Feedback Form
Oversæt  |  Printprintvenlig
Landbrugsinfo
landbrugsinfo

Plantenyt  - 039 

Oprettet: 25-02-2010

Sådan bruges egen udsæd af vårsæd 

Produktion af såsæd på egen bedrift kræver stor omhyggelighed. Du kan spare op til 150 kr. pr. ha ved at lave såsæden selv under de nuværende prisforhold.

Besparelsen er størst, hvis en bejdsning af udsæden kan undgås. Husk at der skal betales forædlerafgift til sortsejeren.

Opformering af egen udsæd kan mindske omkostningerne på bedriften. Med en pris på certificeret såsæd på op til 250 kr. pr. hkg, er der en potentiel besparelse i størrelsesordenen 100-150 kr. pr. ha ved at lave såsæden selv.

Ved brug af hjemmeavlet såsæd, bør avlen planlægges i god tid. Find gerne to eller flere sorter der ser ud til at være interessante. Køb såsæd til et mindre areal og opformér din egen såsæd i et område, hvor der ikke er nævneværdige problemer med ukrudt. Spildplanter skal ligeledes undgås. Du bør også være opmærksom på, om der er forhold i kontrakten der gør, at der ikke kan anvendes egen udsæd.

Omhyggelighed i forbindelse med høst, tørring og lagring af korn til såsæd er en nødvendighed, da det er forudsætningen for, at spireevnen kan bevares. Hvis man er ekstra påpasselig med at høste det lille areal med ny udsæd, er det muligt, at en rensning af kornet helt kan undgås. Det kræver, at kornet er høstet tørt, og at mejetærskeren er indstillet til at rense kornet mest muligt. Hvis andelen af ukrudtsfrø samt skadede og små/uudviklede kerner er for stor, skal kornet renses på lageret. Store kerner giver størst sikkerhed for et topudbytte. Landsforsøg gennemført i 2007-2008 i vårbyg viser, at såning af kerner under 2,2 mm kan koste op til 2-3 hkg pr. ha i forhold til såning af kerner over 2,5 mm. Du bør derfor frarense de små kerner, hvis du renser din hjemmeavlede såsæd.

Der må ikke anvendes Roundup (glyphosat) til kvikbekæmpelse inden høst af korn, der skal anvendes til udsæd på egen bedrift, da det kan skade spireevnen.

Når man bruger hjemmeavlet udsæd, skal der betales forædlerafgift til sortsejeren. Afgiften kan findes på www.sortsejere.dk . Samme sted findes et oplysningsskema, der bruges ved indrapportering af de brugte mængder. Afgiften er en betaling for forædlernes arbejde, og er med til at sikre, at der forsat kommer nye og bedre sorter på markedet. Afgiften varierer efter sort, men svarer i korn til beskedne 30-40 kr. pr. ha.

Bemærk, at mindre producenter, det vil sige landmænd med under 17,6 hektar med korn, raps og bælgsæd, ikke har pligt til at betale forædlerafgift.

Bejdsebehovsanalyser

Det frarådes generelt at bruge ubejdset såsæd. Kun hvis der foreligger en analyse, der viser ubetydelige angreb af udsædsbårne svampe, kan såsæden bruges ubejdset.

I bilag 1 ses en oversigt over de vejledende grænser for bejdsebehov. I bilag 2 er vist laboratorier, der udfører analyser samt analysetider og priser. Priser på spireanalyser er også angivet.

Der skal indsendes en gennemsnitsprøve på 1 kg korn. Man bør være meget omhyggelig ved prøvetagningen, da en del sygdomme kan være meget uens fordelt i kornet.

Såfremt prøven viser, at der er et bejdsebehov, kan bejdsning foretages i de mobile bejdseanlæg, der kører forskellige steder i landet. Se oversigten herunder eller spørg din lokale planteavlskonsulent.

