Der er taget udgangspunkt i de regnskaber, der er indberettet til Landscentrets Økonomidatabase. Landscentret, Fjerkræ har vurderet, at den gennemsnitlige produktionsstørrelse på økologiske ægproducenter i Økonomidatabasen svarer godt overens med den faktiske gennemsnitlige produktionsstørrelse. Der er ikke tale om identiske bedrifter, men hovedparten af bedrifter er med i udtrækkene i mere end 2 år. Der er dog kun ganske få, der er med i alle 6 år.

Tabel 1. Produktionsomfang

Antallet af årshøns stiger fra 2003 til 2004, mens det falder herfra og frem til 2006. I 2007 og 2008 stiger antal årshøns igen. Det dyrkede areal bliver næsten fordoblet over den seksårige periode, vi ser på her.

Stabile resultater

Af tabel 2 fremgår det bl.a., at bruttoudbyttet stiger næsten 300.000 kr. fra 2003 til 2004. Det skyldes primært et større antal høns og deraf følgende større bruttoudbytte fra æg. Også bruttoudbyttet fra marken stiger lidt pga. et større dyrket areal. Til og med 2006 er bruttoudbyttet forholdsvis stabilt på trods af en lille nedgang i antal årshøns . I 2005 flyttes den afkoblede EU-støtte til nedenfor resultat af primær drift. Det er årsagen til, at bruttoudbyttet bliver lidt lavere i 2005 end i 2004.

I 2007 og 2008 stiger bruttoudbyttet betydeligt. I 2007 skyldes stigningen primært et øget produktionsomfang, mens forøgelsen af bruttoudbyttet i 2008 både skyldes flere årshøns og et større bruttoudbytte pr. høne.

Stykomkostningerne følger i høj grad udviklingen i bruttoudbyttet. Det skyldes en klar positiv sammenhæng mellem foderpriser og prisen på æg. I årene 2004 til og med 2007 ligger dækningsbidraget stabilt mellem 816 og 839 tkr . I 2008 er dækningsbidraget 950 tkr . og det højeste i den seksårige periode.

Tabel 2. Resultatopgørelse

De kontante kapacitetsomkostninger stiger med 42 pct. fra 2003 til 2004. Det er især lønomkostninger og ejendomsskat, der stiger. Det hænger godt sammen med den store stigning i dyrket areal og forøgelsen af antal årshøns . Fra 2004 til 2006 stiger de kontante kapacitetsomkostninger kun ganske lidt. I 2007 og 2008 stiger de til gengæld med ca. 20 pct. pr. år. Det er især energi, vedligehold og løn, der øges i denne periode. Der ses stort set samme mønster for afskrivningerne. Samlet set fordobles kapacitetsomkostninger fra 2003 til 2008.

Til gengæld er resultat af primær drift næsten det samme i de 2 år. Det skyldes et noget højere dækningsbidrag i 2008 end i 2003. Resultat af primær drift svinger over den seksårige periode mellem 271 og 404 tkr . Et udsving på kun 133.000 kr.

Finansieringsomkostningerne stiger med mere end 50 pct. fra 2003 til 2004. Denne forøgelse skyldes en højere gæld, jf. tabel 3, samt højere forpagtningsafgift pga. større forpagtet areal og højere afgift pr. ha. I 2005 stiger finansieringsomkostningerne yderligere en smule pga. højere forpagtningsafgift. I 2006 er der et lille fald i finansieringsomkostningerne primært pga. større rente- og forpagtningsindtægter. Renteudgifterne stiger lidt i 2006 pga. en større gæld. I 2007 og 2008 stiger finansieringsomkostningerne voldsomt især pga. væsentlig højere renteudgifter. Denne stigning kan forklares af dels højere betalt rente, dels højere gæld og i 2008 dels af en negativ kursregulering på 23.000 kr.

Samlet set opnår de økologiske ægproducenter i 2008 det eneste underskud i den seksårige periode på små 20.000 kr. Frem til 2007 ligger driftsresultatet mellem 188 og 268 tkr . Tidligere så vi, at resultat af primær drift er ret stabilt. I 2008 er det de højere finansieringsomkostninger, der vælter læsset. Eller man kan sige, at driften ikke har genereret nok overskud til at dække de større finansieringsomkostninger.

