De sidste to år er vilkårene for at bruge kvælstof til vedvarende græs, græsudlæg og efterslæt, herunder frøgræsudlæg og -efterslæt, blevet strammet meget. Der er nu krav om et minimum græsningstryk for at opnå en norm.


Hvor stor N-kvote har jeg til mit efterslæt efter rødsvingel (høstet før 1. august), hvis det afgræsses af andres dyr?

Tabel 1. Der regnes med 1 ha efterslæt efter frøgræs høstet før 1. august. Krav til græssende DE er 0,9 pr. ha.

Eksempel: 100 får i 30 dage: 100 får/7 årsfår pr. DE x 30 dage/365 dage = 1,17 DE
1) Se Tabel 8 i Plantedirektoratets vejledning 2002/03, s. 70.
2) Når der er tale om andres dyr i græs, er antallet af græssende DE = antal DE x 2

Ovenstående skema gælder også for udlæg, hvis dæksæden er høstet før 1. august. Hvis dæksæden/frøgræsset først er høstet efter 1. august, er kravet 0,4 græssende DE pr. ha og kvælstofnormen 53 kg N pr. ha.

Reglerne for sensommeren/efteråret 2003 er følgende:
Et udlæg eller efterslæt har kun kvælstofnorm, hvis det benyttes enten til slæt eller afgræsning med et minimum af dyr. Der er krav om, at afgræsningsarealet udnyttes af et græsningstryk ud fra antal "græssende dyreenheder". Kravene er, sammen med kvælstofnormerne, vist i tabel 2. Hvis der er andre typer fodergræs på ejendommen, skal der regnes med et græsningstryk samlet set for alle marker, se Oversigt 1, s. 56 i Plantedirektoratets vejledning 2002/03.

Hvad er "græssende dyreenheder"?
Græssende dyreenheder er alle dyreenheder (DE), der er på bedriften undtagen dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr.
Hvis det er egne dyr, kan antal DE ses i Skema A2 i gødningsplanen. Egne dyr regnes med, uanset om de er på græs eller ej, og uanset om de fodres med græsprodukter eller ej.

Andres dyr i græs
Hvis det er andres dyr, man har i græs, udregnes det næsten som om, det var ens egne, men husk at korrigere for at de kun afgræsser i en del af året - antal græssende DE bliver derfor dobbelt så stort som antal DE.

Krav om dokumentation
Hvis man har andres dyr i græs, skal Skema B1 udfyldes som dokumentation for, at dyrene faktisk har været på ejendommen. Skema B1 bruges ved overførsel af husdyrgødning - her er det en opgørelse af "tabte klatter og sjatter". Skema B1 skal skrives under af både afsætter og modtager. Den aktuelle kvælstofmængde skal indgå i modtagers gødningsplan og -regnskab. En skriftlig aftale mellem ejeren af husdyrene og frøavleren kan supplere Skema B1.

Slæt
Hvis der planlægges et slæt, kan man få den aktuelle norm, der fremgår af tabel 2.
Hvis der sælges slæt fra den pågældende mark, skal salget kunne dokumenteres vha. salgsbilag på den solgte mængde.

6 pct. efterafgrøder
Hvis efterslæt medregnes som 6 pct. efterafgrøde, har det ingen norm. Normen til 6 pct. efterafgrøder er 0 N, uanset om det benyttes til slæt eller afgræsning.

Undgå overgødskning
Planlægningen af afgræsningen skal være så realistisk som muligt for ikke at komme til at lave en overgødskning.

Man skal være opmærksom på, at man er "interessant" i en kontrolsituation, så snart man bruger fodergræsnormer uden selv at have husdyr.

Brug planteavlskonsulenten
De lokale planteavlskonsulenter har værktøjer til hjælp ved optimering af kvælstofnormer til efterslæt, udlæg og vedvarende græs.

Tabel 2. Kvælstofnormer og krav til græsningstryk til udlæg og efterslæt (Uddrag af Plantedirektoratets vejledninger og skemaer 2002/2003 om mark- og gødningsplaner m.m., Tabel 1 og Oversigt 1, side 54-56).

10) Til udlæg/efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august.
11) Til udlæg/efterslæt efter korn til modenhed og frøgræsser høstet efter 1. august.
12) For udlæg/efterslæt gælder, at normen kun kan anvendes på det areal, der som minimum udnyttes som angivet i oversigtstabellen.
13) Til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning samt til alle "6 procents efterafgrøder".
*) Krav hvis der kun afgræsses. Se Oversigt 1, hvis der både afgræsses og hentes slæt.

De specifikke regler om dette emne er beskrevet i Regelinfo af 26. februar 2003.