073 

Husdyrbrugere kan i nogle tilfælde med fordel overføre gylle til naboer , selvom man ikke har harmoniproblemer. For planteavlere ligger muligheden i enten at få fosfor og kalium billigere end normalt f.eks. i form af husdyrgødning eller affaldsprodukter, at vælge billigere typer af handelsgødning eller evt. at reducere tilførslen. Det sidste skal dog gøres med omtanke, så det ikke koster udbytte.
På grund af den økonomiske situation i landbruget er der på mange bedrifter fokus på at forbedre likviditeten. Derfor skal der også fokuseres på udgifterne til gødning - jo større gødningsregning jo større fokus. På husdyrbedrifter, der er selvforsynende med fosfor og kalium, udgør udgifterne til handelsgødning kun en lille del af de samlede udgifter. Her er det umiddelbart svært at opnå store besparelser. Fokus skal her være, om man kan få større værdi af husdyrgødning en ved at afsætte den. På planteavlsbedrifter er gødningsudgifterne langt større. Her er det fornuftigt at se på, om disse udgifter kan reduceres.

Et overblik over gødningsudgiften på husdyrbrug (øverst) og på planteavlsbrug nederst er vist i tabel 1. På husdyrbrug anvendes kun en NS-gødning, mens behovet for fosfor, kalium og magnesium anses dækket af næringsstoffer i husdyrgødning. Hos planteavleren skal de næringsstoffer, der fjernes med afgrøden som udgangspunkt erstattes. Derfor skal der anvendes en NPKS-gødning for at få en rimelig balance mellem fraførsel og tilførsel af næringsstoffer. Den valgte NPKS 21-3-10-4 gødning kan nogenlunde erstatte de næringsstoffer, der fjernes i kerne og halm i vinterhvede med et gennemsnitligt udbytte på 75 hkg pr. ha. Der er regnet med typiske priser på handelsgødning gældende i januar 2010.

Tabel 1. Gødningsudgiften på husdyrbrug og på planteavlsbrug

Det er altid svært at reducere omkostningerne på brug, hvor der i forvejen har været fokus på at optimere bedriften. De lavthængende frugter er plukket for længst. Selvom det er vigtigt at spare på kort sigt, skal ”kort sigt” heller ikke være så kort, at det går mere udover udbyttet i den pågældende vækstsæson, så det samlede resultat bliver dårligere. Derimod kan det være fornuftigt at tage en besparelse i år, selvom man ved, at det på længere sigt vil resultere i større omkostninger. Det kan f.eks. være tilfældet ved besparelser på fosfor og kalium.

Besparelser for planteavleren

Planteavleren skal overveje følgende muligheder for besparelser:

• Anvende billigere gødningstyper
• Anvende husdyrgødning eller affaldsprodukter
• Reducere mængden af næringsstoffer

Brug billigere gødningstyper
Ved at bruge en samgranuleret gødning af høj kvalitet sikrer man sig en nem arbejdsgang med få udspredninger og mulighed for optimal spredning selv på store spredeafstande. Til gengæld kan prisen på gødningen være høj. Fosfor og kalium kan ofte købes billigere i en lavprocent NPK gødning f.eks. i form af NPKS 8-11-20 eller NPKS 6-9-25. Det kan koste en ekstra spredning, hvis man lægger vægt på at få en todeling af kvælstofmængden. I tabel 2 er vist, hvordan vinterhvede kan gødes, hvis der bruges en kombination af NS 28-5 og en NPKS 8-11-20-3.

Tabel 2. Gødskning af vinterhvede ved en kombination af NS 28-5 og en NPKS 8-11-20-3.

I forhold til at anvende en færdigformuleret NPKS 21-3-10-4 opnås der ved samme kvælstof- og fosfortilførsel, men en mindre kaliumtilførsel, en besparelse på 428 kr. pr. ha. Til gengæld skal der køres én gang ekstra over arealet med gødningssprederen, men det kan normalt gøres for ca. 100 kr. pr. ha. Man skal dog være opmærksom på, at der tildeles 24 kg kalium mindre og der tilføres ikke magnesium, når kombinationen af NPKS 8-11-20-3 og NS 28-5 bruges. Derfor kan løsningen kun bruges, hvis kaliumtallene er rimelige, og hvis magnesiumniveauet i jorden er sikret ved f.eks. at bruge magnesiumkalk.