Mobile bejdseanlæg

Nedenfor bringes en oversigt over firmaer, som praktiserer rensning og bejdsning af korn i mobile bejdseanlæg.

Kurt Johansen
Alleen 6
Vester Ulslev
4894 Øster Ulslev
Tlf.: 54 86 53 14
Kører med ét anlæg på Lolland og Falster.

Ågård Maskinstation A/S
Kornmarken 15
6040 Egtved
Tlf.: 75 55 31 95
Kører med ét anlæg på Jylland/Fyn

Visti Møller
Gl. Buurholt Hovedgård
Buurholtvej 11
9700 Brønderslev
Tlf.: 96 45 91 99
Kører med fem anlæg til korn og et anlæg til raps over hele landet.

Priserne for rensning, bejdsemiddel og bejdsning varierer efter mængde, men ligger i størrelsesordenen 50-70 kr. pr. hkg. Kornet kommer i store sække eller leveres løst efter bejdsning.

Bejdsemidler

Såsæd af vårbyg og vårhvede er normalt bejdset mod udsædsbårne svampesygdomme, når det købes hos grovvarefirmaerne. Vårbyg er bejdset med imazalilholdige bejdsemidler (forskellige fungazilbejdser). I de tidlige generationer eller ved formodet smitte med nøgen bygbrand anvendes i vårbyg specialbejdsen Raxil IM 035 ES. Vårhvede er bejdset med Celest Formula M. Havre leveres normalt ikke bejdset. Se oversigten over bejdsemidler i tabel 1.

Alle bejdser er flydende bejdser, der kræver specielle bejdseanlæg. Der findes ikke pulverbejdser på markedet.

Tabel 1. Bejdsemidler til vårbyg og vårhvede - pakningsstørrelser, dosis og pris.

Pakningsstørrelse

Dosis pr. 100 kg
korn i vårsæd

Ca. pris
pr. 100 kg korn1)

Celest Formula M

1.000 l

200 ml

30 kr.

Raxil IM 035 EC

200 l, 1.000 l

150 ml

26 kr.

Fungazil-bejdser

200 l og 1.000 l

100 ml

11-17 kr.

1) Pris for mindste pakningsstørrelse. Priserne er inkl. afgift og ekskl. moms.  

Vårhvede

I hvede er stinkbrand mest tabsgivende, fordi både udbytte og især kvalitet nedsættes. Smitte på såsæden med Fusarium og hvedebrunplet er værst i fugtige år, hvor der er sket smitte fra de nedre blade til akset. Ved kraftige angreb af disse svampe kan spireevnen også påvirkes.

Vårbyg

I vårbyg er bygstribesyge og nøgen bygbrand mest tabsgivende. Ud fra sammenhængen mellem procent angrebne kerner og udbyttetab (se bilag 1) kan det vurderes, om såsæden kan bruges. Procent angrebne planter med bygstribesyge i marken er altid under det analyserede antal smittede kerner. Jo hurtigere fremspiring, jo færre planter "når" nemlig at blive angrebet. De fleste kerner med smitte af nøgen bygbrand vil derimod også vise angreb i marken.

Er eksempelvis 2 pct. af kernerne angrebet af nøgen bygbrand, vil udbyttet nedsættes med 1,5 pct. (2 x 0,75 pct.). Selv om et udbyttetab på 1,5 pct. ikke er voldsomt, vil 2 pct. angrebne aks se meget voldsomt ud i marken. Mod nøgen bygbrand har kun Raxil IM 035EC effekt. Angrebene af Fusarium er værst efter fugtige år og kan ved kraftige angreb også skade spireevnen.

Havre

I havre kan Fusarium skade spireevnen ved kraftige angreb. Havre bejdses normalt ikke.

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 25-02-2010 Oprettet: 25-02-2010 Revideret: 25-02-2010

Forfatter

Landskonsulent
Morten Haastrup
Planteproduktion, Specialviden
Landskonsulent
Ghita Cordsen Nielsen
Planteproduktion, Specialviden