227.000 kr. pr. ha

I tabel 3 ses hovedtal fra balancen, og det fremgår bl.a., at især udviklingen i den faste ejendom er med til at øge balancesummen. Som det fremgår af tabel 4, er det kun i 2006 og 2007, at der er investeret større beløb i fast ejendom og jord. Forklaringen på de store stigninger i værdien af den faste ejendom må derfor være opskrivning på jorden. Bemærk at det især er efter 2005, at denne praksis tages i brug.

Tabel 3. Balance

I 2008 er den gennemsnitlige jordværdi opgjort til 227.000 kr. på bedrifterne i datagrundlaget. Halvdelen af de 18 bedrifter i datagrundlaget har i 2008 bogført jorden til mere end 200.000 kr. pr. ha. Denne værdi må antages at skulle sættes ned i 2009. Det betyder samtidig, at den gennemsnitlige egenkapital vil falde. Gælden er over den seksårige periode steget med ca. 5 mio. kr. eller 191 pct., mens egenkapitalen er mere end seksdoblet.

Positive nettoinvesteringer

Det er især i 2006 og 2007, at de økologiske ægproducenter har investeret. I disse år er der investeret i driftsbygninger og fast ejendom og jord. Gennem hele perioden er nettoinvesteringerne positive. Det betyder, at kapitalapparatet er udvidet gennem hele den seksårige periode. Nettotilvæksten er dog klart størst i 2006 og 2007.

Tabel 4. Investeringer

Faldende rentabilitet

Tabel 5 viser nogle nøgletal, der især siger noget om rentabiliteten på bedrifterne. Dækningsgraden viser hvor meget, der er tilbage af bruttoudbyttet efter, at stykomkostningerne er afholdt. Dækningsgraden stiger fra 2003 til 2004, mens den falder hvert år herefter. I 2008 er der godt 41 øre tilbage i dækningsbidrag for hver krones bruttoudbytte. Kapacitetsgraden er udtryk for, hvor mange gange dækningsbidraget kan dække kapacitetsomkostningerne. I 2003 til 2006 kan dækningsbidraget dække kapacitetsomkostningerne ca. 1,9 gange, men kapacitetsgraden kun er 1,5 i 2007 og 2008. I dette tilfælde er det udtryk for, at kapacitetsomkostningerne er steget mere end dækningsbidraget.

Ligesom dækningsgraden stiger overskudsgraden i 2004, mens den falder herefter. Der er især et stort fald i 2007. Det skyldes primært den forholdsvis store stigning i kapacitetsomkostninger dette år, jf. tabel 2.

Tabel 5 . Nøgletal

Afkastningsgraden falder gennem hele perioden. Afkastningsgraden er udtryk for det afkast, der genereres ved hjælp af det kapitalapparat, der er til rådighed. En faldende afkastningsgrad siger os, at de ekstra aktiver ikke giver et tilsvarende ekstra overskud/afkast.

Egenkapitalens forrentning viser afkastet på egenkapitalen efter, at finansieringsomkostninger (forrentningen af fremmedkapitalen) er betalt. Også denne falder gennem hele perioden , dog med undtagelse af 2005. S tigning en i 2005 skyldes, at driftsresultatet stiger mere end egenkapitalen. I 2008 forrentes egenkapitalen negativt.

Frem til og med 2007 er gældsprocenten faldende fra 73 pct. til 51 pct. Dette skyldes, at egenkapitalen stiger mere end gælden. I 2008 stiger gældsprocenten lidt, fordi gælden stiger mere end egenkapitalen.

Konklusion

I 2008 får de økologiske ægproducenter det eneste underskud i den seksårige periode, vi har set på her. Det er dog et ret beskedent underskud. Det skyldes især, at finansieringsomkostninger er steget betydeligt, da vi tabel 2 så, at resultat af primær drift ikke var voldsomt lavere end de andre år. Samtidig så vi en forøgelse af gældsprocenten i 2008. Også rentabilitetsnøgletallene har vist en nedadgående trend over de sidste 6 år. Umiddelbart er det de stigende kapacitets- og finansieringsomkostninger, der skal i fokus.