De tre vigtigste drivhusgasser fra landbruget er metan, lattergas og CO2. Metan kommer især fra husdyr og fra gødningslagre, lattergas fra de mikrobielle processer i jorden og CO2 fra fossile brændsler.
Udslip af store mængder drivhusgasser som CO2, lattergas og metan forventes at ændre det danske klima, så vi får mere regn efterår og vinter. |
En drivhusgas er en luftart, som er i stand til at opfange den varmestråling, som udsendes fra jorden. Jordens atmosfære har siden tidernes morgen indeholdt naturlige drivhusgasser som vand, kuldioxid (CO2), metan og lattergas.
Derudover indeholder atmosfæren menneskeskabte drivhusgasser, især CO2., som stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer. Jo større indholdet af drivhusgasser er i atmosfæren, jo mere varmestråling holdes tilbage, og jo mere opvarmet bliver atmosfæren og jordens overflade. Den stigende plante- og husdyrproduktion har bl.a. været med til at øge indholdet af metan og lattergas.
Kuldioxid (CO2)
Landbruget bidrager til udledning af CO2 ved at bruge fossile brændsler til elektricitet, brændstof mv. Derudover udledes der CO2, hvis dyrkningen betyder, at jordens kulstofindhold (humus) falder. Planter og dyr kan også binde store mænger af luftens CO2.
Lattergas (N2O)
Lattergas bidrager kraftigt til drivhuseffekten. Et kg lattergas udledt til atmosfæren opvarmer jordens overflade 310 gange mere end et kg CO2
. Lattergassen dannes, når kvælstof omdannes ved mikrobielle processer i jorden. Derfor øges udslippet af lattergas, når der tilføres gødning.
Metan(CH4)
Metan bidrager også meget til drivhuseffekten. Et kg metan udledt til atmosfæren medfører 21 gange mere global opvarmning end et kg CO2. Metan kommer fra husdyr og fra gødningslagre. Metan dannes ved mikrobiel omsætning af organisk stof under iltfrie forhold. Især den mikrobielle omsætning i drøvtyggermaven fører til produktion af metan.
CO2-ækvivalenter
Man omregner ofte de forskellige drivhusgassers effekt på den globale opvarmning.
|
