Feedback Form

  

Oprettet: 01-12-2010

Fodring uden indkøbte mineraler og vitaminer 

Et større forskningsprojekt ved DJF, Aarhus Universitet har vist, at det er muligt at opnå et tilstrækkeligt indhold af vitaminer og mineraler i foderrationen til økologiske malkekøer uden indkøbte vitamin- eller mineraltilskud.


I forsøget blev der anvendt foderrationer baseret på kløvergræsensilage med urter samt lucerneensilage.

Køerne fik enten gul foderration eller grøn foderration
 

Gul (med miniraltilskud)

Majsensilagebaseret ration med bygært, helsæd og kløvergræs 
GRØN (uden mineraltilskud) Ration baseret på ensilage af kløvergræs med urteblanding (cikorie, lancetbladet vejbred og kommen) og lu­cerne.

Grøn foderration var sammensat efter et højt indhold af vitaminer og mineraler og et højt udbyttepotentiale. Det var muligt at dække malkekøernes behov for vitaminer og mineraler med den grønne foderration. Antallet af behandlinger for kælv­ningsfeber og mastitis var lavere på GRØN, men forsøget var for lille til, at der kunne konkluderes på hyppigheden af sygdom og behandling.

Konklusionen var, at GRØN fodringsstrategi, uden tilskud af indkøbte mineraler og vitaminer, var ligeså god eller bedre end GUL strategi med hensyn til køernes foderoptagelse, mælke­produktion og reproduktion.

Læs mere om forskningsprojektet her:

Ny Kvægforskning nr. 5, 2010 (http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/kvaegforskning/Sider/2010_NKF_nr5.pdf?List={70d91a10-fb92-4a30-a88f-5f6c50535fd0}&download=true)

Eller for en mere detaljeret forklaring i en intern rapport fra DJF: Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion. September 2010.
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/Ordre_nr_52469_Husdyrbrug_27.pdf

 

 

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 28-11-2011 Oprettet: 01-12-2010 Revideret: 01-12-2010

Forfatter

Konsulent
Camilla Vestergaard Kramer
Økologi, Kvægproduktion
Specialkonsulent
Kirstine Flintholm Jørgensen
Økologi, Kvægproduktion