Feedback Form
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 08-01-2008 

Økonomi  og Jura  

Oprettet: 07-02-2005

Skatteproblemer for deltidslandmænd 


4. februar 2005

SET I

LandbrugsAvisen
Deltidslandmænd, der år efter år kører med underskud, risikerer at blive underkendt som erhvervsdrivende af skattemyndighederne. En underkendelse medfører, at underskuddet ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, og at rentefradragets skatteværdi forringes, fordi virksomhedsskatteordningen ikke kan anvendes. Ofte rejses der skattesager tre år tilbage i tiden.

Mange har problemer
I LandbrugsAvisen 21. januar 2005 stillede en deltidslandmand nogle skattespørgsmål, som skatteekspert Palle Høj besvarede. Skattemyndighederne havde ikke godkendt deltidsland-mandens landbrug som erhvervsmæssigt drevet, men i stedet anset det for at være et hobby-landbrug. Som følge heraf fik deltidslandmanden ikke lov til at anvende virksomhedsskatteordningen tilbage fra 2001. Denne problemstilling er ofte relevant for deltidslandbrug, og derfor vil jeg i denne artikel behandle emnet mere generelt.

Konsekvenser

Hvis en landbrugsvirksomhed underkendes som erhvervsmæssig drevet, er konsekvenserne blandet andet:
  • Underskuddet kan ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Renteudgifterne kan dog altid fratrækkes.
  • Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan ikke anvendes. Herved formindskes skatteværdien af rentefradraget.
  • Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på bygninger samt maskiner og inventar.
  • Der kan ikke foretages skattemæssig nedskrivning på besætningen.
  • Reglerne om genanbringelse af ejendomsavance kan ikke anvendes.
  • Reglerne om indskud på ophørspension kan ikke anvendes.
  • Landbrugsvirksomheden kan normalt ikke forblive i momsregistret.

Skattepraksis for deltidslandbrug
Der findes i skattelovgivningen ingen fast afgrænsning af, hvornår et landbrug er erhvervsmæssigt og hvornår, det kan betegnes som et hobbylandbrug. Bedømmelsen af, om en mindre landbrugsejendom drives erhvervsmæssigt, foretages derfor ud fra en samlet konkret vurdering af landbruget, hvor alle relevante forhold inddrages.

Der har dog gennem årene dannet sig en særlig domstolspraksis, der gælder ved bedømmelsen af deltidslandbrug. Normalt anses en landbrugsejendom for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig, og det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat. Der lægges endvidere vægt på, om driften selv efter en årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. Det overskud, der tales om, er overskuddet efter driftsmæssige afskrivninger, men før fradrag af renteudgifter. De skattemæssige afskrivninger er i den forbindelse uden betydning.

Bedømmelsen af, om et deltidslandbrug er drevet erhvervsmæssigt eller ej, er således meget individuel og bygger ikke alene på håndfaste og objektive kriterier. Dette medfører, at en deltidslandmand ofte vil være usikker med hensyn til, om han betragtes som hobbylandmand af skattemyndighederne.

Problemer med skattevæsenet
Deltidslandmænd, der har underskud ved landbrugsdrift i en årrække, risikerer, at skattemyndighederne bedømmer landbruget som hobby. Hvis der er underskud efter driftsmæssige afskrivninger i flere år i træk, er der således lagt op til problemer. Det er derfor vigtigt, at der i hvert fald nogle af årene er overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

Hvis dette ikke er muligt, bør deltidslandmanden alternativt overveje en anden driftsform eller at bortforpagte jord og eventuelt driftsbygninger. Ved bortforpagtning bevares muligheden for at anvende virksomhedsskatteordningen.

Betænkeligt med tilbagevirkende kraft
Skattemyndighederne rejser mange skattesager om deltidslandbrug med underskud. En del af sagerne ender i Landsskatteretten og nogle ved domstolene.

I nogle af sagerne nægter skattemyndighederne fradrag for underskud og brug af virksomhedsskatteordningen to eller tre år tilbage i tiden. Deltidslandmanden er således ikke garderet mod ubehagelige overraskelser fra "fortiden", idet skattemyndighederne kan varsle en ændring af skatteansættelsen indtil den 1. maj i det 4. år efter et indkomstårs udløb.

Deltidslandmænd, der har fået sådanne ændringer to-tre år tilbage i tiden uden forudgående advarsel fra skattemyndighederne, giver ofte udtryk for frustration over skattemyndighedernes fremfærd. De finder det betænkeligt, at skattemyndighederne ændrer med tilbagevirkende kraft, fordi de har troet, at de var godkendt som erhvervsdrivende, når de ikke havde hørt fra skattevæsenet. Men rent faktisk har skattemyndighederne ret hertil.

Heldigvis er der flere skattemyndigheder, der i stedet giver en advarsel til landmanden om, at hans landbrugsdrift er i fare for at blive underkendt som erhvervsmæssig. Denne fremgangs-måde synes at være mere fair, idet deltidslandmanden så får en mulighed for at indrette sig efter skattemyndighedernes opfattelse af hans landbrug.

Mange vundne skattesager
Som Palle Høj skrev i sit svar, vindes mange af de rejste skattesager af deltidslandmanden. Landscentret er involveret i en del af sagerne. I 2004 førte vi seks sager ved Landsskatteretten og vandt de fem.

Vil du vide mere,
så kan du kontakte
dit lokale landbrugscenter .
Find dit lokale landbrugscenter
- eller besøg www.landscentret.dk/skat .

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 08-01-2007 Oprettet: 07-02-2005 Revideret: 07-02-2005

Forfatter

Chefkonsulent
Søren Hjorth
Økonomi & Virksomhedsledelse

Relaterede artikler