Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et teknisk godt udbringningsudstyr til rådighed. Derfor er der alle muligheder for at udnytte gyllen optimalt.

Årlig gylleproduktion fra kvæg
I tabel 1 er vist de gældende husdyrgødningsnormer fra 2006-07 for produktion af gylle fra kvæg. Der er både vist normer for, hvad der produceres af dyrene, og hvad der udbringes fra gødningslagrene. Forskellen mellem normerne skyldes, at der også tilledes drikkevandsspild, vand fra malkerum og lignende til gyllekanalerne og, at der falder nedbør i gyllebeholderen. Der fordamper dog også vand fra beholderen.

Tabel 1. Normproduktion af gylle fra kvæg på stald hele året (sengebåsestald).

	Ton pr. årsko		Ton pr. årsopdræt
	Stor race	Jersey	Stor race	Jersey
Udskilt fra dyret	20,3	16,7	5,3	4,0
Tilledning af vand	3,2	2,6	1,6	1,0
Gyllemængde ab lager	23,5	19,3	6,9	5,0

For opdræt er der udover gyllen også et bidrag af dybstrøelse for perioden fra fødsel til 6 måneders alderen. Tallene i tabel 1 forudsætter, at kvæget er på stald hele året, og at der ikke tilledes overfladevand fra befæstede arealer som møddings-, ensilagepladser og lignende. Tilledning af vand herfra kan være meget stor, og derfor kan gyllemængden pr. dyr være meget større i praksis end angivet i tabel 1. Der regnes med en tilledning på 0,7 ton pr. m² befæstet areal, dog kun 0,4 ton pr. m² møddingsplads. Hvis dyrene er på græs en del af året, reduceres gylleproduktionen forholdsmæssigt med den tid, dyrene er på græs.

Gylleproduktionen måles bedst ved at pejle mængden i gyllebeholderen med f.eks. to måneders mellemrum i den periode, hvor dyrene er bundet ind.

En stor tilledning af vand medfører både store omkostninger til vand og forøgede omkostninger til gylleudbringning.

Indhold af næringsstoffer i gyllen
Normer for indholdet af næringsstoffer i gylle fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Normindhold af næringsstoffer i gylle fra kvæg (sengebåsestald) ved normproduktion af gylle.

	Køer, st. race	Opdræt, st. race
Tørstof, pct.	10,3	12,3
Total-kvælstof, kg/ton	5,2	5,1
Ammonium-kvælstof, kg/ton	3,1	3,1
Fosfor, kg/ton	0,9	1,0
Kalium, kg/ton	5,2	6,5

Ud over de næringsstoffer, der er angivet i tabel 2, indeholder kvæggylle ca. 0,5 kg magnesium, 1,1 kg calcium, 0,7 kg natrium og 0,3 kg svovl pr. ton, og desuden 5-10 g kobber og 10-15 g zink pr. ton.

Indholdet af næringsstoffer varierer meget fra besætning til besætning. Dels er mængden af udefra kommende vand meget forskellig og dels betinger forskelle i fodring også forskelle i næringsstofindhold.

Derfor bør gødskning med gylle altid baseres på en aktuel analyse af næringsstofindholdet i gyllen fra besætningen. Gylleprøven skal udtages i en omrørt beholder så tæt på udbringningstidspunktet som muligt. En gylleanalyse koster 300-500 kr. og kan f.eks. bestilles hos det lokale planteavlskontor.

Indholdet af kvælstof i kvæggylle varierer meget fra udbringning til udbringning - navnlig hvis be­holderen ikke er velomrørt. Derfor bør der ved hver udbringning foretages en bestemmelse af gyllens ammoniumindhold med en "hurtig-måler" som f.eks. Agrosmåleren.

Fodringen har som nævnt stor indflydelse på næringsstofindholdet i gyllen. Gyllens indhold af kvælstof er specielt afhængig af proteinfodringen.

Opbevaring
Ved opbevaring af gylle kan der forekomme ammoniakfordampning fra gyllebeholderen, hvis der ikke er flydelag på beholderen. Kvæggylle danner normalt altid et naturligt flydelag, og derfor er der sjældent problemer med ammoniakfordampning fra beholdere med kvæggylle. Dannes der mod forventning ikke et flydelag, eller er flydelaget ikke tæt, etableres et kunstigt flydelag af snittet halm.

