Feedback Form

 107 

Oprettet: 03-03-2010

Regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande 

En sammenligning af gødningsregler mellem Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Belgien (Flandern) og England viser, at Danmark allerede inden indførsel af Grøn Vækst har klart de mest restriktive regler.

 

Resume

I Danmark er der i forliget om Grøn Vækst og i vandplanerne lagt op til, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet skal reduceres med ca. 33 pct. Det har givet fornyet interesse for, hvordan reguleringen er i Danmark sammenlignet med de lande, som vi skal konkurrere med. En sammenstilling af reglerne for landbrugets gødnings- og arealanvendelse i Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig før indførelsen af Grøn Vækst i Danmark viser:

  • I alle lande er der i de senere år indført restriktioner for mængder og tilførselstidspunkter af husdyrgødning i henhold til nitratdirektivet.
  • I Danmark er såvel den tilladte mængde af tilført husdyrgødning som det tidsrum, der må tilføres husdyrgødning i, mere restriktive end i de andre lande.
  • Kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning er 15-20 procentenheder højere i Danmark end i de andre lande.
  • I flere lande er der som i Danmark lagt et loft over tilførsel af kvælstof i husdyr- og handelsgødning, men loftet (normen) er betydeligt lavere i Danmark end i de andre lande.
  • Kun i Danmark og i Holland er der krav om efterafgrøder. I Holland er der kun krav til efterafgrøder efter majs på sandjord.

Danmark har allerede i dag de mest restriktive krav på alle områder i kvælstofreguleringen. Alligevel er det tilsyneladende kun i Danmark, at det planlægges, at der i henhold til Vandrammedirektivet allerede fra 2012 skal ske en meget væsentlig reduktion af kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden. Da det er vanskeligt at pege på, hvordan udvaskningen skal reduceres yderligere ved en forbedret landbrugspraksis, skal der ske en markant ændring til i landbrugets arealanvendelse for at nå den planlagte udvaskningsreduktion. Yderligere reduktioner i kvælstoftilførsel og højere krav til udnyttelse af husdyrgødning vil kunne reducere udvaskningen yderligere, men der skal store reduktioner til, og det vil gå stærkt ud over udbytte og kvalitet.

I forbindelse med Grøn Vækst og vandplaner er der opstået fornyet interesse for at sammenligne reguleringen af landbrugets gødningsanvendelse i Danmark med vores nabolande. Det er den generelle opfattelse, at vi Danmark har de mest restriktive regler, og det er med til at give dansk landbrug en dårlig konkurrenceevne. En direkte sammenligning af regler er vanskelig, fordi reguleringen i de enkelte lande kan ske på mange niveauer. Udover en generel national regulering, er der også regulering på regionale niveauer inden for hvert land, og derudover kan der være specielle reguleringer rettet mod specielt sårbare områder og regler ved udvidelse af husdyrproduktionen.

Landscentret, Planteproduktion har i 2008-2009 deltaget i et hollandsk projekt, hvor reguleringen af specielt kvælstofanvendelsen er sammenlignet mellem Holland, Tyskland, Belgien (kun Flandern), Frankrig og Danmark. England indgik ikke direkte i sammenligningen, men deltog i den afsluttende workshop. Arbejdet blev afsluttet med en rapport i maj 2009 og en afsluttende workshop i december.

Nitratdirektivet

Alle lande er underlagt EU’s nitratdirektiv, som tilsyneladende i alle lande undtagen Danmark har været den drivende kraft for udviklingen. I Danmark har hensynet til beskyttelsen af overfladevand i fjorde og kystnære farvande mod iltsvind haft større betydning for lovgivningen end overholdelsen af nitratdirektivet. I alle lande har man bevæget sig fra at søge at opnå en reduktion i kvælstofudvaskningen ved ”Godt Landmandskab” til i stedet at indføre en egentlig lovmæssig regulering. I England betragtes ”Godt Landmandskab” stadig som et vigtigt værktøj, men også her erstattes det i disse år i højere grad af egentlig lovgivning.

Nitratdirektivet blev vedtaget i EU i 1991 med henblik på at beskytte al vand mod nitratforurening fra landbruget. Den mest direkte formulering i nitratdirektivet er, at der højst må tilføres 170 kg totalkvælstof i husdyrgødning pr. ha. De enkelte lande har dog mulighed for at søge om undtagelse til en større tilførsel af husdyrgødning f.eks. begrundet i afgrøder med lang vækstsæson og stor kvælstofoptagelse. Fokus i nitratdirektivet har været at sikre, at drikkevandet ikke indeholder mere end 50 mg nitrat pr. liter. I nitratdirektivet er nævnt en række af de elementer, som kan indgå i ”Godt landmandskab” – elementer som udbringningstidspunkter for husdyrgødning, tilførsel af kvælstof i forhold til afgrødens behov, efterafgrøder mv. Det er de elementer, som vi kender fra den danske lovgivning, og som også går igen i lovgivningen i de fleste andre lande. Men omfanget og restriktionerne er meget forskellige i de enkelte lande.

