Som landmand er der al mulig grund til at se sig rigtig godt for, når afgrøderne skal handles. Nedenfor er udvalgte grovvareselskabers tørringstakster, rensetakster samt analysepriser sammenlignet gennem afregningseksempler. Sammenligningen viser, at der kan være betydelige forskelle mellem grovvarefirmaernes behandlingsomkostninger. Forskellene er størst i raps, men også ved afregning af korn er der ret store forskelle i firmaernes behandlingsomkostninger.

Til høst 2008 så vi en generel stigning i behandlingsomkostningerne for korn og raps i grovvarebranchen. Både analyseomkostningerne, rensetaksterne og især tørringstaksterne steg. Mht. tørringstaksterne var begrundelsen for prisstigningen de meget høje energipriser. Bortset fra et enkelt grovvareselskab, der har sænket tørringstaksterne for korn og raps med høje vandindhold, er der ikke tegn på at tørringstaksterne er faldet tilsvarende til høst 2009, nu hvor energipriserne er igen faldet til et lavere niveau.

Desuden indførte en af de store aktører i markedet en stramning mht. kravet til 'rent frø' af raps i høst 2008, og flere firmaer er fulgt efter til høst 2009. Nogle firmaer holder dog heldigvis fast i de lidt mere lempelige krav, hvilket medfører, at der kan være betydelige forskelle mellem grovvarefirmaernes behandlingsomkostninger og den reelle pris, der betales for varen.

Forskellene er størst i raps, men også ved afregning af korn er der forskelle i firmaernes behandlingsomkostninger, der kan have betydning.

Sammenligning af afregningsbetingelserne
I det følgende er nogle af firmaernes tørringstakster listet og forskelle i tørringstakster, rensetakster samt analysepriser er analyseret gennem to eksempler for hver af afgrøderne raps, hvede til eksport, hvede til foder og maltbyg. Der er for hver afgrøde valgt et eksempel med et parti med forholdsvis få urenheder og et vandindhold, der kun er lidt for højt. I det andet eksempel har partiet lidt flere urenheder og et højere vandindhold. Eksemplerne viser, at forskellen mellem firmaernes betaling til landmanden afhænger af det enkelte parti. Analysen viser således ikke, at et enkelt firma konsekvent er dyrest. Til gengæld er der firmaer som i de gennemregnede eksempler konsekvent ligger i den bedste ende, når det gælder betalingen til landmanden. Som landmand er der således al mulig grund til at se sig godt for, og tjekke firmaernes betingelser og takster grundigt igennem, før der skal afregnes korn eller raps.

I den forbindelse anbefales det i øvrigt altid at benytte sig af Tjekliste ved handel med korn, raps og ærter , der kan findes her. Som bilag til tjeklisten følger hjælpeskemaer til brug ved afregning af foderkorn, brødkorn, maltbyg og raps, der giver et overblik over de betydende kvalitetsparametre og vilkår i en handel.

Udgangspunktet for sammenligningerne har været firmaernes høstinformationer til høst 2009. Analysen omfatter: DLG, Danish Agro, Aarhusegnens Andel, SAB, Nordjysk Andel og DLF. Andre aktører spiller en rolle på markedet, men flere af disse har endnu ikke offentliggjort deres afregningsbetingelser for høst 2009.

Endelig bør det bemærkes, at der også findes forskelle mellem firmaernes vilkår for lagring af korn og raps, herunder startdatoen for lagerleje.

Afregning af raps
I tabel 1 er firmaernes tørringstakster for raps sammenlignet. Der er nogen forskel mellem firmaerne i sammenligningen. Dyrest er DLG, SAB og Danish Agro, mens Aarhusegnens Andel og Nordjysk Andel er lidt billigere. DLF udmærker sig ved at have de laveste tørringstakster i denne sammenligning.

Tabel 1. Tørringstakster, kr. pr. hkg, vinterraps.

I tabel 2 er firmaernes rensetakster for raps sammenlignet. Også her er der nogen forskel mellem taksterne hos de firmaer, der indgår i denne sammenligning. Nordjysk Andel er dyrest mens DLF igen udmærker sig ved også at have de laveste rensestakster blandt firmaerne i sammenligningen.

Tabel 2. Rensetakster, kr. pr. hkg, vinterraps.

I tabel 3 er firmaernes behandlingsomkostninger sammenlignet for afregning at et parti raps som beskrevet i eksempel 1a herunder. Sammenligningen i eksempel 1a viser, at der er forskelle mellem firmaerne - både hvad angår de beregnede analyseomkostninger, renseomkostninger og tørringsomkostninger. Mest afgørende er dog kravet til 'rent frø', hvor flere firmaer til denne sæson har strammet kravet til 100 pct.. Nogle firmaer holder heldigvis fast i det hidtil gældende krav om 98 pct. rent frø - Vi håber at de vil forsætte med det!