Hvis man har et naturligt eller kunstigt flydelag, kræver myndighederne, at man fører logbog over "årets gang" i gyllebeholderen. Alternativt kan der etableres en fast overdækning som f.eks. telt eller flydedug. I så fald behøver man ikke at føre logbog.

Omrøring af gylle
I en gyllebeholder vil det faste indhold bundfældes, så tørstofindholdet vil stige med tiltagende dybde i beholderen. Derfor vil fosfor, svovl, magnesium og de fleste mikro­næringsstoffer fore­komme i størst koncentration i den tykke gylle ved bunden. Vandopløselige næringsstoffer som ammoniumkvælstof og kalium er derimod jævnt fordelt i beholderen.

For at få en jævn fordeling af alle næringsstoffer i marken skal gyllebeholderen omrøres før og under udkørsel af gyllen. Skal der kun køres en lille mængde gylle ud, kan omrøring dog und­lades for at skåne flydelaget, så det forbliver intakt. Husk, at kvælstofindholdet i den "tynde" gylle er lige så højt som i den "tykke" gylle i gylletanken.

Hvis man har marker, som har lave fosfortal, kan man derimod med fordel bringe den tykke gylle fra bunden af gyllebeholderen ud på disse arealer.

Udnyttelse af næringsstoffer i gylle
For at få den fulde udnyttelse af gyllen, skal alle næringsstoffer udnyttes bedst muligt. Kvælstof er det vanskeligste næringsstof at udnytte, fordi det let tabes til omgivelserne.

Udnyttelse af fosfor, kalium og svovl
Tabet af fosfor fra landbrugsjord er meget begrænset. Det sam­me gælder kalium på lerjord, mens udvaskningen af kalium fra sandjord kan være betydelig.

For fuldt ud at udnytte fosfor og kalium skal tilførslen af disse næringsstoffer ikke være større end afgrødernes behov i gennemsnit af årene. Afgrødernes behov afhænger først og fremmest af udbytteniveauet og af afgrødesammensætningen.

Fosforbehovet til de fleste afgrøder i et grovfodersædskifte ligger på 25-40 kg pr. ha afhængigt af afgrøde og udbytteniveau. Kaliumbehovet varierer betydeligt fra afgrøde til afgrøde. Således har grovfoderafgrøderne et kaliumbehov på 150-250 kg pr. ha, hvorimod kornafgrøder kun har et behov på 50-60 kg pr. ha. Set over en årrække dækkes behovet for både fosfor og kalium ved en gennemsnitlig gylletilførsel på 30-40 tons pr. ha pr. år, svarende til gyllemængden fra 1,4-1,6 DE pr. ha.

På lerjord kan fosfor og kalium tildeles for flere år ad gangen. På grovsandet jord tildeles kalium hvert år, fordi overskydende kalium udvaskes.

Svovl i gylle er bundet i organiske forbindelser og derfor ikke tilgængeligt for planterne. Derfor bidrager svovl i gylle ikke nævneværdig til afgrødernes svovlforsyning.

Udnyttelse af kvælstof
Kvælstof kan tabes fra gyllen ved fordampning af ammoniak under eller lige efter udbringning. Kvælstof kan ligeledes tabes ved udvaskning og denitrifikation. Ved valg af rette udbringningstidspunkt, mængde og udbringningsteknik minimeres disse tab.

I tabel 3 og 4 er angivet de optimale udkørselstidspunkter for hver afgrøde, hvilke markeffekter, der kan regnes med, og hvilke mængder, der generelt kan anbefales.

Den aktuelle ammoniakfordampning i en konkret situation kan beregnes ved hjælp af programmet "NH₃-fordampning" på Internettet. Programmet kan findes på adressen www.planteinfo.dk under punktet "Kvælstof" og herunder "NH₃-fordampning". Ikke-abonnenter kan logge på som gæst.

Ved at vælge "7-døgns prognosen" ved beregningen kan man få beregnet en sandsynlig ammoniakfordampning afhængig af, hvilken af de følgende dage gyllen bringes ud. Det kan være en hjælp til at beslutte, hvornår det er bedst at køre gylle.

