”Vi kan ikke fortsætte med den ensidige fokus på produktivitet, da det vil undergrave vores jordkapital”.

Berit Swensen fortalte, at vi glemmer livet i jorden, når vi dyrker vores marker. Det medfører store ubalancer i forholdet mellem jordens forskellige grupper af organismer fra bakterier, svampe og protozoer til regnorme. Disse ubalancer kan lede til forringet jordstruktur og forøgede problemer med ukrudt og sygdomme. Blandt elementer, der forringer livet i jorden, nævnte Berit Swensen jordpakning, monokulturer og pløjning.

Jordpakning og monokulturer reducerer den mikrobielle mangfoldighed som følge af hhv. dårlige iltforhold og ensidig kost for jordens små og store beboere, og pløjningen ødelægger gang på gang de komplekse strukturer mellem jordens organismer.

”Der er brug for at øge jordens indhold af kulstof, ikke for at redde verden, men for at redde jorden, og det er muligt at øge jordens indhold af kulstof, selv på sandjordene”.

Her henviste Berit Swensen til danske undersøgelser fra kvadratnettet præsenteret i en tidligere DJF-rapport, nr. 54, markbrug, 2001.

Spadediagnose. Foto: Inger Bertelsen

Berit Swensen har i sine mikroskopi-undersøgelser observeret, at kompost har en stimulerende effekt på jordens organismer og opbygning af kulstof. Den bedste behandling af jorderne var ifølge Berit Swensen, at tilføre aerob behandlet kompost eller kompostudtræk, som indeholdt alle de ønskede mikroorganismer. Der kunne være tale om en ”podning” af jorderne med relative små mængder af kompost eller kompostudtræk.

Der er ikke tvivl om, at vi ved for lidt om livet i jorden, og hvordan det påvirker plantevækst og sundhed. Det er nok fordi, det er så vanskeligt at måle. Spadediagnosen og brug af lugtesansen var to metoder der ifølge Berit Swensen burde anvendes mere – og herudover kommer så brugen af mikroskopet.