Ved en rapspris på 200 kr. pr. hkg er der i eksemplet små 12.500 kr. mere til landmanden, hvis partiet leveres til DLF frem for til DLG eller Danish Agro. Det betyder at både DLG og Danish Agro skal give godt 8 kr. mere pr. hkg end DLF, hvis landmanden skal kunne opnå det samme økonomiske udbytte af handlen.

Eksempel 1a:
Parti: 150 t, 10.5 pct. vand, 97 pct. renvare, 99 pct. rent frø og 48 pct. olie i tørstof samt analyse af 7 læs.

Tabel 3. Eksempel 1a. Afregning af raps, sammenligning af udvalgte firmaer (rapspris: 200 kr. pr. hkg).

I tabel 4 er firmaernes behandlingsomkostninger sammenlignet for afregning at et parti raps med et højere vandindhold og større andel af urenheder end i det foregående eksempel. Se beskrivelsen af partiet i eksempel 1b herunder. Sammenligningen i eksempel 1b viser, at forskellene mellem firmaerne øges, når vandindhold og andelen af urenheder for partiet øges.

Ved en rapspris på 200 kr. pr. hkg er der i eksempel 1b ca.17.000 kr. mere til landmanden, hvis partiet leveres til DLF frem for til DLG eller Danish Agro. Det betyder at både DLG og Danish Agro skal give godt 11 kr. mere pr. hkg end DLF, hvis landmanden skal kunne opnå det samme økonomiske udbytte af handlen.

Eksempel 1b:
Parti: 150 t, 12.0 pct. vand, 95 pct. renvare, 97 pct. rent frø og 48 pct. olie i tørstof samt analyse af 7 læs.

Tabel 4. Eksempel 1b. Afregning af raps, sammenligning af udvalgte firmaer (rapspris: 200 kr. pr. hkg).

Afregning af hvede til eksport
I tabel 5 er tørringstaksterne for hvede til eksport sammenlignet for fem udvalgte firmaer. Forskellen mellem firmaernes takster er relativt små, dog er tørringstaksten hos Nordjysk Andel en smule lavere end hos de øvrige firmaer.

Tabel 5. Tørringstakster, kr. pr. hkg, hvede til eksport.

I tabel 6 er firmaernes behandlingsomkostninger sammenlignet for afregning at et parti hvede til eksport som beskrevet i eksempel 2a nedenfor. Sammenligningen i eksempel 2a viser, at der er forskelle mellem firmaerne - både hvad angår de beregnede analyseomkostninger, renseomkostninger og tørringsomkostninger.

Ved en hvedepris på 100 kr. pr. hkg er der i eksempel 2a ca. 29.000 kr. mere til landmanden, hvis partiet leveres til Nordjysk Andel frem for til DLG. Det betyder at DLG skal give 3 kr. mere pr. hkg, for at landmanden opnår samme økonomiske udbytte af handlen.

Eksempel 2a:
1000 t hvede til industri, 16.8 pct. vand, 11.1 pct. protein, faldtal 250, rumvægt 75 kg/hl og 0.5 pct. urenheder samt 50 læs.

Tabel 6. Eksempel 2a. Afregning af hvede til eksport, sammenligning af udvalgte firmaer (hvedepris: 100 kr. pr. hkg).

I tabel 7 er firmaernes behandlingsomkostninger sammenlignet for afregning at et parti hvede til eksport med et lidt højere vandindhold og en højere andel af urenheder end i det foregående parti. Se eksempel 2b nedenfor.

Sammenligningen viser nogenlunde samme forskel mellem det dyreste og det billigste firma som i det foregående eksempel. Danish Agro er i eksempel 2b firmaet med de højeste omkostninger.

Ved en hvedepris på 100 kr. pr. hkg er der i eksempel 2b ca. 27.000 kr. mere til landmanden, hvis partiet leveres til Nordjysk Andel frem for til Danish Agro. Det betyder at Danish Agro skal give små 3 kr. mere pr. hkg, for at landmanden opnår samme økonomiske udbytte af handlen.

Eksempel 2b:
1000 t hvede til industri, 19 pct. vand, 11.1 pct. protein, faldtal 250, rumvægt 75 kg/hl og 1.1 pct. urenheder samt 50 læs.

Tabel 7. Eksempel 2b. Afregning af hvede til eksport, sammenligning af udvalgte firmaer (hvedepris: 100 kr. pr. hkg).

Afregning af maltbyg
I tabel 8 er tørringstaksterne for byg til malt sammenlignet for fem udvalgte firmaer. Forskellen mellem firmaernes takster er relativt små, dog har Aarhusegnens Andel og Nordjysk Andel en smule lavere tørringstakster end de øvrige firmaer.

Tabel 8. Tørringstakster, kr. pr. hkg, byg til malt.

