Af de bedrifter, hvis regnskaber er indberettet til Landscentrets Økonomidatabase i 2008, fik den gennemsnitlige slagtekyllingebedrift et driftsresultat på -97.000 kr., mens den gennemsnitlige konventionelle ægproducent fik et driftsresultat på -207.000 kr. Disse tal dækker dog over en voldsom spredning, som for producenterne af slagtekyllinger går fra et driftsunderskud på 2,6 mio. kr. til et driftsoverskud på 2,1 mio. kr. Producenterne af konventionelle æg har opnået driftsresultater, der spænder fra -3,5 mio. kr. til 1,2 mio. kr. Der er ingen sammenhæng mellem driftsresultat og produktionsomfang.
Der er altså et stort potentiale for at forbedre de økonomiske resultater hos mange af fjerkræproducenterne. I dette notat analyseres det hvilke årsager, der er til de store forskelle mellem de bedste og de dårligste. Bedrifterne er rangeret efter forrentningsprocent. Forrentningsprocenten er udtryk for, hvor meget landbrugsaktiverne forrentes med, når ejeren har fået sin løn. Der er også stor spredning i forrentningsprocenten. Ved slagtekyllingeproducenterne spænder forrentningsprocenten fra -5,2 pct. til 17,7 pct., mens ægproducenternes forrentningsprocent ligger mellem -3,9 pct. og 10,3 pct.
Ægproducenter
Tabel 1. Resultat pr. årshøne
|
|
Dårligst forrentede femtedel
|
Bedst forrentede femtedel
|
Afvigelse
|
|
Antal årshøns
|
21.515
|
23.712
|
2.197
|
|
Dyrket areal, ha
|
75
|
65
|
-10
|
|
|
kr. pr. årshøne
|
|
Bruttoudbytte, i alt
|
131
|
189
|
58
|
|
heraf bruttoudbytte fjerkræ
|
100
|
168
|
69
|
|
Stykomkostninger
|
-92
|
-90
|
2
|
|
heraf stykomk. fjerkræ
|
-83
|
-82
|
0
|
|
Dækningsbidrag
|
40
|
100
|
60
|
|
heraf dækningsbidrag, fjerkræ
|
17
|
86
|
69
|
|
|
|
|
|
|
Kapacitetsomkostninger
|
-51
|
-51
|
0
|
|
Finansieringsomkostninger
|
-37
|
-39
|
-3
|
|
Driftsresultat
|
-41
|
15
|
56
|
|
Forrentningsprocent
|
-2,3
|
4,6
|
6,8
|
|
|
|
|
Som det ses af tabel 1, har den bedst forrentede femtedel af bedrifterne lidt flere årshøns end den dårligst forrentede femtedel. Dette er dog ikke udtryk for en størrelsesøkonomi, da gennemsnittet er på godt 26.000 årshøns (jf.
Driftsresultater hos konventionelle ægproducenter ).
Da også planteproduktionen indgår i beregningerne, skal man være forsigtig med at konkludere noget på de poster, hvor både fjerkræ- og planteproduktionen indgår. Under dækningsbidraget er det desværre ikke muligt at adskille omkostningsposterne entydigt mellem de to produktionsgrene.
Det fremgår dog også af tabel 1, at det især er på bruttoudbyttet fra hønsene, at de bedst forrentede adskiller sig fra de dårligste. Forskellen på de 69 kr. pr. årshøne skyldes både flere æg pr. høne og en højere pris pr. æg.
Det højere bruttoudbytte fra hønsene opnås uden højere stykomkostninger. Der er heller ikke nævneværdig forskel i de øvrige omkostninger. Bemærk at de bedst forrentede dyrker 10 ha mindre. Det kan være med til at sænke kapacitets- og finansieringsomkostningerne forholdsmæssigt i forhold til de dårligst forrentede.
