Der er behov for nye fodringsforsøg der viser, hvor stor en andel vinterrug det er rentabelt at blande i foderet til svin.
Der er lige nu stor fokus på at optimere markdriften til gavn for bundlinjen. For svineproducenten er det således naturligt at se på, hvordan foderudbyttet i marken kan optimeres og omkostningerne pr. produceret foderenhed reduceres.
I tabel 1 ses sorternes udbytte af foderenheder i de to forsøg med vintersædsarter på sandjord, der blev anlagt til høst 2009. Det fremgår heraf, at vinterrugsorten Evolo har givet et udbytte, der er godt 1.300 FEsv pr. ha højere end vinterhvedesorten Frument og godt 1.000 FEsv pr. ha højere end i triticalesorten Dinaro . Analyseresultaterne tyder derfor på at vinterrug - især på svinebedrifter, hvor der produceres korn til opfodring i egen besætning - er et oplagt alternativ til vinterhvede efter vinterhvede på lettere jord.
Tabel 1. Udbyttet af foderenheder ( FEsv og FEso ) pr. ha i artsforsøg med vintersædsarter, 2009. 2 forsøg på JB 1 og JB4, uvandet sandjord
|
Vintersædsart/sort
|
FEsv
pr.
hkg
|
FEso
pr.
hkg
|
Kerne-
udbytte,
hkg
pr.
ha
|
FEsv
pr.
ha
|
FEso
pr.
ha
|
|
2 forsøg
|
|
|
|
|
|
|
Vinterhvede, Frument
|
112
|
110
|
75,5
|
8.416
|
8.330
|
|
Vinterrug, Evolo
|
111
|
110
|
88,2
|
9.780
|
9.692
|
|
Vinterbyg, Zephyr
|
107
|
107
|
78,6
|
8.432
|
8.405
|
|
Triticale, Dinaro
|
113
|
111
|
77,5
|
8.713
|
8.605
|
I figur 1 er omkostninger pr. produceret FEsv vist for vintersædsarterne i de to forsøg på sandet jord. Stykomkostningerne (udsæd, gødning og planteværn) er beregnet på basis af den gennemførte behandling i forsøgene, mens arbejds- og maskinomkostningerne er hentet fra budgetkalkuler for 2010. Den samlede omkostning pr. produceret FEsv er, 15 øre lavere i vinterrug sammenlignet med vinterhvede. Også triticalesorten Dinaro klarer sig bedre end vinterhvedesorten Frument med en omkostning, der ligger ca. 10 øre lavere pr. produceret FEsv . Forsøgene tyder derfor på, at det er muligt at opnå forholdsvis store besparelser pr. foderenhed, hvis man vælger vinterrug eller triticale frem for vinterhvede efter vinterhvede på sandede jorder.
Figur 1. Omkostningen pr. produceret foderenhed, øre pr. FEsv. 2 forsøg på JB 1 og 4, uvandet sandjord.
Forsøgene tyder således på, at triticale og især vinterrug bør udgøre en større andel af foderet til svin, ved egen foderproduktion på sandjord. Artsforsøgene på sandjord med forfrugt vinterhvede er anlagt på ny, og suppleres af forsøg med sammenligning af vintersædsarterne på lerjord efter vinterraps. Desuden gennemføres der forsøg med sammenligning af vinterhvede, triticale og vinterrug ved sen såning til høst 2010.
Til høst 2011 suppleres med forsøg med såtider og udsædsmængder i de nyeste hybridsorter af vinterrug.
Der er imidlertid også behov for fodringsforsøg, der kan klarlægge potentialet for anvendelsen af de nye sorter af hybridrug i stalden og give svar på, hvor stor en iblanding af vinterrug der er optimal. Endelig er der behov for nye undersøgelser, der kan klarlægge betydningen af den større enzaymaktivitet i vinterrug. Kan fx vinterrugens højere fytase-aktivitet (op til 10 gange så høj som i hvede) biddrage til en øget fordøjelighed af fosfor i foderet?