Ovenstående beregning er kun et eksempel beregnet ud fra nogle givne priser på gødningen. I gødningsplanlægningen skal man selvfølgelig regne på de aktuelle priser, der kan købes gødning til, og ud fra det reelle behov for næringsstoffer på ejendommen. I DLBR Mark kan der foretages en egentlig optimering af valg af gødningstyper, hvor computeren regner sig frem til den billigste kombination af gødninger under hensyntagen til behov, pris og prisen for udspredning.

Anvend husdyrgødning eller affaldsprodukter
Planteavleren skal også overveje, om en del af de indkøbte næringsstoffer i handelsgødning med fordel kan erstattes med husdyrgødning eller med affaldsprodukter. Mulighederne vil være meget præget af, hvor i landet man bor.

Ligger planteavleren i et intensivt område, er der gode muligheder for at indgå aftale om at modtage husdyrgødning. Husdyrproducenten kan have brug for at komme af med gødning for at overholde harmonireglerne.

Hvis det antages, at der tilføres gylle fra 1,4 dyreenheder i svin, vil behovet for fosfor, kalium og magnesium normalt være dækket. Derfor skal planteavleren nu kun købe NS-gødning. Planteavleren får nu en gødningsudgift svarende til husdyrbrugeren i tabel 1. Besparelsen i handelsgødningsindkøb kan ud fra tabel 1 beregnes til 1.361 kr. pr. ha. Man skal dog huske, at, ved udkørsel af husdyrgødning , få r man en køreskade i afgrøden, som ud fra forsøg kan sættes til 2 hkg pr. ha. Til gengæld får man udover N, P og K i gyllen også tilført en række mikronæringsstoffer (kobber, zink, bor, mangan) og også en mængde organisk stof, som har en positiv virkning på jordens frugtbarhed.

Den reelle besparelse for planteavleren afhænger af, hvordan afregningsbetingelserne er for gyllen. Besparelsen på de ca. 1.200 kr. pr. ha for planteavlerne gælder kun, hvis gyllen leveres frit udspredt på marken. Skal planteavleren f.eks. betale 15 kr. pr. ton gylle for udspredning, reduceres fortjenesten til ca. 750 kr. pr. ha, hvis der skal spredes 30 ton pr. ha.

Der kan være relativt mange penge at spare ved at gå ind i en sådan gylleaftale. Ofte kan der være en fortjeneste både for planteavleren og for husdyrbrugeren.

Anvendelse af affaldsprodukter kan også være en mulighed for at reducere gødningsudgiften. Spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg kan specielt tjene som en fosforgødning, mens kaliumindholdet er lavt. Om man vil tilføre spildevandsslam er et holdningsspørgsmål. Der er aldrig i forsøg o.l. fundet miljømæssige eller udbyttemæssige ulemper ved det. Udover besparelsen i gødning fås der mange steder en betaling for at modtage slammet.

Af interessante restprodukter som gødning skal specielt nævnes halmaske, som er en oplagt måde at tilføre kalium på, hvor der sælges halm fra markerne. NovoGro er et udbredt produkt på Sjælland, og produktet har et højt indhold af fosfor og kvælstof. Ved brug af slam og res t produkter skal man altid sætte sig godt ind i gødningsvirkningen og kun anvende det, hvor produktets gødningsvirkning ”matcher” med markens og afgrødernes behov for næringsstoffer.

Reduktion af mængden af næringsstoffer
En let mulighed for planteavleren for at spare penge, er at reducere tilførslen af næringsstoffer. Det gælder dog ikke for kvælstof, som har størst betydning for udbyttet, og ved et prisforhold mellem korn på under 8-10 kg korn til at betale 1 kg kvælstof, bør hele kvælstofkvoten udnyttes. Svovl bør tilføres i forhold til kvælstof i forholdet 1:10 (dvs. 1 kg svovl pr. 10 kg kvælstof) til korn og forholdet 1:5 i raps. I mange tilfælde tildeles der unødvendigt høje svovlmængder.

