Ammoniak og lugt  

Gyllekøling er en god og effektiv måde at udnytte varmeenergien i gyllen og bruge den til opvarmning af bl.a. stuehuset der er knyttet til bedriften, samt til opvarmning af pattegrisehuler og klimastalde. Den begrænsende faktor er at finde noget fornuftigt at bruge den indvundne varme til. Trods disse udfordringer vinder gyllekøling mere og mere frem, grunden hertil er at der er god økonomi deri. Desuden er det en CO2 skånsom metode, der reducerer afbrændingen af kul på kraftvarmeværkerne. Endelig kan gyllekøling bruges som et virkemiddel til at skabe en mere grøn profil i landbruget og til at imødegå nogle af de reduktionskrav som landbruget står overfor (Landbrug & Klima, 2008).

Gyllekøling i svinestalde

Flere undersøgelser viser at køling af gyllen reducerer ammoniak emissionen fra svinestalde. I et forsøg fra Sverige blev effekten af at støbe køleslanger i gulvet under spalterne i en slagtesvinestald målt ved forskellige grader af køling sammenlignet med kontrolperioder uden køling. Forsøget viste en markant reduktion af ammoniak emissionen ved køling (Andersson 1998).

I Danmark har Dansk Svineproduktion (DSP) lavet to afprøvninger af gyllekøling i svinestalde. En afprøvning i en slagtesvinestald med fuldspaltegulv viste, at emissionen reduceredes med 7% for hver grad gyllens temperatur blev sænket. Fuldspaltegulv giver dog kun mulighed for at køle ca. 3°C af hensyn til dyrenes komfortog derved opnås en reduktion på ca. 20% (Pedersen 1997).

En senere afprøvning i en drægtighedsstald med delvist spaltegulv og linespilsanlæg havde flere fordele. Delvist spaltegulv gør, at der kan køles mere uden at dyrene påvirkes og den gennemsnitlige effekt af kølingen hen over året var i dette tilfælde en reduktion på 31% når en periode på 37 dage i sommeren, hvor der ikke blev kølet er udeladt. Den producerede varme fra kølingen blev afsat til gulvvarme i pattegrishulerne og kølingen blev udelukkende styret af behovet for varme til pattegrisene (Pedersen 2005).
Udover den viste reduktion blev de forhøjede emissioner der normalt kan iagttages i timerne efter den daglige brug af linespilsanlægget elimineret. Linespillet begrænser gylleoverfladen, hvilket giver en mere effektiv køling og en reduceret emissionen (Pedersen 2005).

Ud over den lavere emission af ammoniak har gyllekøling flere fordele. Ved reduktion af ammoniak afdampningen undgås at kvælstoffet tabes til atmosfæren og dermed forbliver i gyllen, hvilket er relevant når prisen på handelsgødning er høj. Køling giver desuden i modsætning til luftrensning en lavere koncentration af ammoniak inde i stalden, hvilket er godt for arbejdsmiljøet og for dyrene. Derudover er gyllekøling en billig energikilde, idet varmen fra gyllen kan bruges til opvarmning af stuehuset via en varmepumpe uden at indeklimaet i stalden påvirkes.

Målingerne i den undersøgte drægtighedsstald viste en gennemsnitlig køling på 24 W/m2 og en effektfaktor på 2,95. Effektfaktoren angiver hvor mange kWh varme der genereres pr. kWh strøm. De genererede varmemængder kan som hovedregel kun afsættes i farestalde, smågrisestalde, servicerum og stuehus, og økonomien i anlægget forudsætter således, at varmen kan erstatte anden varme. Økonomien i anlægget er generelt god, hvis alternativet er opvarmning med olie. KH nordtherm, den førende fabrikant på området i Danmark har pt. installeret ca. 300 anlæg og skønner en tilbagebetalingstid på ca. 2-5 år, i de anlæg hvor der tidligere blev opvarmet med olie.
Der findes i dag to BAT blade der omhandler gyllekøling i svinestalde til hhv. drægtige søer (106.01-51) og slagtesvin (106.04-53), men ingen til smågrise og diegivende søer.

Gyllekøling i kvægstalde

I Sverige har man lavet et forsøg i en lukket bindestald med mekanisk ventilation, hvor slangerne med drikkevand blev brugt til køling af grebningen. Forsøget viste en reduktionen af ammoniak emission på 11-23 % (Gustafsson et al. 2005).
Med støtte fra EU´s landbrugsfond for udvikling af landdistrikter og af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv har Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med AgroTech gennemført undersøgelser af gyllekøling i kvægstalde i Danmark. Bunden af gyllekanalerne i en kvægstald blev kølet ved hjælp af nedstøbte k øleslanger, forbundet med varmeveksler.

Målingerne med temperaturfølere ned gennem gyllesøjlen i gødningskanaler i kvægstalde viste at det muligt at sænke overfladetemperaturen og dermed reducere ammoniakfordampningen fra gylleoverfladen. Målinger viste dog en relativ stor temperaturforskel fra kanalbund til gylleoverflade, og det kræver derfor relativt meget energi at sænke temperaturen i gylleoverfladen til det ønskede niveau. Undersøgelsen peger derfor på at der kan være et potentiale i at udvikle et system, hvor gyllen køles ved hjælp af køleslanger placeret i gylleoverfladen. Undersøgelsen viste desuden, at der er et potentiale i køling af gangarealer i stalde med fast gulv.

Litteratur:

Andersson, M. (1998): Reducing ammonia emissions by cooling of manure in manure culverts. Nutrient Cycling in Agroecosystems 51: 73-79.

Gustafsson, G., Jeppsson, K-H., Hultgren, J. & Sannö, J-O. (2005): Techniques to Reduce the Ammonia Emission from a Cowshed with Tied Dairy Cattle. Agricultural Engineering International: the CIGR Ejournal, vol. VII.

Fødevareministeriet (2008): Landbruget og Klima. ISBN: 978-87-7083-291-5.

Pedersen, P. (1997): Køling af gylle i slagtesvinestalde med fuldspaltegulve. Dansk Svineproduktion rapport nr. 357.

Pedersen, P. (2005): Linespilsanlæg med køling i drægtighedsstalde. Dansk Svineproduktion rapport nr. 694.