087 

Merprisen for vårhvede i forhold til maltbyg skal dog være ca. 15 kr. pr. hkg ved samme udbytteniveau, for at det økonomiske resultat er det samme.

Figur 1. Merpris for vårhvede til brød i forhold til maltbyg, hvor det økonomiske resultat er det samme (ligevægt). Figuren gælder ved et udbytteniveau på 60 hkg pr. ha.

Vårhvede til brød kan på nogle bedrifter være et muligt alternativ til en del af det planlagte areal med maltbyg i 2010 . Arealet med vårhvede har været lille i mange år. Der har været ca. 10.000 ha på landsplan, hvoraf en stor del har været økologisk. I tabel 1 er vist gennemsnitsudbytterne i sortsforsøg med henholdsvis vårbyg og vårhvede de seneste fem år. I gennemsnit har udbyttet været 5 hkg pr. ha mindre i vårhvede end i vårbyg. Sortsforsøgene er udført ved samme kvælstofniveau.

Tabel 1. Udbytter i sortsforsøg med vårbyg og vårhvede 2005-2009, hkg pr. ha. I parentes er angivet antal forsøg pr. år. Kvælstofgødskning efter norm.

Maltbyg skal have et proteinindhold under 11 %. Vårhvede til brød skal have et proteinindhold på 13-14 %. Basiskvaliteten er 14 % protein. Det stiller selvfølgelig helt forskellige krav til kvælstofgødskningen, men de gældende kvælstofnormer er imidlertid ens (112-114 kg N pr. ha på JB 5-6 og 127-128 kg N pr. ha på JB 7-9). Der kan endnu ikke opnås brødhvedetillæg til kvælstofnormen til vårhvede. Hvis man vil dyrke vårhvede til brød er man derfor nødt til at omfordele bedriftens kvælstofkvote . Man skal regne med, at der skal tilføres omkring 50 kg N ekstra pr. ha i forhold til kvælstofnormen for at opnå brødkvalitet.

I tabel 2 er vist en kalkule for stykomkostningerne ved dyrkning af henholdsvis maltbyg og vårhvede til brød. Der er regnet med, at maltbyg tildeles godt 10 kg N mindre end kvælstofnormen til vårbyg, mens vårhvede tildeles 50 kg N ekstra i forhold til vårhvedens kvælstofnorm. På grund af den ekstra N-mængde og lidt dyrere udsæd er stykomkostningerne i vårhvede ca. 360 kr. højere end i maltbyg ved en kvælstofpris på 5,10 kr. pr. kg N.

Tabel 2. Kalkule for stykomkostninger ved dyrkning af maltbyg og vårhvede på lerjord med samme udbytte, kr. pr. ha. Der er tildelt 50 kg N ekstra til vårhveden i forhold til N-norm.

Det ekstra kvælstof, som vårhvede skal have i forhold til maltbyg, kunne have været anvendt til at opnå et højere udbytte i en anden afgrøde på bedriften. Når vårhvede sammenlignes med maltbyg, skal vårhv e den derfor betale for det tab, der opstår , fordi det ekstra kvælstof ikke kan anvendes i en anden afgrøde. I tabel 2 er dette tab beregne t til 474 kr. pr. ha med vårhvede. Tabet er beregnet ud fra, at der kunne have været opnået et ekstra udbytte i en anden kornafgrøde på 15 kg kerne pr. kg N , som vårhveden får ekstra i forhold til maltbyggen . Der er regnet med en kornpris på 85 kr. pr. hkg og en kvælstofpris på 5,10 kr. Maskin- og arbejdsomkostningerne er stort set ens i maltbyg og vårhvede ved samme udbytte. Den samlede forskel i dyrkningsomkostninger inkl. tab på grund af omfordeling af N bliver således ca. 840 kr. pr. ha . Hvor høj merpris, der skal til for at dække denne meromkostning, afhænger selvfølgelig af udbyttet i vårhvede i forhold til maltbyg. Ved samme udbytte i vårhvede og maltbyg (ved et udbytteniveau omkring 60 hkg pr. ha), skal merprisen for vårhvede til brød være ca. 15 kr. pr. hkg i forhold til prisen på maltbyg for at det økonomiske resultat er det samme (figur 1). Hvis udbyttet i vårhvede til brød ligger 5 hkg under udbyttet i maltbyg skal merprisen være ca. 23 kr. pr. hkg. Hvis udbyttet i vårhvede ligger 5 hkg over udbyttet i maltbyg, behøver merprisen kun at være 7 kr. pr. hkg, for at det økonomiske resultat er det samme.

I overvejelserne om dyrkning af vårhvede i stedet for maltbyg er det derfor afgørende, om man kan aftale en tilstrækkelig høj pris på afgrøden og om dyrkningen kan ske på et areal, hvor det er sandsynligt at opnå et højt udbytte af en tilstrækkelig god kvalitet.

Se også dyrkningsvejledning for vårhvede.