Kvælstofnormer – tilladt tilførsel af kvælstof

I Holland og Flandern er der indført et normsystem for kvælstof, der i princippet ligner det danske. For forskellige afgrøder er der angivet en kvælstofnorm, som landmanden ikke må overskride. I Flandern har man dog opdelt afgrøderne i kun 6 grupper (græs, majs, afgrøder med lavt N-behov, bælgplanter, sukkerroer og øvrige afgrøder), som har hver deres kvælstofnorm, og kun i majs og korn er værdierne afhængige af jordtype.

I både Danmark og Holland er de fastsatte normer udtryk for ’effektivt kvælstof’, dvs. summen af markeffekten af kvælstof tilført i husdyrgødning og kvælstofmængden i handelsgødning. I Flandern opereres der derimod med normer for ’total kvælstof’, dvs. totalkvælstof i husdyrgødning og handelsgødning. Der er desuden forskel i graden af differentiering mellem landene. I tabel 1 gives der en oversigt over kvælstofnormerne i de tre lande for udvalgte afgrøder. For at øge sammenligneligheden er alle værdier udtryk for det effektive N, dvs. værdierne fra Flandern er omregnet fra totalkvælstof ved at antage en markeffekt af husdyrgødningen på 60 pct. For Danmark og Holland skyldes intervallerne jordtypeopdelingen, således at de lave værdier generelt er udtryk for normen på lettere jorder, og de høje værdier for normerne på mere lerede jorder.

Tabel 1. Kvælstofnormer (kg effektiv N pr. ha) for udvalgte afgrøder i Danmark, Holland og Flandern, 2009.

 

Danmark1)

Holland

Flandern

Kg effektiv N pr. ha

Vårbyg

 

112-128

80

205-235

Vinterhvede

Foderhvede

146-174

160-220

205-235

Græs

Græsning + slæt

171-282

260-310

248-290

Slæt

231-342

300-350

280-310

Majs

 

140-165

150-185

205-210

Kartofler

Spise

135-155

245-250

205-235

Stivelse

170-190

230

1) Norm for Danmark korrigeret til normer for 2009/2010.

Ved sammenligning af normerne skal man være opmærksom på, at der i Danmark skal korrigeres for forfrugtsvirkning (op til 75 kg kvælstof pr. ha for kløvergræs) samt eftervirkning af efterafgrøder (17-25 kg kvælstof pr. ha med efterafgrøder), hvilket ikke er tilfældet i de andre lande. For græs kompliceres sammenstillingen af, hvorvidt det er slætgræs eller afgræsningsgræs, og om det er kløvergræs eller rent græs. Det store interval for Danmark skyldes variationen fra kløvergræs til slætgræs. For afgræsningsgræs er der i Danmark trukket 60 kg kvælstof pr. ha fra slætgræsnormen, svarende til den udnyttelse der i gennemsnit skal indregnes af husdyrgødning udskilt under afgræsning.

I tabellen er anført normen for foderhvede i Danmark. Normen for brødhvede er ca. 40 kg kvælstof pr. ha højere, men kan maksimalt gælde for 50.000 ha (under 10 pct. af vinterhvedearealet).

Den lave norm i vårbyg i Holland skyldes formentlig det begrænsede areal, og at vårbyg primært dyrkes efter grønsager og grovfoder med en stor forfrugtsværdi. I Danmark og Holland er kvælstofnormerne fastsat ud fra de officielle anbefalinger, men for at imødekomme miljøkrav er normerne til en vis grad reduceret i forhold til disse. For at komme ned på det politisk fastsatte kvælstofloft ligger de danske kvælstofnormer generelt 15 pct. under de anbefalede niveauer for afgrøderne. I Holland er der kun reduktioner for afgrøder med stor udvaskningsrisiko (f.eks. kartofler, majs og grønsager) på sandjord og løss, og her ligger reduktionen på 5-10 pct. af anbefalingerne.

I Tyskland er reglerne forskellige i de forskellige delstater. Den tilladte tilførsel er defineret ud fra de gældende vejledninger om gødskning. Ser man på disse vejledninger for f.eks. Schleswig- Holstein, så er de anbefalede kvælstofmængder generelt betydeligt over de danske normer. Danske landmænd, der også driver jord syd for grænsen oplever generelt en langt større frihed til at tilføre kvælstof efter afgrødens behov, end det er tilfældet for den jord, som de driver i Danmark.

Krav til husdyrgødning

I henhold til nitratdirektivet må der maksimalt udbringes 170 kg kvælstof pr. ha i husdyrgødning. Danmark har som det eneste land en mere vidtgående regulering end i nitratdirektivet, idet det kun er tilladt at udbringe husdyrgødning fra 140 kg kvælstof pr. ha undtagen for kvæg, hvor det er tilladt at udbringe 170 kg kvælstof pr. ha og op til 230 kg pr. ha, hvis de opfylder undtagelsesbetingelserne for kvægbrug.

