En del europæiske landmænd med interesse i CTF - Controlled Traffic Farming - er medlemmer af erfagruppen CTF Europe, hvor man diskuterer fordele og udfordringer i dette dyrkningssystem.
Landscentret, Planteproduktion deltog i februar 2010 i et møde i Nottinghamshire, hvor 11 landmænd fortalte om deres maskinpark, sædskifte og foreløbige erfaringer med dyrkningssystemet. Der var desuden diskussion af, hvilke udfordringer dyrkningssystemet kan medføre i forhold til græs ukrudt, agersnegle, vækstregulering og svampesygdomme.
Forholdene på de engelske farme
De engelske farmere har nogle års erfaring med kontrolleret trafik. Forholdene i England adskiller sig fra danske forhold ved et højere lerindhold i jorden og en høj andel af vintersæd, særligt vinterhvede, i sædskifterne. Desuden dyrkes typisk vinter- og vårbyg, vinterraps, ærter og bønner.
De omlagte bedrifter omfattede fra ca. 200 til over 2.000 ha. Hver bedrift havde sin egen individuelle løsning i forhold til at finde en passende arbejds- og sporbredde på maskinerne i dyrkningssystemet. Alle havde investeret i GPS udstyr til traktorer og mejetærskere.
De tunge engelske jorde tilsås for vinterrapsens vedkommende nogle steder med grubbesåning, og på særligt vandlidende jorde kan ” moling ” (pløjning af en ”dræntunnel” i dybden) komme på tale.
Ingen af de præsenterede bedrifter anvendte gylle, men brugte udelukkende prillet eller flydende handelsgødning. Halm efterlades typisk på marken efter høst.
Hvad betyder kontrolleret trafik for dyrkningen af salgsafgrøder?
CTF medfører, at maskinerne kører i fastliggende spor i marken år efter år. Derfor er det vigtigt at få tilpasset maskinerne , så sporvidden på traktorer og mejetærsker e passer nogenlunde sammen, og at arbejdsbredden på maskinerne passer sammen. Det kan f.eks. være harve, såmaskine og mejetærsker på 8 m samt sprøjte og handelsgødningsspreder på 24 m. Tilpasning af mejetærskeren vil ofte omfatte en forlængelse af tømmesnegl eller stillestående aftømning ved forageren.
Billede 1: En del af workshoppen foregik på en farm, der allerede var omlagt til CTF. Bemærk bæltemontering og den forlængede aftømmesnegl på mejetærskeren.
Foto: Michael Højholdt.
I de dele af marken der ikke belastes af trafik, forventes en mere naturligt lejret og velafdrænet jord med et højere udbyttepotentiale. Ændringer i jordstrukturen forventes også at stille mere plantetilgængeligt vand til rådighed, og samtidig kræve mindre jordbearbejdning og mindre trækkraft. Flere farmere har også oplevet, at afgrødeetablering kræver væsentligt mindre brændstof end tidligere.
Pløjning forsøges typisk undgået, da selv on-land-pløjning medfører uønsket trafik på jorden. Problemer med græsukrudt tvinger dog nogle af de engelske farmere til at supplere den kemiske bekæmpelse med pløjning.
Der er konstateret udbredte problemer med herbicidresistens i græsukrudt i England. Særligt agerrævehale giver problemer. Fremspiring i foråret afhænger af spirehvilen, der igen bestemmes af vejret under frøsætning året før. Agerrævehalen udvikler hurtigt herbicidresistens og kræver derfor en særlig indsats. En test af indsamlet plantemateriale kan belyse omfanget af herbicidrestistens, der varierer betydeligt mellem lokaliteter og populationer.
Sædskifte med vårsæd, tidlig jordbearbejdning for at fremprovokere spiring af gold hejre, renset udsæd og hyppig rengøring af mejetærsker anbefales, men er i modstrid med bedrifternes ønsker om øgede dækningsbidrag og høj effektivitet.
Mange af farmene har reduceret maskinparken og kan derfor på længere sigt typisk forvente lavere maskinomkostninger end tidligere. Behovet for vedligehold af køresporene i marken blev drøftet, men der var ingen entydig konklusion på dette punkt.
Dyrkningen af afgrøder som roer, kartofler og løg stiller pga. de smalle arbejdsbredder (beddyrkning) særlige krav til optagerteknik og frakørselsvogne.
Målsætninger og udfordringer på de engelske farme
Målsætningerne for farmene er typisk en bedre jordstruktur, bedre afdræning, nemmere etablering i efteråret, øget effektivitet, reducere de styk- og maskinomkostninger – og at opnå et højere udbytte.
Udfordringerne tæller bl.a. maskintilpasninger, herunder særligt omkostninger, gensalg og problemer med at holde arbejdsbredden ved kørsel på tværs af hældninger. Desuden opsamling af lejesæd, øget forekomst af græsukrudt og agersnegle. Oplæring af nye medarbejdere til at forstå og respektere den nødvendige form for driftsledelse er en særskilt udfordring.
Se tabellen med en ukomplet præsentation af nogle af de farme, der blev præsenteret på workshoppen.
Videre med CFT
Erfagruppen CTF Europe har også en dansk afdeling, der koordineres af seniorkonsulent Hans Henrik Pedersen, Agrotech. Kontakt Hans Henrik hhp@agrotech.dk for mere information og indmeldelse i gruppen.
Landscentret Planteproduktion vil i en periode fremover gerne følge danske landmænd, som omlægger til kontrolleret trafik. Målet er at kortlægge udbytter, omkostninger, fordele og udfordringer i dels det eksisterende dyrkningssystem, dels under og efter en omlægning.
Arbejdet vil omfatte analyser af relevante bedriftsdata, maskinpark, udbytteregistreringer og erfaringer fra den daglige drift omkring ukrudtstryk, jordstruktur og lignende.
Vi hører I den forbindelse gerne fra konsulenter og landmænd, som arbejder på en omlægning. Kontakt specialkonsulent Michael Højholdt mih@landscentret.dk for at høre mere.