Anvendelse i de forskellige afgrøder

Anvendelse før såning om foråret a
Til forårssåede afgrøder bør gyllen udbringes og nedbringes om foråret før såning. Det giver normalt en meget høj og sikker virkning af gyllen. Det kan dog give en arbejdsmæssig spidsbelastning, idet der ofte skal sås og køres gylle samtidig. Under alle omstændigheder bør der anvendes gylle på så stort et forårssået areal, som man tidsmæssigt kan overkomme. Omvendt bør gyllen udbringes så tæt på såning som muligt, fordi en tidligere udbringning øger risikoen for kvælstoftab ved udvaskning og denitrifikation.

Den bedste effekt af gyllen opnås ved at nedfælde den. Derved opnås bl.a. en placeringseffekt, som sikrer, at afgrøden får den optimale udnyttelse. Ved nedfældning skal man dog være opmærksom på, at arbejdsbredden er lavere end ved slangeudlægning. Derfor vil nedfældning resultere i flere køre- og strukturskader end ved slangeudlægning. Det er især et problem på lerjord.

Fra 1. august 2007 skal gylle på ubevokset jord nedfældes i de 1000 meter bufferzoner omkring kvælstoffølsomme områder. Fra 1. januar 2011 skal al gylle på ubevoksede arealer ske ved nedfældning.

Den forventede markeffekt afhænger bl.a. af, hvor hurtigt gyllen nedbringes i jorden (se note til tabel 3). Forsøg har vist, at man opnår en bedre effekt af nedpløjning end af nedharvning, fordi der opnås en placeringseffekt, som kan sammenlignes med en nedfældning.

Ved udkørsel før såning bør jorden være let opharvet, idet det hjælper gyllen til hurtigt at trænge ned i jorden.

Roer har en meget lang vækstsæson. Samtidig har roer en stor kvælstofoptagelse relativt sent på året. Derfor har denne afgrøde mulighed for at udnytte en relativ stor del af det organisk bundne kvælstof, som omsættes i løbet af sommeren. Derfor kan man regne med en meget høj markeffekt af gyllen, og gylletilførsel til roer bør prioriteres højt ved gødningsplanlægningen. Byg med udlæg bør også prioriteres højt, fordi udlægget kan opsamle og udnytte den kvælstofmængde, som mineraliseres om efteråret.

Anvendelse på bevoksede arealer
Kvæggylle har svært ved at trænge ned i jorden ved overfladeudbringning. Risikoen for ammoniakfordampning er derfor relativ stor og den forventede markeffekt tilsvarende lille. Ud­bringning af kvæggylle til bevoksede arealer bør derfor prioriteres lavere end udbringning og ned­bringning før såning af vårafgrøder. Det gælder især gylle til græs om sommeren.

I vintersæd fås det bedste resultat, hvis kun en del af afgrødens kvælstofforsyning sker i husdyrgødning og resten i handelsgødning.

Handelsgødning med svovl bør tildeles ved vækstens start i foråret - normalt sidst i marts. Gyllen kan udbringes, når væksten er kommet godt i gang og afgrøden dækker jordoverfladen. På denne måde er afgrøden med til at beskytte mod fordampning af ammoniak. I vinterraps kan udbringning ske fra sidst i marts og i vinterhvede, vinterbyg og vinterrug fra begyndelsen af april. Ved udbringning tidligt i april er ammoniakfordampningen normalt lav på trods af det sparsomme afgrødedække, fordi vejret på dette tidspunkt er køligere end senere i april og starten af maj.

Gyllen kan også udbringes til vintersæd tidligere i foråret, men det bør kun ske i nødstilfælde, hvis det kniber med opbevaringskapaciteten, og der ikke findes andre egnede arealer. I februar-marts måned er der dog en betydelig risiko ved udbringning på frosne arealer. Det kan være stor ammoniakfordampning, og der er risiko for svidninger på afgrøden. Desuden må udbringning også kun foretages, hvis der ikke er risiko for overfladeafløb, og udbringning på frosne arealer bør kun ske i nødstilfælde, og da kun på flade arealer, som ligger langt fra søer, vandløb mv.

