Forår 2010
Det anbefales at følge de normale norm er for tilførsel af kvælstof i foråret til frøgræs.
Efteråret 2009 har temperaturmæssigt været tæt på normalen. Nedbørsmæssigt har efteråret været præget af mere nedbør end normalt.
Tidspunkt for gødskning
Det optimale tidspunkt for udbringning af kvælstof til frøgræsser om foråret afhænger af græsarten. Der er ikke behov for kvælstof, før væksten begynder, og der er stor forskel på tidspunktet for begyndende vækst for de forskellige græsarter.
Tilførsel af kvælstof, før væksten begynder og tilførsel på frossen jord, øger risikoen for tab af kvælstof ved overfladisk afløb, udvaskning eller fordampning.
Tabel 1. De anbefalede tidspunkter for tilførsel af kvælstof til frøgræsser.
|
Tidspunkt for
udbringning
af kvælstof
om foråret |
Vejledende økonomisk
optimale kvælstofmængder,
kg/ha |
Kvælstof-
norm 2009/2010 |
|
Efterår
|
Forår
|
I alt
|
|
Hundegræs
|
Først i marts
|
40-50
|
80-130
|
140-180
|
169
|
|
Rødsvingel
|
Først i marts
|
60-80
|
30-50
|
90-110
|
118
|
|
Stivbladet svingel
|
Først i marts
|
60-80
|
30-50
|
100-120
|
118
|
|
Strandsvingel
|
Først i marts
|
40-60
|
80-120
|
140-170
|
161
|
|
Engrapgræs, marktype
|
Først i marts
|
80-90
|
60-90
|
120-150
|
127
|
|
Engrapgræs, plænetype
|
Først i marts
|
80-90
|
60-70
|
140-150
|
135
|
|
Alm. rapgræs
|
Først i marts
|
0-30
|
80-100
|
90-110
|
110
|
|
Hvene
|
Medio marts
|
30-50
|
50-60
|
70-100
|
101
|
|
Engsvingel
|
Sidst i marts
|
30-40
|
60-80
|
90-110
|
101
|
|
Alm. rajgræs
|
Sidst i marts
|
0-30
|
90-125
|
90-145
|
135
|
|
Alm. rajgræs, efterårsudlagt
|
Sidst i marts
|
0-30
|
100-140
|
120-170
|
169
|
|
Hybrid rajgræs
|
Sidst i marts
|
0-30
|
100-140
|
100-140
|
118
|
|
Rajsvingel
|
Sidst i marts
|
0-30
|
100-140
|
100-140
|
135
|
|
Ital. rajgræs
|
Først i april
|
0-30
|
80-90
|
90-100
|
106
|
|
Ital. rajgræs, efterårsudlagt
|
Først i april
|
30
|
70-110
|
100-110
|
139
|
|
Timothe
|
Midt i april
|
0-30
|
60-90
|
90-110
|
93
|
Kvælstofprognosen har ingen indflydelse på tilførslen af kvælstof til frøgræs.
Svovlbehov
Svovlmangel kan forekomme i frøgræsser og kommen. Derfor bør man anvende svovlholdig gødning, så der tilføres en svovlmængde svarende til 10 pct. af den totale tildelte kvælstofmængde.
Delt gødskning
Deling af gødningen kan være aktuel på ejendomme, hvor der anvendes megen husdyrgødning, og på ejendomme hvor der erfaringsvis er meget mineraliseret kvælstof i jorden i det tidlige forår. I alm. rajgræs kan gødningen deles med 80-100 kg N/ha ved vækststart og resten op til kvælstofnormen ved begyndende strækningsvækst. Der opnås - i de øvrige arter - sjældent fordele ved at dele gødningen.
Gylle
Handelsgødning kan erstattes med svinegylle og afgasset gylle i de afgrøder, hvor der om foråret skal tilføres forholdsvis store mængder kvælstof. Gylle skal tilføres på samme tidspunkt som handelsgødning, og effekten af kvælstoffet i gylle svarer til indholdet af NH4-N (lav en agros-måling ).
Gylle indeholder 0,3- 0,4 kg S pr. ton, men kun en lille del er plantetilgængeligt. Derfor bør der suppleres med en svovlholdig gødning, f.eks. svovlsur ammoniak eller ammonsalpeter NS20-10.
Med hensyn til udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs henvises i øvrigt til Plantenyt,10-034.
Urea
Urea bør ikke anvendes, fordi indholdet af amidkvælstof kan omdannes til ammoniak og herved fordampe. Fordampningen kan også ske i koldt vejr - endog i frostvejr.
