Vær opmærksom på, om bedriften skal indberettes til Plantedirektoratet i forhold til Foderhygiejneforordningen, og at der er forskel på, om syrerne benyttes til konservering (HACCP) eller ensilering (basis).
Boks 1. Konserveringsmidler, der må benyttes på øko-bedrifter
Myre-, eddike-, mælke-, propion-, citron- og sorbinsyre.
|
Konservering er tilladt på økologiske bedrifter med syrerne nævnt i boks 1. Det vil sige, at økologer for eksempel kan behandle korn med propionsyre, konservere fuldfoderblandingen med myresyre/propionsyre eller behandle snitflader i ensilagestakke med syrerne.
Boks 2. Tilsætningsstoffer til ensilage, der må benyttes på øko-bedrifter
Enzymer, gær, bakterier samt mælke-, myre-, propion- og eddikesyre kan bruges til at fremme ensileringsprocessen.
|
Ludbehandling (soda/NaOH) til korn/majs er ikke tilladt for økologer. Økologerne kan i stedet vælge at crimpe kornet, hvilket kan være et alternativ til ludbehandling. Tilsættes der stoffer under crimpningen, må der kun bruges de stoffer, som er nævnt under ensilering, boks 2.
Registrering som HACCP bedrift ved konservering
Ifølge Foderhygiejneforordningen skal alle, som håndterer foder, være registreret i Plantedirektoratet. De fleste bedrifter kan nøjes med en basisregistrering (GMP-landbrug). Hvis der anvendes tilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger til dyrene, skal bedriften imidlertid registreres som HACCP-landbrug.
I forhold til registreringen er der forskel på, om du bruger syrerne, fx propionsyre, til konservering (skal registreres som HACCP landbrug) eller til ensilering (ok med basisregistrering).
Læs her om eksemplerne på hvad der er forblandinger og tilsætningsstoffer, og kravene til registrering i Plantedirektoratet af de forskellige midler. Bemærk, at listen er lavet over midler, som er tilladt i konventionelle besætninger.
Læs her om HACCP, bl.a. også med eksempler på risikovurderinger og arbejdsplaner.
Læs generelt om ensileringsmidler her.
