Feedback Form
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 02-06-2011 

PlanteNyt  - 152 

Oprettet: 02-06-2010

Vinterrapssorternes modtagelighed for sygdomme 

Der markedsføres nu vinterrapssorter til den kommende sæson. Da der ikke findes observationsparceller med rapssorter i Danmark, må informationerne om sorternes modtagelighed indhentes fra andre lande.

Der findes flest oplysninger om modtageligheden over for rodhalsråd (Phoma) og lys bladplet. Generelt er sorternes modtagelighed for knoldbægersvamp, skulpesvamp og gråskimmel på samme niveau.

Nedenfor præsenteres oplysninger om sorternes modtagelighed for de udbudte sorter, vi også har kunnet finde information om i vores nabolande.

Oplysningerne i tabel 1 stammer fra den engelske ”Recommended List 2010/2011” suppleret med oplysninger fra ”HGCA Candidate List 2010”. Ældre sorter er også medtaget i tabellen for at have et sammenligningsgrundlag. På den tyske ”Beschreibende Sortenliste” findes ikke ret mange sorter, som udbydes i Danmark. Som det fremgår, er der kun data for enkelte sygdomme.

Vær opmærksom på skalaen.
I England angiver et højt tal en god resistens, mens et lavt tal i Tyskland viser en god resistens.

Generelt er sorternes modtagelighed for knoldbægersvamp, skulpesvamp og gråskimmel på samme niveau. Sorternes modtagelighed overfor lys bladplet (Cylindrosporium), rodhalsråd (Phoma) og kålskimmel varierer imidlertid. Det har dog ikke været muligt at indhente data for sorterne i tabel 1’s modtagelighed overfor kålskimmel.

Lys bladplet har de senere år kun været mindre udbredt i Danmark, men var udbredt i midten af 90-erne, hvor der blev dyrket modtagelige sorter (Bristol, Idol). Udbredelsen af lys bladplet har også været begrænset i Tyskland, hvorfor der heller ikke her findes data for sorternes modtagelighed over for lys bladplet.

Kålskimmel kan være et problem om efteråret i sent såede marker med modtagelige sorter. Bejdsemidlet Cruiser OSR har i modsætning til bejdsemidlerne Chinook og Elado effekt mod kålskimmel.

Ingen af de udbudte sorter i Danmark er resistente mod kålbrok, men sorten Mendel, der er udbredt i Tyskland, er resistent.

Tabel 1. Sorternes modtagelighed, HGCA Recommended list, England.

Sort

Modtagelighed lys bladplet,
1-9 skala*

Modtagelighed rodhalsråd,
1-9 skala*

DK Cabernet

6

6

PR46W21

5

4

Vision

6

6

Castille

5

6

Excalibur

6

5

ES Astrid

5

7

Mendel

5

5

DK Expower**

8

9

NK Technic***

6

6

PR 45D05****

6

5

Primus****

6

4

*    1-9 skala, hvor 9 er den bedste resistens.
**    Fra HGCA 1. års afprøvning, oplyst af Monsanto. Fremskaffer pt. data.
***   Fra anden officiel liste. 1-9 skala, hvor 9 er den bedste resistens.
****    HGCA Candidate list, England.

Såfremt vi får yderligere data i nærmeste fremtid, vil denne Plantenyt blive opdateret.

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 02-06-2010 Oprettet: 02-06-2010 Revideret: 02-06-2010

Forfatter

Landskonsulent
Ghita Cordsen Nielsen
Planteproduktion, Plantefaglig specialviden
Landskonsulent
Morten Haastrup
Planteproduktion

Relaterede artikler