I Danmark er det kun tilladt at køre flydende husdyrgødning ud i perioden fra 1. februar til høst, bortset fra til vinterraps og græs, hvor det er tilladt at køre ud frem til 1. oktober, og til frøgræs frem til 15. oktober. I Tyskland, Holland og England er det tilladt at køre flydende husdyrgødning ud om efteråret før vintersæd, mens reglerne i Flandern og Frankrig mere ligner de danske. I forhold til Tyskland, Holland og England er de danske regler mere restriktive, og det stiller krav om større opbevaringskapacitet og større udbringningsomkostninger. Til gengæld sikrer det en bedre udnyttelse af kvælstof.

De enkelte lande stiller forskellige krav til udnyttelsesprocenten af husdyrgødning. Det kan være vanskeligt direkte at sammenligne disse krav, idet betydningen også afhænger af afgrødens kvælstofnorm samt i hvor stort omfang landmanden er tvungen til at overholde denne kvælstofnorm. Det er også vanskeligt at klarlægge, om den krævede udnyttelsesprocent er inklusive den flerårige eftervirkning af husdyrgødning.

I tabel 2 er vist en sammenstilling af kravene i forskellige lande for gylle.

Tabel 2. Krav til udnyttelse af kvælstof i gylle. Pct. af totalkvælstof .

 

Danmark

Tyskland

Holland

Flandern

Svinegylle

75

60

60-65

60

Kvæggylle

70

50

60

60

I Holland og Flandern er det angivet, at kravet til udnyttelse af kvælstof afsat under afgræsning kun er 20 pct., mens det i Danmark følger udnyttelseskravet til husdyrgødningstypen på stald. I England har der indtil nu ikke været egentlige krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning. Men det kommer der i disse år efter pres fra Kommissionen. Kravene til udnyttelse af kvælstof i gylle bliver dog i starten kun 25-30 pct.

Efterafgrøder

Det er kun i Danmark og Holland, at efterafgrøder er pligtige. I Danmark skal der pt. være henholdsvis 10 og 14 pct. efterafgrøder på planteavls- og husdyrbrug. I Holland er efterafgrøder efter majs påbudt på sandjord.

Undtagelser fra nitratdirektivet

Danmark, Tyskland, Holland og Flandern har alle undtagelsesbestemmelser fra nitratdirektivet. I Danmark gælder undtagelsen kvægbrug, der har mere end 70 pct. græs eller græsefterafgrøde i sædskiftet. I Tyskland og Holland er undtagelsen også relateret til kvægbrug med en høj græsandel. I Flandern omfatter undtagelsesreglen tillige korn eller majs efterfulgt af en efterafgrøde. I alle lande er benyttelse af undtagelsesbestemmelsen knyttet til en indskrænkning af de perioder, som der må køres husdyrgødning ud i eller til bestemte afgrøder. I Tyskland gælder undtagelsen kun græsmarker i omdrift og ikke hele bedriften.

Fremtidig regulering

Det er tilsyneladende kun i Danmark, at der allerede er sat nye og meget mere vidtgående krav til at reducere kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden. Danmark har hele tiden ligget i front med at opfylde nitratdirektivet og få godkendt undtagelsesbestemmelsen og de handlingsplaner, som skal udarbejdes hvert fjerde år.

Alle EU-landene er underlagt EU’s vandrammedirektiv, der er det nye samlende direktiv i beskyttelsen af såvel grundvand, vandløb, søer og kystvande fremover. Men indtrykket fra den afsluttende workshop og den efterfølgende kommunikation er, at det først i fremtiden vil betyde noget for reguleringen i de andre lande, mens der i Danmark er lagt op til, at det vil få stor betydning allerede fra 2012.

Fra ovenstående sammenstilling af reglerne i de enkelte lande, er der ingen tvivl om, at det er Danmark, der har de mest restriktive regler for landbrugets gødnings- og arealanvendelse.

På den afsluttende workshop blev det diskuteret, hvordan udvaskningen fra landbrugsjorden kunne reduceres yderligere. Det var meget karakteristisk, at de forskellige forslag til stramninger i de enkelte lande, var stramninger som Danmark allerede for længst har gennemført, og som har reduceret udvaskningen fra landbrugsjorden til ca. det halve af hvad den var i slutningen af 80’erne, hvor de første regler om gødningsanvendelse og håndtering blev indført i Danmark..

Det er derfor meget vanskeligt i Danmark at reducere kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden yderligere, uden at der skal ske en markant ændring i arealbenyttelsen. Yderligere reduktioner i kvælstoftilførsel eller højere krav til udnyttelse af husdyrgødning vil kunne reducere udvaskningen yderligere, men der skal store reduktioner til, og det vil gå stærkt ud over udbyttet og dermed landmandens økonomi.

Kilde

Berge, Wim van Dijk en Hein ten (2009): Agricultural nitrogen use in selected EU countries. A comparison of N recommendations, and restrictions in response to the EU Nitrate Directive. Applied Plant Research. Research Unit AGV.

Til top

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 03-03-2010 Oprettet: 03-03-2010 Revideret: 03-03-2010

Forfatter

Chefkonsulent
Leif Knudsen
Planteproduktion, Plantefaglig specialviden

Relaterede artikler