Foderraps er et alternativ til alm.
rajgræs, som efterafgrøde på kvægbrugsejendomme. Foderraps kan
under de rigtige forhold bidrage med 2.500-3.300 FE/ha og forlænge
afgræsningsperioden betydeligt.
Foderraps kan
være relevant at bruge som efterafgrøde, fordi den udnytter jordens
kvælstofindhold. Foderraps er i økologiske afgrøder bedre end en
undersået efterafgrøde af alm. rajgræs, som ofte er for dårligt
etableret. Forudsætningen er, at rapsen etableres tidligt, og
jorden har et højt kvælstofindhold.
Foderraps kan give et tilskud af
protein sent på efteråret, også hvis den daglige afgræsningsperiode
er kort - f.eks. 2-3 timer. Foderraps kan derved være et supplement
til græs fra hårdt belastede græsarealer.
Foderraps er et alternativ, hvis
der er:
-
tidligt høstede afgrøder
-
et forventet højt indhold af uorganisk
kvælstof i jorden i efteråret
-
udlæg, der er mislykket
-
et ønske om at forlænge afgræsningsperioden i
efteråret og vinterperioden
-
en kløvergræsmark, der er gået i stå, og som
alligevel skal lægges om.
Såning af foderraps er en mulighed
for at få:
-
et mere varieret efterårsfoder end græs til
køerne
-
et proteinrigt afgræsningsfoder i
efteråret
-
mindsket risikoen for
kvælstofudvaskning
-
mindsket risikoen for udvaskning af
svovl.
Udsæd
Foderraps er en type
vinterraps, som har en kraftig vegetativ vækst ved udsåning i juli,
primo august. Der er indtil videre ikke økologisk udsæd af
foderraps. Den anvendte sort skal være dobbeltlav mht. indhold af
bitterstoffer. Eksempler på dobbeltlave sorter, der er tilgængelige
i Danmark, er Liratop og Ember. Der skal bruges mindst 10 kg frø
pr. ha. Hvis der på bestillingstidspunktet findes økologisk udsæd
af vinterraps af anden sort, skal der søges dispensation for at
kunne anvende de nævnte sorter.
Etablering
Foderraps skal
sås senest den 10. august og gerne før. Ældre forsøg har vist, at 1
dag senere fremspiring om efteråret i gennemsnit gav 5-6 pct.
mindre udbytte.
Den bedste etablering af foderraps sker
efter høst af hovedafgrøden. Rapsen sås hurtigst muligt efter
hovedafgrøden er fjernet, og såbedet er tilberedt ved pløjning,
pakning og harvning. For at udnytte fugtigheden i jorden og derved
opnå en meget hurtig fremspiring, bør pløjning, såbedstilberedning
og såning gennemføres omhyggeligt og på samme dag. En hurtig og
ensartet fremspiring er afgørende for udbyttet og af stor betydning
for konkurrenceevnen overfor ukrudt.
Anvendelse
Når foderraps er veludviklet men højst 25-35 cm høj, kan den
stribeafgræsses. Dette kan gøres i flere omgange afhængig af,
hvornår afgrøden er etableret og vejrforholdene. Dyrene skal tages
af arealet igen, så snart planterne er bidt ned. Derved mindskes
afgrødeskaden ved optrædning, og der bliver en større
genvækst.
Foldafgræsning kan praktiseres fra
rapsen er 20-25 cm høj.
Slæt
Til slæt giver
foderraps normalt et fugtigt og proteinrigt foder, der er
vanskeligt at ensilere, men foderraps er velegnet til
staldfodring.
Foderværdi
Der findes i
øjeblikket kun få aktuelle analyseresultater fra foderraps.
Foderværdien varierer mellem 1,0-1,4 kg. ts. pr. FE afhængig af
rapsens udviklingstrin. En udtaget planteprøve til analyse af
foderværdien kan være en fordel, når afgrøden skal indpasses i
foderplanen. Foderrapssorter, der er dobbeltlave, forventes ikke at
give afsmag i mælken ved fodring af malkekøer.
Yderligere information og
rådgivning om emnet kan fås hos planteavlskonsulenten på det lokale
landbrugscenter.