Der er derimod gode muligheder for at spare på tilførsel af fosfor og kalium. Men det skal gøres med stor omtanke.

Ser vi på forsøg med tilførsel af fosfor, er der sjældent rentable merudbytter for at tilføre fosfor i det enkelte år. Det er derimod vigtigt at opretholde et vist niveau af fosfor i jorden for at sikre planternes forsyning af fosfor. Indtil nu har vi anbefalet, at der skal holdes et fosfortal på mindst 2, og hvis fosfortallet er under 2, skal der tilføres mere fosfor, end afgrøden fjerner. Forsøg tyder dog på, at fosfortallet kan være helt ned til 1,5 på jord med gode muligheder for rodudvikling (typisk lerjord), uden at det koster udbytte. Fosfortallene i jord reduceres kun langsomt selv uden tilførsel af fosfor. Hvis fosfortallet er over 3,0 vil det sandsynligvis tage mindst 10 år, før det kommer under 2,0. I den periode kan man reducere eller evt. helt undlade tilførsel af fosfor.

Ved fosfortal over 2, kan fosfor godt undværes helt på lerjord. Ved fosfortal under 2,0 bør marken tilføres mindst det, som afgrøden fjerner.

Behovet for og risikoen ved at undlade at tilføre kalium er forskellig på lerjord og sandjord. På lerjord kan der frigøres kalium fra lermineralerne, og kalium tabes ikke ved udvaskning. På sandjord derimod, kan kalium udvaskes, og der er ikke meget stødpude i jorden.

På lerjord vil kaliumtallene om foråret typisk være over 8,0, og her er det faktisk svært at opnå rentable merudbytter for tilførsel af kalium i korn. Vinterraps er formentlig lidt mere følsom end korn.

På grovsandet jord er kaliumtallene om foråret typisk kun 3-4. Her er det risikabelt helt at undlade kaliumtilførsel.

Tabel 3. Hvor kan man spare på tilførsel af fosfor, kalium, magnesium og kalk?

Kan husdyrbrugene udnytte værdien af husdyrgødning?

Husdyrbrugenes omkostninger til handelsgødning er lave (se tabel 1). Derfor knytter muligheden for at forbedre likviditeten sig til at udnytte husdyrgødningen bedre. På egen bedrift kan der være mulighed for at forbedre udbringningspraksis, tage bedre hensyn til analyser mv. – forhold der kan resultere i et højere udbytte.

I nogle tilfælde ligger den største mulighed for at forbedre indtjeningen, hvis der kan indgås aftaler med planteavlere. Også selv om husdyrbrugeren ikke har et egentlig harmoniproblem. I mange tilfælde er fosfor- og kaliumtal på husdyrbrugene så høje, at det ikke er nødvendigt at tilføre fosfor og kalium. Overføres gyllen til planteavleren frem for at sprede det ud på egen jord, skal husdyrbrugeren derfor ikke indkøbe fosfor og kalium i handelsgødning.

I tabellen er vist et regneeksempel på, hvordan overførsel af husdyrgødning påvirker husdyrbrugerens og planteavlerens økonomi. I regneeksemplet er forudsat, at den ekstra transport af gylle fra husdyrbruget til planteavlerens mark koster 10 kr. pr. ton gylle (svarende til en transportafstand på 3-4 km), og at der udspredes 25 ton slagtesvinegylle pr. ha.

Tabel 4. Samlet fortjeneste ved at overføre gylle fra husdyrbruger til planteavler.

Samlet set bliver der en samlet fortjeneste at dele mellem husdyrbrugeren og planteavleren på 508 kr. pr. ha, der overføres gylle til. Hvordan denne skal deles, må de to parter afgøre. Hvis parterne ikke kan blive enige går man glip af den samlede fortjeneste.

Alt andet lige vil det være en miljømæssig fordel at overføre gyllen fra husdyrbrugere til planteavlere, fordi det sker fra arealer, der typisk allerede har en god gødningstilstand (høje fosfor- og kaliumtal) til arealer med dårligere tilstand. Man skal dog være opmærksom på regler for screening af arealer til modtagelse af husdyrgødning.