Selv om det i tabel 1 ses, at der kun er ganske lille forskel i foderomkostninger mellem de bedst og de dårligst forrentede bedrifter, er det ikke ensbetydende med, at alle ægproducenter har lige godt styr på foderomkostningerne. Hvis man i stedet for forrentningsprocent sorterer efter foderomkostning pr. årshøne , fremgår det, at den femtedel af bedrifterne med de højeste foderomkostninger brugte 122 kr. pr. årshøne på foder, mens femtedelen af bedrifterne med de laveste foderomkostninger brugte 64 kr. pr. årshøne . Eller kun godt halvt så meget. Der er ikke signifikant forskel i jordtilliggende eller mængden af internt opfodret korn. Det er dermed på ingen måde irrelevant at have fokus på foderomkostningerne, selvom der i ovenstående ikke er en positiv sammenhæng mellem foderomkostningerne pr. årshøne og forrentningsprocenten på bedriften.
Slagtekyllingeproduktion
Tabel 2. Resultat pr. 1.000 producerede slagtekyllinger
|
|
Dårligst forrentede femtedel
|
Bedst forrentede femtedel
|
Afvigelse
|
|
Producerede slagtekyllinger
|
456.710
|
512.809
|
56.099
|
|
Dyrket areal, ha
|
67
|
64
|
-4
|
|
|
Kr. pr. 1.000 prod. slagtekyllinger
|
|
Bruttoudbytte, i alt
|
10.469
|
12.523
|
2.054
|
|
heraf bruttoudbytte fjerkræ
|
10.111
|
11.622
|
1.511
|
|
Stykomkostninger
|
-8.926
|
-8.940
|
-14
|
|
heraf stykomk. fjerkræ
|
-8.650
|
-8.503
|
148
|
|
Dækningsbidrag
|
1.543
|
3.583
|
2.039
|
|
heraf dækningsbidrag, fjerkræ
|
1.461
|
3.119
|
1.658
|
|
|
|
|
|
|
Kapacitetsomkostninger
|
-1.891
|
-1.796
|
95
|
|
Finansieringsomkostninger
|
-867
|
-941
|
-75
|
|
Driftsresultat
|
-900
|
1.117
|
2.017
|
|
Forrentningsprocent
|
-2,1
|
5,5
|
7,6
|
|
|
|
|
Af tabel 2 fremgår det, at de dårligst forrentede bedrifter producerer ca. 56.000 kyllinger færre end de bedst forrentede. Denne forskel er ikke udtryk for størrelsesøkonomi, da den gennemsnitlige bedrift producerer knap 600.000 kyllinger (jr. Driftsresultater hos slagtekyllingeproducenter ).
Også for slagtekyllingeproducenterne gælder det, at det er et højere bruttoudbytte, der gør de bedste bedre. De bedst forrentede bedrifter får således godt 1.500 kr. mere i bruttoudbytte for hver 1.000 slagtekyllinger. Der kan være mange årsager til denne forskel f.eks. pris pr. kg solgt kylling, vægt, kvalitet mv. Det kan desværre ikke lade sig gøre at komme det nærmere her. Den resterende forskel i bruttoudbyttet skyldes primært, at en af de bedst forrentede bedrifter har en mindre indtægt fra mink.
De bedste har også lidt lavere stykomkostninger til kyllingerne end de dårligst forrentede. Det, der fylder mest, er naturligvis foderomkostningerne. Forskellen heri kan skyldes lavere foderforbrug eller lavere foderpris. Heller ikke her kan vi komme nærmere de konkrete årsager.
De øvrige omkostninger er der ikke nævneværdig forskel på. Samlet set opnår de bedst forrentede et driftsresultat, der er ca. 2.000 kr. højere pr. 1.000 slagtekyllinger end de dårligst forrentede bedrifter.
Som det ses af tabel 2, er der en, måske for nogen overraskende, lille forskel i foderomkostningerne på de bedst og dårligst forrentede bedrifter. Det er dog ikke ensbetydende med, at der generelt er en så lille forskel i foderomkostningerne. Hvis man i stedet sorterer bedrifterne efter foderomkostningerne pr. kylling, viser det sig, at bedrifterne med de højeste foderomkostninger bruger 9.230 kr. pr. 1.000 slagtekyllinger, mens de bedrifter, der har de laveste foderomkostninger bruger ca. 7.200 kr. pr. 1.000 slagtekyllinger på foder. Der er dog stor forskel i jordtilliggendet og mængden af internt opfodret korn. Der er med til at få bedrifterne med de laveste foderomkostninger til at se bedre ud på foderomkostninger, end det reelt er.
