Der er taget udgangspunkt i de regnskaber, der er indberettet til Landscentrets Økonomidatabase. Landscentret, Fjerkræ har vurderet, at den gennemsnitlige produktionsstørrelse på konventionelle ægproducenter i Økonomidatabasen svarer godt overens med den faktiske gennemsnitlige produktionsstørrelse. Der er ikke tale om identiske bedrifter, men hovedparten af bedrifter er med i udtrækkene i mere end 2 år. Der er dog kun ganske få, der er med i alle 6 år.
Tabel 1. Produktionsomfang
|
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
2007
|
2008
|
|
Årshøns
|
18.699
|
19.811
|
21.552
|
20.954
|
25.403
|
26.399
|
|
Dyrket areal, ha
|
44
|
53
|
61
|
66
|
74
|
89
|
I 2003 havde den gennemsnitlige ægproducent i dette datagrundlag 18.700 årshøns og dyrkede 44 ha jord. Produktionsomfanget for både høns og jord er stødt stigende i perioden, og i 2008 havde den gennemsnitlige producent 26.400 årshøns og dyrkede 89 ha.
Overskud indtil 2008
Nedenfor ses en oversigt med hovedtallene fra resultatopgørelsen. Det ses, at bruttoudbyttet har næsten samme niveau i 2003-2006. Bemærk at EU-støtten flyttes fra bruttoudbyttet og nedenfor resultat af primær drift i 2005. I 2007 og 2008 stiger bruttoudbyttet betydeligt. Det skyldes især et øget bruttoudbytte fra æg. Denne stigning er en kombination af et større produktionsomfang og højere priser på æggene.
Ligesom bruttoudbyttet stiger også stykomkostningerne kraftigt i 2007 og 2008. Det skyldes hovedsagligt de voldsomme stigninger i foderpriserne, som vi så i denne periode. Det skal dog bemærkes, at den gennemsnitlige flokstørrelse vokser betydeligt især fra 2006 til 2007.
Der er i høj grad en positiv sammenhæng mellem foderpriser og priserne på æg. Derfor er der også en tydelig sammenhæng mellem bruttoudbytte og stykomkostningerne. Denne sammenhæng gør, at udsvingene i dækningsbidrag er langt mindre end udsvingene i bruttoudbytte og stykomkostningerne hver for sig.
Tabel 2. Resultatopgørelse
|
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
2007
|
2008
|
|
Bruttoudbytte
|
2.803
|
2.753
|
2.843
|
2.875
|
3.794
|
4.539
|
|
Stykomkostninger
|
-1.325
|
-1.394
|
-1.541
|
-1.451
|
-1.898
|
-2.707
|
|
Dækningsbidrag
|
1.478
|
1.359
|
1.302
|
1.424
|
1.896
|
1.832
|
|
Kont. kapacitetsomkostninger
|
-469
|
-535
|
-603
|
-660
|
-731
|
-971
|
|
Afskrivninger
|
-259
|
-291
|
-290
|
-306
|
-427
|
-462
|
|
Resultat af primær drift
|
751
|
533
|
410
|
457
|
738
|
399
|
|
Afkoblet støtte
|
0
|
0
|
129
|
147
|
165
|
201
|
|
Finansieringsomkostninger
|
-293
|
-292
|
-303
|
-322
|
-402
|
-807
|
|
Driftsresultat
|
457
|
240
|
237
|
282
|
500
|
-207
|
Blandt de kontante kapacitetsomkostninger er det primært energi, vedligehold og løn, der fylder i regnskabet. I perioden fra 2003 til 2007 stiger de kontante kapacitetsomkostninger mellem 9 og 14 pct. pr. år. I 2008 stiger de med 33 pct. i forhold til 2007. Den største stigning fra 2007 til 2008 findes i omkostningerne til energi. Der er flere årsager hertil: Større dyrket areal, flere høns og højere priser på olie og el. Omkostningerne til vedligehold stiger mere fra 2007 til 2008 end i hele perioden fra 2003 til 2007.