I enkelte tilfælde kan der opstå skader ved udbringning på bevoksede arealer om foråret. Det gælder navnlig, hvis gyllen ikke kan komme væk fra jordoverfladen, fordi den er for tør og skorpet eller for våd. En anden årsag til skader kan være regn lige efter udbringning af gylle. Det kan medføre en så hurtig omsætning af gyllen, at planterne kvæles.

I vintersæd opnås der normalt lige god effekt af gyllen, uanset, om gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfældes. Nedfældning af gylle forbedrer nemlig ikke høstudbyttet i forhold til slangeudlægning, med mindre gyllen udbringes under forhold, hvor der vil være en meget høj ammoniakfordampning ved anvendelse af slæbeslanger. Derimod øger nedfældning protein­indholdet i kernerne med 0,5 - 1,0 procentenheder. Økonomisk set fås normalt det bedste resultat ved slangeudlægning. Nedfældning i vintersæd kan alligevel anbefales på arealer, som støder op imod naboer, byer, institutioner mv. Det er en billig investering i lugtreduktion.

I rækkeafgrøder som f.eks. roer og majs kan der opnås en god kvælstofeffekt af gyllen ved nedfældning i mellem rækkerne fra såning og frem til midt i juni. Gyllen skal imidlertid nedfældes. Udlægning med slæbeslanger på dette tidspunkt medfører for stor ammoniakfordampning.

Gylle til græs
Ved gylletilførsel til græs skal der, udover at søge at opnå en optimal gødningsvirkning, også tages hensyn til risikoen for smitte med bl.a. løbe-tarmorm, lungeorm og salmonella. Gylle til græs bør derfor udelukkende anvendes forud for slæt. Lagret gylle (ingen tilførsel til tanken i 60 dage) bør ikke tildeles tættere end 30 dage på afgræsning og ikke lagret gylle ikke tættere end 60 dage på afgræsning. Dette gælder uanset om gyllen nedfældes. Kun voksne dyr bør afgræsse gyllegødede arealer.

Overfladeudbragt gylle til græs har generelt en relativ dårlig kvælstofvirkning. Størstedelen af gyllen bør anvendes i slutningen af marts måned forud for slæt. Her kan anvendes op til 40 ton gylle af normal kvalitet. I sommerperioden bør udbringning ske med maksimalt 20 ton pr. ha pr. slæt, og der bør vandes lige efter udbringning. Nedfældning af gylle sikrer en højere markeffekt af gyllens kvælstof og bør navnlig i sommerperioden foretrækkes. Ved nedfældning skal man dog sikre sig, at nedfælderrillerne i græsset er så store, at gyllen ikke "løber". Overløb resulterer i en for stor ammoniakfordampning.

Sådan gødskes med kvæggylle

1. Kend markens kvælstofbehov (beregnes ud fra forfrugt, jordtype, tilførsel af husdyrgødning i tidligere år, forventet udbytte mv.).
2. Kend gyllens indhold af totalkvælstof.
3. Foretag en analyse af ammoniumindholdet i gyllen ved udkørsel og gang dette indhold med 1,7 for at omregne til totalkvælstof.
4. Ud fra tildelt mængde totalkvælstof og den forventede markeffekt beregnes kvælstofvirkningen i husdyrgødningen.
5. Herudfra beregnes behovet for kvælstof i handelsgødning.

Et eksempel i vårbyghelsæd

Behov for kvælstof pr. ha:	130 kg N pr. ha
÷35 tons kvæggylle med 2,4 kg ammoniumkvælstof pr. ton og forventet markeffekt 60 pct.
(35 x 2,4 x 1,7 x 60/100):	÷ 86 kg N pr. ha
=Behov for handelsgødning:	= 44 kg N pr. ha
~Behov i N 27 m. S (27 pct. N):	~ 163 kg gødning pr. ha
(44/27x100)

Bemærk, at markeffekten er 1. års effekten. Dertil skal lægges 10 pct. eftervirkning for at opnå det lovmæssige krav på 70 pct.

Tabel 3. Forventede markeffekter af kvælstof i kvæggylle til forskellige afgrøder.
¹⁾ Udbringning i februar og begyndelsen af marts er ofte umulig på grund af sne, frost og ikke farbare arealer.