Der er taget udgangspunkt i en konventionel bedrift, der svarer til gennemsnittet for sjællandske brug af den type (ca. 20 ha, ren planteavl, stor indtjening fra udearbejde). Der er sammenlignet med tre varianter af økologisk drift, der kan praktiseres med samme tidsmæssige indsats på bedriften.
1. Ekstensiv dyrkning med et sædskifte bestående af grøngødning og havre
2. Samarbejde med en større økologisk producent
3. Dyrkning af afgrøder til biogasproduktion i samspil med kornafgrøder
Ekstensiv dyrkning med et sædskifte bestående af grøngødning og korn
Scenariet med ekstensiv økologisk dyrkning består af halvdelen af arealet med grøntgødning og den anden halvdel med korn, skiftevis havre og vårhvede. Markarbejdet udføres til priser lig maskinstationstakster. Grøntgødningen sælges som udgangspunkt ikke, men i de tilfælde hvor det lokalt kan lade sig gøre, vil de kunne bidrage væsentlig til økonomien. Havren tildeles ingen gylle, da den ligger året efter grøntgødningen. Halmen nedmuldes.
Samarbejde med en større økologisk producent
Scenariet er baseret på et samarbejde med f.eks. en økologisk mælkeproducent. Derfor indgår der kløvergræs på halvdelen af arealet. Herudover dyrkes der henholdsvis vårhvede til brød med efterafgrøder og blandsæd på det resterende areal. Markarbejdet udføres til priser lig maskinstationstakster. Der udveksles foderafgrøder og husdyrgødning med den samarbejdende malkekvægsbesætning. Halmen nedmuldes.
Dyrkning af afgrøder til biogasproduktion i samspil med kornafgrøder
Denne model er tænkt til en fremtidig situation, hvor der er etableret regionale biogasanlæg, der kan køre økologiske materialer separat. Der dyrkes kløvergræs til biogas hvert 5. år hvor der de resterende år dyrkes vårhvede til brød, havre, vinterhvede og byg/ærte blandsæd. Markarbejdet udføres til priser lig maskinstationstakster. Biogasanlægget kræver en løbende tilførsel, hvorved et samarbejde mellem flere landmænd er en nødvendighed. Halmen nedmuldes.
|
 |
Omlægningsmuligheder for deltidsbrug - beregning
Der er regnet på konventionel nudrift og tre økologiske cases. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i data fra Videncentrets økonomidatabase samt produktionstal og priser fra budgetkalkulerne 2009 revideret oktober 2009. Konventionel nudrift er modelleret, så det svarer til et gennemsnitsbrug af den størrelse og type på Sjælland, jf. Regnskabsdatabasen.
Dækningsbidragene er beregnet ud fra budgetkalkulerne med enkelte tilpasninger. Den øvrige økonomi er taget fra regnskabsudtrækket (gennemsnitsbedriften) og tilpasset eller overført som uafhængig af driftsændringerne.
Det økonomiske resultat
De fire situationer er vidt forskellige, hvilket også skinner igennem på driftsresultatet. Den nuværende drift beregnet med 2009 priser, giver et underskud på ca. 80.000 kr.
En mere ekstensiv dyrkning med 50 % af arealet i grøntgødning og 50 % med vårsæd giver et resultat på et underskud på ca. 100.000 kr. Resultatet kan dog forbedres ved salg af grøntmassen på de 10,8 ha. En indtægt på 1.600 kr. pr. ha vil sidestille økonomien med den nuværende drift. Denne indtægt kunne realiseres ved at sælge under halvdelen af grøntmassen, hvilket vil være muligt mange steder i landet.
Muligheden med et samarbejde f.eks. med en økologisk mælkeproducent ender med en forbedring af driftsresultatet på ca. 53.000 kr. sat i forhold til den nuværende situation. Et samarbejde kan fra mælkeproducentens side være specielt attraktivt i en omlægningssituation, hvor en konventionel mælkeproducent får mulighed for økologisk produktion ved at have det fornødne areal via samarbejdet med planteavlere i området. Herved kan reglerne benyttes om almindelig omlægning frem for samtidig omlægning og herved fremskynde den økologiske mælkelevering ved at sikre økologisk grovfoder fra samarbejdsbedrifterne.
Sidste scenarieberegning viser økonomien ved produktion af grøntmasse leveret til et biogasanlæg. Der er ikke mange leveringsmuligheder pt., men der er politisk vilje i denne retning og herved er det interessant at undersøge mulighederne i den konkrete sag. Økonomien i denne case afhænger af afstanden til anlægget. Med en afstand på 15 km viser beregningen et bedre resultat på ca. 7.000 kr. vurderet i forhold til nu situationen.
Andre værdier end økonomi
Når vi ser på den typiske plantebedrift på ca. 20 hektar, spiller der ofte også andre værdier ind end det rent økonomiske. Herunder kan nævnes gode jagtmuligheder og en god tilgængelighed til en mangfoldig og rig natur. Herudover kan det for nogle personer være attraktivt, for deres personlige image blandt kollegaer og venner, at være økologisk planteavler.
