Feedback Form
Oversæt  |  Printprintvenlig
Landbrugsinfo
landbrugsinfo

 185 

Oprettet: 01-06-2010
Revideret: 04-08-2010

Fund af coloradobiller i Danmark 2010 

Biller og larver spredt ud over hele marken fundet i Marstal på Ærø.

 

Oversigt over registrerede fund af coloradobiller i 2010

Til top

Dato Lokalitet Antal Afgrøde
9. august   Øst for Grindsted  50-100 coloradobille - larver

Enkelte planter næsten helt afløvede
Enkelte voksne individer 

4. august Marstal på Ærø Lidt biller og larver spredt ud over hele marken Kartoffelplanter
27. juli Grindsted Ca. 100 larver, æg og "nogle" voksne Plet med spildkartofler i majs
22. juli Vandel Ca. 25 larver på enkelt plante Kartoffelmark, hvor der ikke har været kartofler de sidste 8 år
16. juli Ikast Larver på plet à 2 m2 Kartoffelmark
14. juli Bylderup Bov Mange, biller og larver Der har ikke været kartofler på arealet før.
25. juni Gærup, Tønder

>100 voksne biller, 0-2 biller pr. plante

Spildkartofler i majsmark 
23. juni  Brande  2-6 biller pr. plante (et par hundrede biller i marken)  Spildkartofler i majsmark 
18. juni  Sølsted  >100 voksne biller, 0-4 biller
pr. plante  
Spildkartofler i majsmark 
18. juni  Abild  >100 voksne biller, 0-4 biller
pr. plante 
Spildkartofler i majsmark 
4. juni     Bredebro  Flere voksne biller Spildkartofler i majsmark 
1. juni   Radsted, Bylderup Bov >500 biller Spildkartofler
1. juni   Smedager ved Tinglev Enkelte planter med biller  Majsmark med kartofler
28. maj Jyndevad Enkelte biller Spildkartofler

Oversigt over tidligere registrerede fund

Til top

  • Oversigt over fund af coloradobiller i 2009
  • Oversigt over fund af coloradobiller i 2008
  • Oversigt over fund af coloradobiller i 2007
  • Oversigt over fund af coloradobiller i 2006
  • Oversigt over fund af coloradobiller i 2005
Æggene lægges på bladenes underside. Den voksne bille.

 
Udseende

Den voksne bille er let kendelig på dækvingernes farve, de er gule med fem sorte striber på hver. Billens længde er ca. 10 mm. Larverne er pukkelryggede, røde og med to rækker sorte pletter på sidernes nederste dele. De opnår en længde på ca. 12 mm. Larverne forveksles ofte med pupper af mariehøns.

Levevis og spredning

Billerne overvintrer i jorden. Om foråret opsøger de kartoffelplanter, som de ernærer sig af. Æggene lægges på bladenes underside. Når larverne er udvoksede, går de i jorden for at forpuppe sig. Der udvikles næppe mere end én generation årligt her i landet. Kun billerne er i stand til at sprede sig over større afstande. Spredningen kan være aktiv, men den vil som regel suppleres med passiv transport med vind og vand. Det sker, at enkelte biller transporteres med planteprodukter over store afstande, f.eks. fra middelhavsområdet til Danmark.

Tidspunkt

Da arten ikke er etableret i Danmark og kun i meget begrænset omfang har overvintret her, er de fleste observationer baseret på indflyvende biller. Invasionstidspunktet og billernes antal er meget afhængigt af vejrforholdene. De største invasioner er begyndt 5.-10. juni med påfølgende æglægning og angreb af larver, men også i august kan der forekomme betydelige antal.

Værter

Kun kartoffel har betydning som vært.

Symptomer

Både biller og larver æder kartoffelplanter. Først afløves bladene, og hvis disse ikke slår til, kan stænglerne også ædes helt eller delvis. Coloradobiller optræder oftest først i gengroninger, derefter i almindelige marker.

Bekæmpelse

Til top
Siden 15. oktober 1997 er coloradobillen ikke længere omfattet af lov om offentlig bekæmpelse. Der er således ikke længere anmeldelsespligt ved fund af coloradobiller. Undtaget er dog fortsat læggekartoffelarealer. Her må der fortsat ikke forefindes coloradobiller på arealet inden for autorisationen. Ved udbredt angreb af coloradobiller bekæmpes larverne med enten Cyperb 100 eller Karate 2,5 WG.

Latinsk navn. Leptinotarsa decemlineata.

Kilde: Markens sygdomme og skadedyr: Ghita Cordsen Nielsen og Jørgen P. Jensen

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 04-08-2010 Oprettet: 01-06-2010 Revideret: 04-08-2010

Forfatter

Landskonsulent
Lars Bødker
Planteproduktion, Specialviden