Fra 2003 til 2008 er lønomkostningen den kontante kapacitetsomkostning, der er steget forholdsmæssig mest. Selv om bedrifterne er vokset i størrelse, og der har været større lønstigninger generelt i samfundet, kan det ikke forklare hele stigningen i lønomkostningerne. Der anvendes altså flere lønnede timer på bedrifterne relativt set i 2008 end i 2003. Det giver også god mening, da ejeren sandsynligvis ligger nogenlunde det samme antal timer på en lille bedrift som på en stor bedrift. På den store bedrift (2008) er der således ansat personale til en forholdsmæssig større del af arbejdet end på en lille bedrift (2003). Dermed vil lønnen stige mere end bedriftens størrelse alt andet lige.
Afskrivningerne stiger stødt gennem hele perioden. Fra 2006 til 2007 stiger afskrivningerne lidt mere end i de øvrige år. Det kan skyldes en større investering i maskiner og inventar i 2006 end i de foregående år, jf. tabel 4. Afskrivningen af disse nye maskiner og inventar slår først fuldt igennem i 2007.
Resultat af primær drift er højest i 2003, mens 2007 er næsten på niveau hermed takket være et relativt højt dækningsbidrag. Primært på grund af de voldsomme stigninger i de kontante kapacitetsomkostninger er resultat af primært drift lavest i 2008, hvor dækningsbidraget ellers er det andet højeste.
Den afkoblede støtte blev i 2005 flyttet til under resultat af primær drift. Herfra udvikler den sig stort set proportionalt med det dyrkede areal.
Finansieringsomkostninger udvikler sig ganske moderat fra 2003-2006. I 2007 stiger finansieringsomkostningerne med knap 25 pct. i forhold til året før. Dette skyldes primært en stigning i renteudgifter på knap 24 pct., samt en stigning i forpagtningsafgifterne på 53 pct. Det forpagtede areal stiger kun med ca. 33 pct. Dermed er også forpagtningsafgiften pr. ha steget fra 2006 til 2007.
I 2008 tager finansieringsomkostninger virkelig fart og stiger med over 100 pct. i forhold til 2007. Denne voldsomme stigning skyldes hovedsagligt udviklingen i renteudgifterne. En stor del af denne udvikling skyldes en negativ kursregulering på 140 tkr ., men også de ordinære renteudgifter er steget betydeligt. Langt størstedelen af stigningen i de ordinære renteudgifter skyldes et betydeligt højere renteniveau i 2008 i forhold til 2007.
Alt i alt er 2008 det eneste år i den seksårige periode, hvor driftsresultatet er negativt. I stærk kontrast hertil står 2007, som gav det bedste driftsresultat i den periode, vi har set på her.
Hurtigt voksende balancesum
Ligesom vi kender det fra andre driftgrene i landbruget, er også ægproducenternes balancesum vokset betragteligt de senere år. Det er også her primært udviklingen i den faste ejendom, der er årsag til den store stigning i aktiv- (og passiv)summen. Selv om antallet af årshøns kun er udvidet med godt 40 pct., og det dyrkede areal er fordoblet, er den faste ejendom alligevel mere end firdoblet i værdi.
Gælden er vokset med 180 pct., mens egenkapitalen er steget med knap 350 pct. En stor del af stigningen i egenkapital skyldes opskrivninger på jordværdier. I 2008 er der 17 af de 50 bedrifter i datagrundlaget, der har bogført jorden til 200.000 kr. eller mere.
Tabel 3. Balance
|
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
2007
|
2008
|
|
Fast ejendom
|
5.832
|
7.375
|
10.678
|
14.095
|
17.670
|
24.355
|
|
Besætning
|
501
|
475
|
461
|
558
|
629
|
800
|
|
Inventar og maskiner
|
986
|
1.206
|
1.230
|
1.616
|
2.143
|
2.204
|
|
Øvrige landbrugsaktiver
|
129
|
184
|
410
|
440
|
578
|
628
|
|
Andre aktiver
|
2.271
|
2.574
|
2.662
|
3.121
|
4.916
|
5.430
|
|
Aktiver i alt
|
9.720
|
11.814
|
15.441
|
19.831
|
25.936
|
33.417
|
|
Gæld
|
-5.938
|
-7.418
|
-9.066
|
-10.064
|
-11.910
|
-16.602
|
|
Egenkapital
|
3.781
|
4.396
|
6.375
|
9.767
|
14.026
|
16.815
|
Der investeres i maskiner og inventar
Set over hele perioden har ægproducenterne primært investeret i maskiner og inventar. I 2006 og 2007 er det blevet solgt ud af den faste ejendom, mens investeringen heri i 2008 var næsten lige så stor som disinvesteringen i 2007. Bemærk at der er tale om gennemsnits tal. Det er derfor usandsynligt, at de bedrifter, der solgte ud af den faste ejendom i 2006 og 2007 er de samme, som investerede kraftigt heri i 2008. Samlet set har ægproducenterne investeret mest i maskiner og inventar.
