KvægInfo  - 2088 

hjælp af især en sammenhængende optimering af posterne ned til dækningsbidraget at flytte sig ret markant.

Det er almindelig kendt, at der er stor spredning i de økonomiske resultater mellem bedrifterne. De 5% bedste af alle kvægbrug fik i 2008 et driftsresultat, der lå pænt over en 1 million kroner, mens de 5% procent med de ringeste resultater fik et minus på over en 1,5 millioner kroner. Denne analyse belyser, hvorvidt det er de samme bedrifter, der år efter år ligger blandt henholdsvis de bedste og de dårligste eller om det er muligt at flytte sig over en årrække.  

Vandringsanalyse
Der er foretaget en vandringsanalyse, hvor bedrifterne er blevet opdelt i tre lige store grupper, sorteret efter resultat til kapitalaflønning¹⁾ pr. årsko for henholdsvis 2003 og 2008. Dermed er det muligt at se, hvorvidt det er de samme bedrifterne, der er i den samme gruppe i 2008, som de var fem år før, eller om det er muligt at flyttet sig.

Analysen bygger på et udtræk fra DLBR’s regnskabsdatabase af, der i 2008 havde mellem 80-160 årskøer, heraf havde 83% af bedrifterne også mellem 80 og 160 årskøer i 2003. Da kun 6,7% af bedrifterne i 2003 har haft under 70 årskøer og ingen bedrifter i udtrækket har haft over 160 årskøer i 2003, består datagrundlaget i det store hele af bedrifter, der i alle årene har været inden for samme gruppe. I udtrækket indgår kun bedrifter, som er til stede i regnskabsdatabasen både i 2003 og 2008. Datagrundlaget udgør i alt 523 bedrifter.

¹⁾ Resultat til kapitalaflønning skal forstår som, det, der er tilbage af bedriftens samlede indtægter, efter at alle driftsrelaterede omkostninger er afholdt, dermed er Resultat til kapitalaflønning = resultat af primær drift + afkoblet EU støtte – ejerløn er her sat til 300.000.


Figur 1: Oversigt over bedrifternes vandring fra 2003 til 2008

Af ovenstående figur ses det, at bedrifterne har vandret meget fra 2003 til 2008, da det kun er en tredjedel af bedrifterne, der er i samme i gruppe i de to år. Resten ligger enten i en bedre eller dårligere gruppe i 2008, end de gjorde i 2003.

Resultaterne fra vandringsanalysen indikerer, at der for bedrifter omkring gennemsnitsstørrelsen over en årrække ikke er nogen sammenhæng mellem bedriftens økonomiske performance i de enkelte år. Der kan dermed ikke siges noget om, hvorvidt en bedrift vil blandt de bedste i midten eller i den dårligere trejdedel om fem år blot ved at kigge på dens gruppeplacering i dag.

Vandring imellem grupperne
Nedenstående figur viser vandringen mellem de enkelte grupper.


Figur 2: Vandring mellem grupperne fra 2003 til 2008

Med hensyn til de bedrifter, der har ligget blandt den dårligste tredjedel, er der 34%, der i 2008 ligger i samme gruppe. Det har altså været mulig for næsten to tredjedele af bedrifterne i denne gruppe at rykke op i en bedre gruppe.

Det er blandt bedrifterne, der lå i mellemgruppen i 2003, der er forekommet størst vandring til de øvrige grupper. Hele 70% i denne gruppe ligger i 2008 i en anden gruppe, hvor lidt over halvdelen af de bedrifter, der har vandret fra mellemgruppen, er rykket ned.

35% af dem i den bedste tredjedel i 2003 har formået at fastholde sig i den bedste gruppe i 2008. De resterende bedrifter fra den bedste tredjedel i 2003 er gledet ned i de to lavere grupper. Dermed er det langt fra givet, at du om fem år ligger blandt de bedste, blot fordi du gør det i dag.

Det er i øvrigt også værd at bemærke, at 28% af dem, der var blandt de bedste i 2003, i 2008 ligger i den dårligste tredjedel. På den anden side har det også været mulig for 32% af dem, som lå i den dårlige tredjedel i 2003, at komme op og ligge i den bedste gruppe i 2008.

Hvad kendetegner højdespringerne?
Højdespringerne skal her forstås som de 32% fra den dårligste gruppe i 2003, der har formået at bevæge sig op i den bedste tredjedel. De væsentligste forskelle i udviklingen for højdespringerne ses i nedenstående tabel.

Tabel 1 Forskelle mellem højdespringere og de øvrige bedrifter i udtrækket

Resultatet til aflønning af kapitalen pr. årsko er blevet over 4,5 gange større i 2008 end det var i 2003. Dette tal er for de resterende i samme periode blot vokset med 34%. Højdespringerne har i perioden udvidet mere måde med hensyn til besætningen og antal ha., hvilket også ses ved, at balancen har udviklet sig kraftigere for højdespringerne end de øvrige i perioden. På trods af dette har højdespringerne i 2008 en afkastningsgrad, der ligger 1,2% procent højere end de øvrige bedrifter i udtrækket.

Uddybning i forskel i resultat til kapitalaflønning
Tabel 2 forklarer, hvor meget hver af resultatopgørelsens poster forklarer af forskellen ved resultat til aflønning af kapitalen.

