|
|
|
|
|
4. februar
2005
|
SET I
|
|
|
|
Deltidslandmænd, der år efter år
kører med underskud, risikerer at blive underkendt som
erhvervsdrivende af skattemyndighederne. En underkendelse medfører,
at underskuddet ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, og at
rentefradragets skatteværdi forringes, fordi
virksomhedsskatteordningen ikke kan anvendes. Ofte rejses der
skattesager tre år tilbage i tiden.
|
Mange har problemer
I
LandbrugsAvisen 21. januar 2005 stillede en deltidslandmand nogle
skattespørgsmål, som skatteekspert Palle Høj besvarede.
Skattemyndighederne havde ikke godkendt deltidsland-mandens
landbrug som erhvervsmæssigt drevet, men i stedet anset det for at
være et hobby-landbrug. Som følge heraf fik deltidslandmanden ikke
lov til at anvende virksomhedsskatteordningen tilbage fra 2001.
Denne problemstilling er ofte relevant for deltidslandbrug, og
derfor vil jeg i denne artikel behandle emnet mere generelt.
Konsekvenser
Hvis en landbrugsvirksomhed underkendes som erhvervsmæssig drevet,
er konsekvenserne blandet andet:
-
Underskuddet kan ikke fratrækkes ved
indkomstopgørelsen. Renteudgifterne kan dog altid
fratrækkes.
-
Virksomhedsordningen og
kapitalafkastordningen kan ikke anvendes. Herved formindskes
skatteværdien af rentefradraget.
-
Der kan ikke foretages skattemæssige
afskrivninger på bygninger samt maskiner og inventar.
-
Der kan ikke foretages skattemæssig
nedskrivning på besætningen.
-
Reglerne om genanbringelse af ejendomsavance
kan ikke anvendes.
-
Reglerne om indskud på ophørspension kan ikke
anvendes.
-
Landbrugsvirksomheden kan normalt ikke
forblive i momsregistret.
|
Skattepraksis for deltidslandbrug
Der findes i skattelovgivningen ingen fast afgrænsning af, hvornår
et landbrug er erhvervsmæssigt og hvornår, det kan betegnes som et
hobbylandbrug. Bedømmelsen af, om en mindre landbrugsejendom drives
erhvervsmæssigt, foretages derfor ud fra en samlet konkret
vurdering af landbruget, hvor alle relevante forhold inddrages.
Der har dog gennem årene dannet sig en særlig domstolspraksis,
der gælder ved bedømmelsen af deltidslandbrug. Normalt anses en
landbrugsejendom for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis driften
af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan
betegnes som sædvanlig og forsvarlig, og det tilsigtes at opnå et
rimeligt driftsresultat. Der lægges endvidere vægt på, om driften
selv efter en årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. Det
overskud, der tales om, er overskuddet efter driftsmæssige
afskrivninger, men før fradrag af renteudgifter. De skattemæssige
afskrivninger er i den forbindelse uden betydning.
Bedømmelsen af, om et deltidslandbrug er drevet erhvervsmæssigt
eller ej, er således meget individuel og bygger ikke alene på
håndfaste og objektive kriterier. Dette medfører, at en
deltidslandmand ofte vil være usikker med hensyn til, om han
betragtes som hobbylandmand af skattemyndighederne.
Problemer med skattevæsenet
Deltidslandmænd, der har
underskud ved landbrugsdrift i en årrække, risikerer, at
skattemyndighederne bedømmer landbruget som hobby. Hvis der er
underskud efter driftsmæssige afskrivninger i flere år i træk, er
der således lagt op til problemer. Det er derfor vigtigt, at der i
hvert fald nogle af årene er overskud efter driftsmæssige
afskrivninger.
Hvis dette ikke er muligt, bør deltidslandmanden alternativt
overveje en anden driftsform eller at bortforpagte jord og
eventuelt driftsbygninger. Ved bortforpagtning bevares muligheden
for at anvende virksomhedsskatteordningen.
Betænkeligt med tilbagevirkende
kraft
Skattemyndighederne rejser mange skattesager om
deltidslandbrug med underskud. En del af sagerne ender i
Landsskatteretten og nogle ved domstolene.
I nogle af sagerne nægter skattemyndighederne fradrag for
underskud og brug af virksomhedsskatteordningen to eller tre år
tilbage i tiden. Deltidslandmanden er således ikke garderet mod
ubehagelige overraskelser fra "fortiden", idet skattemyndighederne
kan varsle en ændring af skatteansættelsen indtil den 1. maj i det
4. år efter et indkomstårs udløb.
Deltidslandmænd, der har fået sådanne ændringer to-tre år
tilbage i tiden uden forudgående advarsel fra skattemyndighederne,
giver ofte udtryk for frustration over skattemyndighedernes
fremfærd. De finder det betænkeligt, at skattemyndighederne ændrer
med tilbagevirkende kraft, fordi de har troet, at de var godkendt
som erhvervsdrivende, når de ikke havde hørt fra skattevæsenet. Men
rent faktisk har skattemyndighederne ret hertil.
Heldigvis er der flere skattemyndigheder, der i stedet giver en
advarsel til landmanden om, at hans landbrugsdrift er i fare for at
blive underkendt som erhvervsmæssig. Denne fremgangs-måde synes at
være mere fair, idet deltidslandmanden så får en mulighed for at
indrette sig efter skattemyndighedernes opfattelse af hans
landbrug.
Mange vundne skattesager
Som Palle Høj skrev i sit svar, vindes mange af de rejste
skattesager af deltidslandmanden. Landscentret er involveret i en
del af sagerne. I 2004 førte vi seks sager ved Landsskatteretten og
vandt de fem.