleblødning, er tallet mellem 1.800 og 3.400* kr. Det viser nye beregninger fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet.  Dermed er besparelserne ved at have styr på klovsundheden til at få øje på. Og styr på klovsundheden kan man bl.a. få via klovregistrering.

Siden efteråret har det været muligt at registrere klovbeskæring. Og mange kvægbrugere er da også kommet i gang. Den nye touch-skærm er velegnet til brug ved klovbeskæring. Enkelte kvægbrugere vælger selv at registrere klovbeskæringen i Dyreregistrering. De downloader registreringsprogrammet gratis på DLBR Kvæg-it.

Opdateret besætningsstatus
Og registrering af klovbeskæring er en rigtig god idé.
”Klovregistrering er et utroligt godt værktøj til at vurdere besætningens klovsundhed, fordi det giver et unikt grundlag for at sætte gang i forebyggende tiltag,” forklarer dyrlæge Henrik Læssøe Martin, Dansk Kvæg. Han fortæller, at man med registrering hele tiden har en aktuel status på besætningens klovsundhed og kendskab til hvilke lidelser der skal fokuseres på. Samtidigt kan man sammenligne udviklingen i forhold til seneste beskæring, og dermed løbende bedømme virkningen af de tiltag, som man sætter i gang. Og med effektiv forbedring af besætningens klovsundhed har man også et stærkt redskab til at forbedre besætningens økonomi.

1 mio. registreringer til avlsarbejdet
Også Viking håber, at flere kvægbrugere får gang i registreringen.
”Der er en lille arvbarhed for klovlidelser, som vi ligeså godt kan udnytte i avlen,” forklarer direktør i Viking, Niels Bo. Viking arbejder allerede med at forbedre klovsundheden rent avlsmæssigt. Men de avlsværdital, som man arbejder ud fra, er baseret på svenske registreringer. ”Mit ønske er, at vi hurtigst muligt kan nå op på 1 mio. danske registreringer. Det vil give os nogle endnu bedre avlsværdital at arbejde med,” forklarer direktøren.

Kontant belønning
For at lægge vægt bag ordene giver Viking et nedslag i prisen på 5000 kr. til de klovbeskærere, der investerer i touch-skærme til registrering inden den 1. maj 2010. Og for de klovbeskærere, der får registreret 5000 dyr fra leveringsdato og 6 måneder frem, refunderer Viking det resterende beløb på 11.000 kr. for skærmen.
 

Følg klovgrafen
Landmand.dk/kvaeg og Landbrugsinfo’s klovsundhedsside har vi lavet en graf, så man løbende kan følge udviklingen i antallet af besætninger, der klovregistrerer.  

 

 

*Spændet mellem tallene skyldes, at tabet er besætningsspecifikt. Hvis der allerede er mange sygdomme i en besætning, eller hvis udskiftningsraten er meget høj, så rammer sygdommene endnu hårdere.

 


Tilbage til Landmand.dk kvægside

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 09-02-2010 Oprettet: 09-02-2010 Revideret: 31-03-2010

Forfatter