Husk, at du ikke mere kan klare efterafgrødekravene ved at have 100 pct. grønne marker til efteråret.
Hvis mark- og gødningsplanen for 2010 er udarbejdet af planteavlskontoret, fremgår hvordan kravene til lovpligtige efterafgrøder skal opfyldes. Men rigtig brug og håndtering af efterafgrøder kræver omtanke hele vejen igennem.
Få størst effekt
Brug efterafgrøder, hvor der forventes frigivet store mængder kvælstof i jorden efter høst, f.eks. hvor der er indarbejdet store mængder organisk materiale i jorden.
Det vil sige:
Derudover er effekten af efterafgrøder stø rre på sandjord end på lerjord.
Vælg de rigtige arter
Generelt har der i de senere år været rigtig gode resultater med at anvende korsblomstrede efterafgrøder sået lige før eller lige efter høst. Det giver en bedre eftervirkning af kvælstof end græs. Men det er afgørende, at korsblomstrede efterafgrøder sås til tiden.
Oversigt over anbefalede efterafgrøder
| |
Sandjord (JB 1-4) |
Lerjord |
| Stor vinternedbør som i Syd- og Vestjylland |
Brug græsudlæg i korn (sået forår).
Brug vinterraps som efterafgrøde, hvis man er sikker på at kunne etablere den inden den 20. august.
|
Brug korsblomstrede efterafgrøder som olieræddike, gul sennep eller vinterraps, hvor der er mulighed for at så inden den 20. august.
Græsudlæg kan også bruges, men eftervirkningen er dårligere end efter korsblomstrede efterafgrøder.
|
| Lille vinternedbør som i Storebæltsregionen og Lolland-Falster |
Brug græsudlæg i korn (sået forår).
Hvis man er sikker på at kunne etablere korsblomstrede efterafgrøder inden 20. august, kan man anvende olieræddike, gul sennep eller vinterraps.
|
Brug ikke-overvintrende korsblomstrede efterafgrøder som olieræddike eller gul sennep, hvor der er mulighed for at så inden den 20. august.
Græsudlæg kan også bruges, men eftervirkningen er dårligere end ved korsblomstrede efterafgrøder
|
Hvis man vælger at etablere efterafgrøder i foråret 2010, anvendes 6- 8 kg sildig diploid alm. rajgræs. Dette kan også anvendes til isåning i vintersæd, men etableringen er mere usikker.
Brug af kvælstoffikserende efterafgrøder
Hvis udbyttetabet er stort på ejendommen på grund af ”snærende” kvælstofkvoter, kan man anvende en blanding af 3 kg hvidkløver og 6 kg alm. rajgræs som efterafgrøde i vårsæd. Det kan dog ikke tælle som en lovpligtig efterafgrøde, men kan godt indgå i grønne marker. Forsøg viser, at eftervirkningen af denne blanding kan svare til mindst 30 kg kvælstof, og at det generelt påvirker udbyttet positivt. Løsningen kan specielt anbefales på ejendomme med ensidig eller næsten ensidig korndyrkning, hvor halmen fjernes.
Læs mere om efterafgrøder i dyrkningsvejledningen Sædskifte og i pjecen ”Efterafgrøder – hvilke skal jeg vælge?”.
