Frem mod kvotebørsen i november er der mange spekulationer om, hvad ligevægtsprisen bliver, og hvad man i givet fald bør byde på børsen. Der er mange faktorer, der indvirker på, hvad kvoten er værd for den enkelte bedrift. Fælles for alle mælkeproducenter er det dog, at der allerede er bundet mange penge i produktionsanlægget, og at yderligere investeringer stiller øgede krav til den fremtidige indtjening. Derfor er det under alle omstændigheder helt nødvendigt at regne på værdien af den ekstra kvote, før man byder. Og man bør også beregne værdien ved de forskellige alternativer til køb. Gør man det, er man ikke nødvendigvis sikret køb, men man undgår at gøre en dårlig handel.
Kvotekøb skal tjenes ind på fire et halvt år
Fakta her og nu er, at vi kender udløbsdatoen for kvoteordningen, og at levetiden på investeringen i yderligere kvote er kort. Og vi ved, at investeringer med kort levetid skal have en endnu kortere tilbagebetalingstid, før de er fordelagtige. Hvis man har det ene mål at få købt kvote uanset prisen, risikerer man at ende i en situation, hvor den beregnede tilbagebetalingsperiode er længere end levetiden for mælkekvoten. Dermed står man ringere, end hvis man havde undladt at købe kvoten, og i stedet tilpasset produktionen til den nuværende kvote.
Der er ikke noget entydigt bud på, hvad kvoteprisen bør være - for forudsætningerne er individuelle. Fælles for alle mælkeproducenter er det dog, at der allerede er bundet mange penge i produktionsanlægget, og at yderligere investeringer stiller øgede krav til den fremtidige indtjening
Står man til at overskride sin kvote har man mulighed for enten at ændre mængden af mælkekvote eller ændre mængden af mælk der produceres. Det mest enkle er at vælge kvotekøbet, da det kun kræver én beslutning, mens det er langt mere besværligt at tilpasse produktionen. Men tilpasning af produktionen kan vise sig, at være den rigtige strategi, hvis prisen for kvote bliver højere, end bedriften kan forrente frem til kvotesystemets ophør. Det afgørende for om man bør købe kvote er, hvor mange penge man kan tjene på at producere mere mælk, end man har kvote til her og nu. Udgiften til mælkekvoten skal tjenes ved merproduktionen, og der er omkring fire et halvt år, til kvoteordningen udløber i foråret 2015.
Investeringen i kvote ligner enhver anden investering i et aktiv, der har en bestemt levetid og skal give et afkast. Som investering har kvoteinvesteringen desuden det kendetegn, at man ved, hvor meget man byder for kvoten, men at indtjeningen på den ekstramælkemængde er meget usikker, fordi den afhænger af markedsforholdene i tilbagebetalingsperioden.
Reduceret produktion kan geares op igen
Hvis den nuværende produktion, og forventningen til produktionen resten af året, ligger væsentligt over den nuværende kvote, er man tvunget til handling, men ikke nødvendigvis til at købe kvote. Novemberbørsen er ganske vist sidste børs i dette kvoteår, men det er værd at huske, at der skal produceres mælk i endnu 5 måneder inden kvoteåret slutter. Der vil være naturlige udsving i produktionen i den periode, og derudover er det en tidshorisont, der giver mulighed for at lave forholdsvis store tilpasninger i både koantal og fodringsstrategi.
Hvis prisen på kvote er meget høj, kan det vise sig at være en bedre idé at tilpasse produktionen til kvoten end omvendt. Højst sandsynligt vil den bedste løsning være en kombination af reduceret koantal, ændret fodring, kvotekøb og sågar også en lille andel til superafgift.
Ideelt set, kan en nedskæring af produktionen nu sættes i værk i løbet af november, så man har ca. fem måneder til at tilpasse produktionen. Hvis behovet for nedskæring er stort, vil det også betyde, at der går noget tid, inden produktionen kommer ”op i gear” igen. Dette er dog ikke alarmerende, såfremt man sigter efter det rigtige mål, nemlig fuld kvoteudnyttelse i begge år.
Figuren herover viser, hvordan et forløb af tilpasning til kvoten kunne være for en producent med ca. 1.100.000 kg kvote. Den ændring, der er nødvendig nu, er måske forholdsvis drastisk, og kan dermed have konsekvenser ind i starten af næste kvoteår. Men såfremt man håndterer nedskæringen i et langsigtet perspektiv, vil det også være muligt at hæve produktionen i løbet af 2011, så der er fuld fart på næste efterår, og dermed også mulighed for at få lidt ekstra værdi ud af sæsondifferentieringen.
Det kan være en hjælp at benytte forskellige værktøjer til tilpasningen som for eksempel besætningsprognosen. Den giver et bud på både dette og næste kvoteårs leverancer, ud fra de forudsætninger, man lægger ind.
Sådan kan du regne på tilpasningen
Når man beregner, hvad man kan tjene på at producere mere mælk, end den nuværende kvote giver mulighed for, skal der fratrækkes omkostninger til forrentning og afskrivning ved køb af yderligere mælkekvote. Dette betyder, at indtjeningen på mælkeproduktion udover den aktuelle kvote er lavere end på den del, der er inden for kvoten.
Derudover vil indtjeningen pr. ekstra kg mælk være lavere end indtjening på det gennemsnitlige kg mælk. Det skyldes, at det er de ringeste køer, der skal betale for kvoteudvidelsen. Argumentet er, at man for at maksimere indtjeningen skal producere, indtil man ikke tjener noget på det sidste kg producerede mælk. Som følge heraf bliver indtjeningen per kg mælk gradvist lavere for de sidste producerede enheder. Ved produktionsbegrænsninger vil man vælge at skære de ringeste køer fra. Det vil sige de køer, der har den laveste ydelse, lavest fodereffektivitet og eventuel højeste sygdomstryk. Det vil med andre ord være de køer, der tjener mindst ind, i forhold til hvad de koster.
Hvad kan man så betale for kvoten? Der ikke er ret mange brugbare tommelfingerregler for kvoteprisen. Derfor skal man regne på sine egne forhold, og stå ved den værdi, man har regnet sig frem til.
- Lav en besætnings- og mælkeproduktionsprognose. Med udgangspunkt i uændrede forhold frem mod april 2011 kan man få et godt gæt på, hvor stor en produktion, der forventes, hvis man ikke ændrer noget, og dermed hvor stort behovet for tilpasning er.
- Beregn værdien af mælk, produceret udover din nuværende kvote, inklusive kvoteomkostning. Kvoteomkostninger beregnes med udgangspunkt i forskellige forventninger til prisen på kvotebørsen. Værdien af den ekstra mælk må formodes at være lavere end det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. kg mælk fra KvægNøglen. Både fordi der indgår omkostning til kvoten, og fordi det er de ringeste køer, der skal producere mælken.
- Opsæt 2-3 forslag til kombinationer af produktionstilpasning gennem ændret fodring og koantal i dette og næste kvoteår. Målet med produktionstilpasning er en produktion på 100 % kvoteudnyttelse af den nuværende kvote.
- Sammenlign resultaterne af produktionstilpasningen med økonomien i kvotekøb ved forskellige prisscenarier for kvoten.