Flyt dækningsbidraget
For både produktion af æg og slagtekyllinger har vi set, at det især er et ringere bruttoudbytte, der gør, at den dårligst forrentede ligger i lige netop den gruppe. Det er derfor også primært her, at indsatsen for at forbedre resultaterne skal ligge. Der er flere metoder til at gøre dette.
Som for et hvert andet produkt er der to ting, man kan skrue på, når indtægterne skal øges. For det første kan man øge produktiviteten. For det andet kan man forsøge at få en højere pris for de produkter, man producerer.
I det første tilfælde gælder det for ægproducenterne om at øge antallet af æg pr. høne, mens kyllingeproducenterne skal producere flere kyllinger, dvs. øge antallet af rotationer pr. år.
For at få en højere pris for sin vare skal man alt andet lige øge kvaliteten af den vare, man sælger. Det gælder i hvert fald i æg- og kyllingebranchen, da producenterne er pristagere, og afregningen fra henholdsvis pakkeri og slagteri afhænger af den kvalitet, man leverer.
Med udgangspunkt i kalkuler kan det beregnes hvor meget, det betyder for bruttoudbyttet at øge produktiviteten og priserne.
Tabel 3. Følsomheder
|
Ændring
|
Ændring i dækningsbidrag
|
|
+ 1 øre pr. æg1
|
3,6 kr. pr. indsat høne
|
|
+ 10 æg pr. høne1
|
4,6 kr. pr. indsat høne
|
|
- 1 kg foder pr. høne1
|
1,7 kr. pr. indsat høne
|
|
+ 10 øre pr. kg kyllingekød
|
215 kr. pr. 1.000 slagtekyllinger
|
|
- 1 dag, slagtealder
|
25 kr. pr. 1.000 slagtekyllinger
|
|
- 0,1 kg foder pr. kg. lev. vægt
|
397 kr. pr. 1.000 slagtekyllinger
|
|
|
1 Beregnet på burhøns
Hvis man ved at forbedre kvaliteten på sin vare, kan hæve prisen, vil man som ægproducent tjene 3,6 kr. mere pr høne for hver øre, prisen hæves. En slagtekyllingeproducent kan tjene 215 kr. mere for hver 1.000 solgte slagtekyllinger, hvis der opnås 10 øre mere pr. kg kød.
Hvis produktiviteten hos ægproducenten forbedres med 10 æg pr. høne, vil der alt andet lige opnås et resultat, der er godt 4,50 kr. bedre pr. indsat høne. Kan en slagtekyllingeproducent afkorte slagtealderen med en dag, vil resultatet forbedres med 25 kr. pr. 1.000 slagtekyllinger.
Ovenfor så vi, at der også er stor forskel på foderomkostningerne, selv om der ikke er en direkte sammenhæng til forrentningsprocenten. Hvis en ægproducent er i stand til at sænke foderforbruget, vil dækningsbidraget stige med 1,7 kr. pr. høne for hvert kilo sparet foder. Slagtekyllingeproducenten vil få næsten 400 kr. mere i dækningsbidrag, hvis foderforbruget nedbringes med 100 gram pr. kg levende vægt.
Konklusion
Set over en bred kam er det især bruttoudbyttet, der skal arbejdes på at forbedre på de bedrifter, hvor forrentningen ikke er så god. Hvis man vil forbedre bruttoudbyttet, er der overordnet to ting, man kan forsøge at ændre: produktivitet og pris(kvalitet). Dette skal naturligvis ske uden, at omkostningerne øges, da vi ovenfor så, at de bedst forrentede bedrifter opnår et højere bruttoudbytte, mens stykomkostninger er stort set på samme niveau i forhold til de dårligst forrentede bedrifter.