Opfordring
Der skal en individuel beregning samt samtale til, inden alle aspekter kommer til syne, og et reelt valg kan træffes. På temasiden Produktionsøkonomi økologi ligger der værktøjer og artikler, som er klar til brug. På hjemmesiden www.okolandmand.nu kan man læse om omlægning til økologi.
Konklusion
Samfundet bevæger sig i en mere miljø- og bæredygtig retning, hvor landmænds rolle som naturforvaltere vil blive vægtet kraftigere. Det gør det mere aktuelt at tænke i retning af økologisk drift. De modelberegninger, der er vist her, tyder også på, at det kan være ganske interessant for de små planteavlsbrug, der pt. har en utilfredsstillende indtjening. Hvis der bliver mulighed for at levere til et biogasanlæg, har det nogle spændende økonomiske udsigter. Det kan derfor være aktuelt at arbejde i lokalområdet for at få etableret sådanne muligheder. Under de konkrete drøftelser, der altid bør gå forud for anbefalinger om omlægning til økologisk drift, vil det også være relevant at se på positive sideeffekter som jagtindtægter, naturoplevelser og et bedre miljøimage i nærområdet. Samarbejde med økologiske mælkeproducenter er specielt økonomisk interessant.
Bilag
Forudsætningerne til overstående beregning
Den økonomiske beregning er baseret på en kombination af en modelberegning og en case beregning. Modelberegningen er fremkommet på grundlag af et regnskabsudtræk fra 127 sjællandske deltidsbedrifter med en gennemsnitstørrelse på 21,5 hektar. Datagrundlaget har ud over arealstørrelsen fastlagt følgende faktorer i beregningen: Andre landbrugsindtægter, øvrige stykomkostninger, øvrige kapacitetsomkostninger, afkoblet EU og finansieringsom¬kostninger. Case beregningen fremkommer med fire driftsmæssige beregninger, en konventionel nu drift samt 3 forskellige økologiske sædskifte. De forskellige cases beregnes således med produktionsøkonomiske data fra budgetkalkulerne.
Udbytteniveau
Afgrøderne prissættes efter 2009 kalkuler og udbytterne svare ligeledes til kalkulerne. Dog forventes der et merudbytte i den økologiske vårhvede på 10 hkg efter grøntgødningen i case 2 og det samme i case 3 efter 2 år med kløvergræs. I case 4 forventes der et merudbytte på 5 hkg efter et enkelt år med kløvergræs.
Udbyttet i havren kunne ligeledes regeres op på grund af forfrugtsværdien. Det er der dog ikke regnet med i eksemplet.
Stykomkostningerne
Stykomkostningerne for de fire forskellige situationer er beregnet ud fra budgetkalkulerne med få undtagelser.
Gødningsudgifterne for de konventionelle afgrøder er taget fra det gennemsnit alle fultidsplanteavlsbedrifter brugte på gødning i 2008. Gennemsnittet er 882 kr. pr. ha, hvilket er gradueret i forhold til de tre afgrøder.
Gødningsudgiften for de økologiske bedrifter er beregnet på baggrund af 14 ton konventionel gylle til 30 kr. pr. ton. Grøntgødningen får dog ikke nogen gylle.
Kløvergræsset der produceres til biogas bliver omkostningsbelastet af at skulle købe gødningsmassen retur fra biogasanlæget. Gødningen er dyrere end køb af konventionel gylle, men der er en større tilgængelighed til næringsstofferne, således at merudbyttet i den tildelte afgrøde modsvare denne merudgift. Prisen vil nok være 40 kr. pr. ton. Dertil skal lægges transportudgiften, som skønnes til 14 kr. pr. ton op til 15 km fra anlægget.
Generelt er der et mindre næringsstofunderskud med hensyn til kalium og i begrænset omfang fosfor. En tildeling af vinasse kunne være nødvendigt i nogle tilfælde, hvilket ikke indgår i beregningen.
Plastik og analyser er også prisfastsat efter budgetkalkulerne.
Diverse vedrørende planteavl er taget med baggrund i regnskabsanalyserne
Kapacitetsomkostninger
Kapacitetsomkostningerne for de fire forskellige situationer er beregnet ud fra budgetkalkulerne med enkelte undtagelser.
Grøntgødningen får ikke nogen gyllekørselsudgifter.
Kløvergræsset til biogasanlægget etableres for et enkelt år, hvorfor udgiften til såning fordobles, jf. kalkulerne. Der høstes 3 slet, hvor skårlægning koster 301 kr., sammenrivning 142 og finsnitning 275 = 718 kr. pr. slet.
Transport til biogasanlægget er beregnet til (7.300 Fe x 5,7 kg/Fe x 35 kr pr. ton) 1.456 kr. Denne udgift deles ligeligt mellem landmand og biogasanlæg.
Markarbejdet udføres til priser lig maskinstationstakster. Dette kan dog diskuteres i hvilket omfang dette er rimelig for så små bedrifter som disse. Denne betragtning er dog ens igennem hele beregningen både indenfor konventionel og indenfor økologi.
I det konventionelle sædskifte regnes der med salg af 50 % af halmen. I de økologiske sædskifte nedmulles halmen for at berige jorden.
