Det er almindelig kendt, at der er stor spredning i de økonomiske resultater mellem bedrifterne. De 5 pct. bedste af alle kvægbrug fik i 2008 et driftsresultat, der lå pænt over en 1 million kroner, mens de 5 pct. med de ringeste resultater fik et minus på over en 1,5 millioner kroner. Dansk Kvæg har foretaget en såkaldt vandringsanalyse, der viser at det i mange tilfælde ikke er de samme bedrifter, der år efter år ligger blandt henholdsvis de bedste og de dårligste.

To tredjedele har flyttet sig
Figur 1 viser, at bedrifterne har flyttet sig meget fra 2003 til 2008. Kun en tredjedel af bedrifterne er i samme i gruppe i de to år. Resten ligger enten i en bedre eller dårligere gruppe i 2008, end de gjorde i 2003.

Man kan med andre ord ikke forudsige, om en bedrift vil være blandt de bedste, i midten eller i den dårligere tredjedel om fem år, blot ved at kigge på dens gruppeplacering i dag.

For de bedrifter, der lå i den dårligste tredjedel i 2003, er næsten to tredjedele af bedrifterne rykket op i en bedre gruppe.

I den bedste tredjedel i 2003 har 35 pct. af bedrifterne formået at fastholde sig i den bedste gruppe i 2008. De resterende er gledet ned i de to lavere grupper. Dermed er det langt fra givet, at man om fem år ligger blandt de bedste, blot fordi man gør det i dag.

Ydelsesstigning hos højdespringerne
For de bedrifter, der formåede at bevæge sig fra den dårligste til den bedste gruppe kan 65 pct. af udviklingen forklares ud fra en markant forbedring i bruttoudbyttet pr. årsko. I 2003 lå bruttoudbyttet for højdespringerne på lidt over 25.000 kr. pr. årsko, hvilket var omkring 1.700 kr. dårligere end de øvrige. I 2008 lå højdespringernes bruttoudbytte på 33.000 kr. pr. årsko, hvilket er næsten 3.000 kr. højere end de øvrige.

Kigger man isoleret på bruttoudbyttet fra kvægindtægterne udgør det 35 pct. af den samlede forskel. Det skyldes især en kraftig ydelsesstigning. Mens den gennemsnitlige årsydelse fra 2003 til 2008 er vokset med lidt under 4 pct. for de øvrige bedrifter i analysen, så er ydelsen for højdespringerne i samme periode vokset med 5,7 pct. Højdespringernes gennemsnitlige afregningspris var i 2008 på 2,85 kr. pr. kg EKM mælk, for den resterende gruppe var den 6 øre lavere. I 2003 var den gennemsnitlige afregningspris 6 øre lavere for højdespringerne end det var tilfældet med de øvrige bedrifter

Højdespringere har udvidet besætning og areal
Højdespringerne har desuden udvidet mere i perioden - både med hensyn til besætningen og antal ha., hvilket også ses ved, at balancen har udviklet sig kraftigere for højdespringerne end de øvrige i perioden. På trods af dette har højdespringerne i 2008 en afkastningsgrad, der ligger 1,2 pct. højere end de øvrige bedrifter i analysen. Resultatet til aflønning af kapitalen pr. årsko* er således blevet over 4,5 gange større i 2008 end det var i 2003. Dette tal er for de resterende i samme periode blot vokset med 34 pct.

* Resultat til aflønning af kapitalen = resultat af primær drift plus afkoblet EU støtte minus ejeraflønning.


Læs mere om analysen i KvægInfo nr. 2088