Tabel 2: Udvikling fra 2003 - 2008 i driftsrelateret resultatposterne pr. årsko for hhv. højdespringerne og de øvrige bedrifter

Positive tal i tabel 2 viser, hvornår udviklingen er gunstig for kvægbrugeren (stigning i indtægter), negative tal er en ugunstig udvikling (stigning i omkostninger)

65% af udviklingen kan forklares ud fra en markant forbedring i bruttoudbyttet pr. årsko. I 2003 lå bruttoudbyttet for højdespringerne på lidt over 25.000 kr. pr. årsko, hvilket var omkring 1.700 kr. dårligere end de øvrige. I 2008 lå højdespringernes bruttoudbytte på 33.000 kr. pr. årsko, hvilket er næsten 3.000 kr. højere end de øvrige.

Kigger man isoleret på bruttoudbyttet fra kvægindtægterne. udgør det 35% af den samlede forskel. En væsentlig årsag til dette er, at mens den gennemsnitlige årsydelse fra 2003 til 2008 er vokset med lidt under 4% for de øvrige bedrifter i udtrækket, så er ydelsen for højdespri n geren i samme periode vokset med 5,7%. Højdespringernes gennemsnitlige afregningspris var i 2008 på 2,85 kr. pr. kg EKM mælk, for den resterende gruppe var den 6 øre lavere. I 2003 var den gennemsnitlige afregningspris 6 øre lavere for højdespringerne end det var ti l fældet med de øvrige bedrifter

Bruttoudbyttet pr. årsko, fra bedriftens øvrige produktionsgrene, ligger for højdespringerne i 2008 næsten på samme niveau, som det gjorde i 2003. Mens denne post nærmest er halveret for ved de resterende bedrifter. Dette kan hovedsagelig forklares med, at højdespringerne dels har forøget deres areal af salgsafgrøder mere kraftig end de øvrige bedrifter og dels fik højdespringerne et bruttoudbytte for deres planteavlsdel, der pr. ha. salgsafgrøder var 2.500 kr. højere end de øvrige bedrifter. For både højdespringerne og de øvrige gælder det dog, at hvis man i stedet vælger at opgøre bruttoudbytte pr. ha. salgsafgrøder, så er dette markant lavere i 2008 end 2003. I 2008 var højdespringernes bruttoudbytte fra øvrige landbrugsindtægter også noget større end de resterende bedrifter.

Den større stigning i bruttoudbyttet for højdespringerne i forhold til de andre bedrifter er fre m kommet på trods af, at stykomkostninger pr. årsko for højdespringerne i perioden kun er steget med 9% imod en stigning på 23% for de øvrige bedrifter i udtrækket. Faktisk er foderomkostninger ved indkøbte fodermidler pr. årsko faldet med 10% for højdespringerne, hvorimod disse er steget med 13% for de andre bedrifter. En væsentlig årsag til dette kunne være, at højd e springerne i perioden har fået større selvforsyningsgrad som følge af øget grovfoderareal pr. årsko. For de øvrige har grovfoderarealet pr. årsko været nogenlunde konstant.

De kontante kapacitetsomkostninger pr. årsko er steget med 20% for højdespringerne imod 26% for de øvrige bedrifter. Forskellen i stigningstakten gør, at de kontante kapacitetsomkostninger pr. årsko ligger på cirka samme niveau i 2008 for både højdespringerne og de øvrige bedrifter. I 2003 lå højdespringer kontante kapacitetsomkostninger pr. årsko lidt højere end for de øvrige.

Forskellen i udviklingen i afskrivningerne er direkte afledet af udvikling i maskiner og inventar. Hvor kapitalen bundet i maskiner og inventar i perioder er vokset med lige under 1.000 kr. pr. årsko mere for de øvrige bedrifter i forhold til højdespringerne.

Forskellen i afkoblet EU-støtte skyldes, at højdespringerne i perioden har udvidet med et større antal ha.

Forskelle i balance og finansielle poster
Højdespringernes balance pr. årsko er dog i perioden vokset kraftigere end de øvrige bedrifter, en væsentlig forklaring på dette er, at højdespringer i perioden har investeret i 40 ha jord i forhold til de øvrige bedrifter. Pr. ha havde højdespringerne i 2008 dog bundet lidt færre penge i jorden end de øvrige bedrifter. Med hensyn til øvrige aktiver er det kun inventar og maskiner, hvor højdespringerne har oplevet en mindre vækst end de øvrige fra 2003 til 2008.

Dette understreger vigtigheden af, at man ved forbedringstiltag på resultatopgørelsen altid er bevist om, hvad det har af konsekvenser med hensyn til øget pengebinding på ens balancen.

Det skal dog understreges, at en væsentlig del af ændringen i værdien af den faste ejendom er afledt af ændret regnskabspraksis til værdifastsættelse af fast ejendom i 2008 i forhold til 2003, og derfor skal man være varsom med at sammenligne balancen for de to år.  

Gælden pr. årsko er for højdespringerne i perioden steget med 46.800 kr., hvilket er omkring 100 kr. mere end de øvrige. Højdespringernes gæld pr. årsko var i 2003 over 1.100 kr. højere pr. årsko end de resterende bedrifters gæld.