I tabel 9 er firmaernes behandlingsomkostninger sammenlignet for afregning at et parti maltbyg som beskrevet i eksempel 3a. Sammenligningen i eksempel 3a viser, at der er forskelle mellem firmaerne - både hvad angår de beregnede analyseomkostninger, renseomkostninger og tørringsomkostninger

Ved en maltbygpris på 100 kr. pr. hkg er der i eksemplet små 11.000 kr. mere til landmanden, hvis partiet leveres til Nordjysk Andel frem for til DLG. Omregnet betyder det at DLG skal give godt 2 kr. mere pr. hkg end Nordjysk Andel, for at landmanden opnår samme økonomiske udbytte af handlen.

Eksempel 3a:
500 t vårbyg til malt, 15.3 pct. vand, 11.3 pct. protein, sortering 91, 96 pct. spireenergi, 99 pct. sortsrenhed, 0.5 pct. fremmed art, 1 pct. knækkede kerner og 0.5 pct. urenheder samt analyse af 25 læs.

Tabel 9. Eksempel 3a. Afregning af maltbyg, sammenligning af udvalgte firmaer (maltbygpris: 100 kr. pr. hkg).

I tabel 10 er firmaernes behandlingsomkostninger sammenlignet for afregning at et parti maltbyg, der har et en anelse højere vandindhold og en større andel af urenheder end i det foregående eksempel. Se eksempel 3b nedenfor.

Sammenligningen viser en anelse større forskel mellem det dyreste og det billigste firma end i det foregående eksempel. Danish Agro er i eksempel 3b firmaet med de højeste omkostninger.

Ved en maltbygpris på 100 kr. pr. hkg er der i eksemplet godt 13.000 kr. mere til landmanden, hvis partiet leveres til Nordjysk Andel frem for til Danish Agro. Omregnet betyder det at Danish Agro skal næsten 3 kr. mere pr. hkg end Nordjysk Andel, for at landmanden opnår samme økonomiske udbytte af handlen.

Eksempel 3b:
500 t vårbyg til malt, 17.6 pct. vand, 11.3 pct. protein, sortering 91, 96 pct. spireenergi, 99 pct. sortsrenhed, 0.5 pct. fremmed art, 1 pct. knækkede kerner og 1.1 pct. urenheder samt analyse af 25 læs.

Tabel 10. Eksempel 3b. Afregning af maltbyg, sammenligning af udvalgte firmaer (maltbygpris: 100 kr. pr. hkg).

Afregning af foderhvede
I tabel 11 er tørringstaksterne for hvede til foder sammenlignet for fem udvalgte firmaer. Forskellen mellem firmaernes takster er relativt små, dog har Aarhusegnens Andel og Nordjysk Andel en smule lavere tørringstakster end de øvrige firmaer i sammenligningen.

Tabel 11. Tørringstakster, kr. pr. hkg,foderkorn.

I tabel 12 er firmaernes behandlingsomkostninger sammenlignet for afregning at et parti foderhvede som beskrevet i eksempel 4a nedenfor. Sammenligningen i eksempel 4a viser, at der er forskelle mellem firmaerne - både hvad angår de beregnede analyseomkostninger, renseomkostninger og tørringsomkostninger. Nordjysk Andel har de laveste omkostninger, både når det gælder. analyser, rensning og tørring. Næstbedst er Aarhusegnens Andel.

Ved en kornpris på 80 kr. pr. hkg er der i eksemplet godt 25.000 kr. mere til landmanden, hvis partiet leveres til Nordjysk Andel frem for til DLG. Omregnet betyder det at DLG skal give over 2,50 kr. mere pr. hkg end Nordjysk Andel, for at landmanden opnår samme økonomiske udbytte af handlen.

Eksempel 4a:
1000 t foderhvede, 16.8 pct. vand, rumvægt 77.8 og 0.5 pct. urenheder samt analyse af 50 læs.

Tabel 12. Eksempel 4a. Afregning af foderkorn, sammenligning af udvalgte firmaer (kornpris: 80 kr. pr. hkg).

I tabel 13 er firmaernes behandlingsomkostninger sammenlignet for afregning at et parti foderhvede med et højere vandindhold og en større andel af urenheder end i foregående eksempel. Se beskrivelsen af partiet i eksempel 4b nedenfor.

Sammenligningen viser en anelse større forskel mellem det dyreste og det billigste firma end i det foregående eksempel. Danish Agro er i eksempel 4b firmaet med de højeste omkostninger

Ved en kornpris på 80 kr. pr. hkg er der i eksemplet små 28.000 kr. mere til landmanden, hvis partiet leveres til Nordjysk Andel frem for til Danish Agro. Omregnet betyder det at Danish Agro skal give over 2,75 kr. mere pr. hkg end Nordjysk Andel, for at landmanden opnår samme økonomiske udbytte af handlen.

Eksempel 4b:
1000 t foderhvede, 19 pct. vand, rumvægt 77.8 og 1.1 pct. urenheder samt analyse af 50 læs.

Tabel 13. Eksempel 4b. Afregning af foderkorn, sammenligning af udvalgte firmaer (kornpris: 80 kr. pr. hkg).