Kvægbruget tegner sig for over 18 procent af landbrugets udledning af drivhusgasser. Også udledningen fra de mikrobielle aktiviteter i jorden er stor, men samtidig binder planter og jord CO2.
Udslippet af drivhusgasser i dansk landbrug forskellige steder i produktionen (se figuren). I alt 47 procent stammer fra kvælstofomsætningen i jorden, som fører til dannelse af lattergas, som er en særdeles stærk drivhusgas.
Udslip af drivhusgasser fra husdyrenes fordøjelse udgør 22 pct. af landbrugets udslip. Kvægbruget alene tegner sig for over 18 pct. Også energiforbruget udgør en væsentlig post.
Det fremgår ikke af figuren, at planterne binder store mængder CO2. Det meste af det frigives dog igen, når planterne bruges som foder for dyrene, føde for menneskene, eller når mikroorganismerne nedbryder planteresterne i jorden.
Udledning af drivhusgasser fra dansk landbrug. I tallene indgår ikke udledningen fra importerede varer. (Enhed: 1000 t CO2-ækv.) Energiforbruget er inkl. fiskeriets energiforbrug.
Kilde: Miljøstyrelsen