Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 13-06-2007
PlanteNyt - 66 konv.
Oprettet: 25-06-2004
Vildtet skal ud af græsmarken før skårlægning
Høst af grønafgrøder foregår midt i vildtets yngletid. Mange
dyr kan reddes, hvis der enten opsættes skræmmemidler op før høst,
marken afdrives inden høst, eller hvis marken høstes
rigtigt
.
Skræmmemidler
Aftenen inden høst
opsættes stokke med ca. 20 meters mellemrum. På stokkene fastsættes
stanniol eller papir-/plastsække eller -strimler. Herved får råen
mulighed for at flytte sit lam i løbet af natten. Det er også
muligt at montere en bom på traktorens front, hvorfra der hænger
kæder eller klokker, der jager vildtet op før det påkøres af
maskinen. Det er en god idé at gøre bommen så lang, at den også
afsøger det næste skår.
|
|
Figur 1.
Bom
monteret på traktor front.
|
Brug vildtredderen - det er gratis!
Det
er muligt at hente hjælp hos Danmarks Jægerforbunds
vildtredderkorps. En vildtredder kan tilkaldes umiddelbart inden
høst og afdrive marken med sin hund. Det er gratis at bruge
vildtredderen, der dog er berettiget til at få
kørselsomkostningerne dækket. Den nærmeste vildtredder findes på
www.jaegerforbundet.dk/437
eller oplyses på tlf.: 87 91 06 07.
Rigtig høst redder vildtet
Mange vilde dyr dræbes og
kvæstes, når græsmarken høstes ved at starte med at køre en eller
flere gange rundt om marken. De fleste dyr vil undgå at passere den
åbne flade og vil derfor søge ind mod midten, før de til sidst
havner i skårlæggeren. I vildtets yngletid er dyrene mere
frygtsomme og skjuler sig hellere i afgrøden end at flygte. Men ved
rigtig høst, fra midten og ud mod kanterne, drives dyrene ud af
marken, efterhånden som den høstes.
|
|
Figur 2.
Rigtig
høst af marken redder mange dyr.
|
Døde dyr i ensilerede afgrøder medfører desuden
botulisme - pølseforgiftning - hos de husdyr, som æder ensilagen.
Det kan medføre adskillige dødsfald i en kobesætning, der fodres
med ensilage, som indeholder dødt vildt.

|
Sidst bekræftet: 13-06-2006
Oprettet: 25-06-2004
Revideret: 25-06-2004
|