Tabel 4. Investeringer
|
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
2007
|
2008
|
|
Driftsbygninger
|
47
|
197
|
77
|
176
|
151
|
288
|
|
Maskiner og inventar
|
205
|
178
|
118
|
417
|
479
|
484
|
|
Besætning og beholdning
|
30
|
22
|
-54
|
32
|
-10
|
323
|
|
Fast ejendom og jord mv.
|
404
|
193
|
588
|
-408
|
-751
|
739
|
|
Landbrugsinvesteringer i alt
|
687
|
590
|
729
|
277
|
41
|
1.761
|
|
Driftsmæssige afskrivninger
|
259
|
291
|
290
|
306
|
427
|
462
|
|
Nettoinvestering
|
428
|
298
|
439
|
-29
|
-387
|
1.299
|
I 2006 og 2007 er nettoinvesteringerne negative. Det betyder, at produktionsanlægget er afskrevet mere end, der er investeret i nyt eller forbedringer af produktionsanlægget. De øvrige år er nettoinvesteringerne positive, og kapitalapparatet er dermed vokset mere end, det er nedslidt (afskrevet).
Nedadgående trend i nøgletal
I tabel 5 ses en række nøgletal. Alle nøgletal, der fortæller noget om rentabiliteten, er højest i 2003 og lavest i 2008. Dækningsgraden, som er udtryk for, hvor meget der er tilbage af bruttoudbyttet, når stykomkostninger er afholdt er 52,7 pct. i 2003. I 2008 er der kun ca. 40 øre i dækningsbidrag tilbage for hver krones bruttoudbytte. 2008 er også året, hvor overskudsgrad, afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning er lavest. Egenkapitalens forrentning er endda negativ i 2008. Det betyder, at der ikke skabes nok overskud til at dække alle renteomkostninger på gælden. Gældsprocenten falder fra 62 pct. i 2003 til 47 pct. i 2007 og 2008.
Tabel 5 . Nøgletal
|
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
2007
|
2008
|
|
Dækningsgrad, pct.
|
52,7
|
49,4
|
45,8
|
49,5
|
50,0
|
40,4
|
|
Kapacitetsgrad
|
2,0
|
1,6
|
1,5
|
1,5
|
1,6
|
1,3
|
|
Overskudsgrad, pct.
|
26,8
|
19,3
|
14,4
|
15,9
|
19,4
|
8,8
|
|
Afkastningsgrad, pct.
|
10,6
|
6,0
|
3,5
|
3,0
|
3,7
|
1,5
|
|
Egenkapitalens forrentning, pct.
|
12,9
|
5,8
|
4,3
|
3,5
|
3,9
|
-1,2
|
|
Gældsprocent
|
62
|
63
|
61
|
55
|
47
|
47
|
Kapacitetsgraden er udtryk for hvor mange gange dækningsbidraget kan dække kapacitetsomkostningerne. I 2003 kan dækningsbidraget dække kapacitetsomkostningerne to gange, mens det kun er 1,3 gange i 2008. Selv om dækningsbidraget er væsentlig højere i 2008 end i 2003, er kapacitetsomkostningerne altså steget så meget, at kapacitetsgraden alligevel er lavest i 2008.
Konklusion
I 2008 er det eneste år i den seksårige periode, vi har set på her, hvor de konventionelle ægproducenter som helhed har opnået et negativ resultat. Det negative resultat skyldes et forøget omkostningsniveau. Fremmedkapital udgør i 2008 under halvdelen af den samlede kapital på bedrifterne. Man må dog forvente, at egenkapitalen nedskrives i 2009 på grund af faldende jordpriser. Hvor meget kan vi ikke sige noget om på baggrund af ovenstående. Samtidig er det vigtig at bemærke, at ægproducenterne som helhed ikke har investeret store beløb i jord i perioden fra 2003-2008, jf. tabel 4. Der vil også være stor forskel fra bedrift til bedrift, da nedskrivningen afhænger meget af, hvordan jordværdierne har været håndteret i regnskaberne hidtil.
