Feedback Form

PlanteNyt  - 422 

Oprettet: 15-07-2011

Regler for omlægning af fodergræs 

Fra efteråret 2011 er der indført regler for hvornår græsmarker må pløjes eller på anden måde omlægges. Fodergræsmarker må generelt ikke omlægges om efteråret. De må dog omlægges frem til 15. august, hvis de omlægges til græs igen.

 
I efteråret 2011 træder nye regler for omlægning af græsmarker i kraft. Følgende regler gælder for brug med op til 1,7 DE pr. ha.

  • Hvis der skal etableres en anden afgrøde efter fodergræs (se tabel 1), må jordbearbejdning og omlægning kun ske fra 1. februar til 1. juni. På JB 7-9 dog i perioden fra 1. november til 1. juni.
  • Omlægning til græs igen må ske frem til 15. august. Græsudlægget må godt foretages i grønkorn.
Tabel 1. Følgende typer af græsmarker er defineret som fodergræsmarker.

Afgrødekode

Afgrøde

173

Kløver til slæt (inkl. til eget foder)

255

Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år

256

Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år

257

Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år

258

Permanent græs, ø-støtte

260

Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift)

261

Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift)

262

Lucerne og lucernegræs med over 50 % lucerne (omdrift)

263

Græs uden kløver (omdrift)     

 

For brug omfattet af undtagelsesbestemmelsen med 2,3 DE. gælder:

  • Omdriftsgræs må kun pløjes i perioden fra 1. marts til 1. juni.
  • Der må ikke tilføres husdyrgødning i perioden 31. august til 1. marts til en græsafgrøde, som pløjes i samme planperiode.

Der er ikke regler for, hvornår græsmarkerne må nedvisnes. Hverken efter de generelle regler eller på brug omfattet af undtagelsesbestemmelserne. På sidst nævnte brug skal man være opmærksom på, at nedvisning af græsefterafgrøde først må ske efter 1. marts.  

Kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed, hvis du vil vide mere om dette emne.

Kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed, hvis du vil vide mere om dette emne.

 

 

Til top

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 15-07-2011 Oprettet: 15-07-2011 Revideret: 15-07-2011

Forfatter

Chefkonsulent
Leif Knudsen
Planteproduktion, Plantefaglig specialviden
Konsulent
Susi Lyngholm
Planteproduktion