Klima 

Tilsætning af en urease inhibitor til urea kan reducere emissionen af ammoniak og dermed også den indirekte emission af lattergas meget betydeligt.

Tilsætning af en urease inhibitor til UAN-gødning kan reducere emissionen af ammoniak og dermed også mindske den indirekte emission af lattergas.

Der er sket store ændringer i nedbør, afstrømning og fordampning i løbet af de seneste 150 år i Vestjylland. De historiske ændringer i nedbør har været større end de forventede fremtidige ændringer.

I Holland har man oparbejdet et stort forsøgsmateriale om emissioner efter udbringning af gylle. Et review blev præsenteret på en konference i Cambridge i december 2009, og de mest spændende konklusioner vises her.

Selvom klimatopmødet ikke gav de resultater, der var lagt op til, er klimaspørgsmålet ikke mindre aktuelt, og der vil fortsat blive stillet krav til, at landbruget skal bidrage til at reducere vores samlede klimabelastning.

Klimaet påvirker landmandens rammer. Og især miljøkravene er betydelige for dagens landbrug. Både fra EU og nationalt er der krav om at mindske tab af næringsstoffer og pesticider fra landbruget. Disse krav vil ændres, hvis klimaet ændres.

REPRO-programmet fra Tyskland er afprøvet med data fra to danske bedrifter.

Der er beregnet emission af drivhusgasser i et landsforsøg med stigende mængde N til vinterhvede uden husdyrgødning. Formålet er at se, hvordan den beregnede emission af drivhusgasser påvirkes af stigende tilførsel af kvælstofgødning.

Der er beregnet emission af drivhusgasser i et landsforsøg med stigende mængde N til vårbyg uden husdyrgødning. Formålet er at se, hvordan den beregnede emission af drivhusgasser påvirkes af stigende tilførsel af kvælstofgødning.

Der har været en stigning i de globale emissioner fra landbruget på 17 pct. fra 1990 til 2005.

Grundvidenskabelige og generelt videnskabelige hovedkonklusioner.

Klimatopmødet i København vil få konsekvenser for landbrug og fødevareproduktion i Danmark.

Klimaændringer på virker allerede nu afgrødesammensætning og udbytter i Europa. I Nordeuropa øges mulighederne for varmekrævende afgrøder, mens Sydeuropa i stigende grad lider af tørke og hedebølger.

Foreløbige resultater viser en effekt af de forskellige klimascenarier på graden af Fusariumangreb.

Over de sidste 100 år er den globale middeltemperatur steget med ca. 0,7 grader C. Størstedelen af stigningen over de sidste 50 år skyldes øgede udledninger af drivhusgasser.