Feedback Form
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 19-09-2007 

Info-planter  

Oprettet: 27-09-2005

Fotogalleri - gylleanvendelse 

Dato: 26-09-2005


Her kan du se en række billeder omkring gylleanvendelse, klik på billedet for at se det i stor størrelse.
Du er velkommen til at bruge billederne i præsentationer mv., hvis du anfører følgende som kilde til billedet: "Foto: Dansk landbrugsrådgivning, Landscentret".

Hvis du ønsker billederne i høj opløsning til kommercielle formål (brochurer, salgsmateriale mv.) kan billederne købes ved henvendelse til Merethe E. Olsen eller Henrik Buus Frederiksen.

Lagring

1.1.a

Gylletank med et effektivt flydelag af halm og gødning.

1.1.b

Gylletank med flydelag af Leca.

1.1.c

En gyllevogn med pumpetårn er ved at påfylde kvæggylle.

1.1.d

En gyllevogn har netop afsluttet påfyldning af en velomrørt kvæggylle.

Omrøring

1.2.a

Kraftig propel-omrøring af svinegylle.

1.2.b

Kraftig propel-omrøring af svinegylle.

Agrosmåling

1.3.a

Agrosmåler til måling af gyllens indhold af ammoniumkvælstof.

Transport

2.1.a

Ved transport af gylle over store afstande er specielle lastbiler hensigtsmæssige. Omkostningen er lavere og de generer mindre end en traktor og vogn.

2.1.b

Ved transport af gylle over store afstande er specielle lastbiler hensigtsmæssige. Omkostningen er lavere og de generer mindre end en traktor og vogn.

2.1.c

Ved transport over kortere afstande kan traktor og transportvogne anvendes.

2.2.a

Gylle kan også transporteres i slanger. F.eks. ved udbringning af gylle med selvkørende gylleudlæggere.

2.3.a

Skal slanger føres under veje og lignende, kan de bores under med specialudstyr.

2.3.b

Demonstration af boring af vejunderføring. Tilskuerne venter på, at boret skal komme op af jorden igen.

2.3.c.

Skal slanger midlertidig føres over mindre veje, kan de føres igennem en speciel rampe.

2.4.a

Ved lang transportvej mellem lagertank og mark kan udbringningskapaciteten forøges ved at anvende lastbil og buffertank. Samtidig mindskes svineriet på vejene, da gyllevognen bliver i marken.

2.4.b

Buffertank i marken.

2.5.a

Gyllevogne sviner ofte på vejene. Rengør vejene straks efter endt udbringning.

2.5.b

Gyllevogne sviner ofte på vejene

2.6.a

Gyllevogne på vejene er ofte generende for den øvrige trafik på grund af stor bredde og langsom kørsel.

Udbringning

3.1.a

Slangeudlægning af gylle er den mest anvendte metode i vintersæd.

3.1.b

Slangeudlægning af gylle er den mest anvendte metode i vinterraps.

3.1.c

Hvis gyllen udbringes i gråvejr, reduceres ammoniakfordampning og lugt, så man opnår den bedste effekt og generer mindst.

3.1.d

Slangeudlægning af gylle er den mest anvendte metode i vintersæd.

3.2.a

En selvkørende Agrometer-gylleudlægger i vinterraps. Systemet fødes med slanger, har en høj kapacitet og køreskader minimeres.

3.2.b

Agrometer gylleudlægger i vinterhvede.

3.2.c

Agrometer gylleudlægger i vinterhvede.

3.2.d

Kørespor efter Agrometer gylleudlægger i vinterhvede. Bemærk den meget begrænsede påvirkning af afgrøden.

3.2.e

Agrometer gylleudlægger med efterspændt mobil pumpe.

3.3.a

Nedfældning af kvæggylle i græs, med skiveskær.

3.3.b

Nedfældning af kvæggylle i græs, med skiveskær.

3.3.c

Nedfældning af kvæggylle i græs med selvkørende gyllevogn, med skiveskær.

3.3.d

Nedfældning af kvæggylle i græs med selvkørende gyllevogn, med skiveskær.

3.3.e

Nedfældning af kvæggylle i græs, med skiveskær.

3.3.f

Riller efter nedfældning af kvæggylle i græs

3.3.g

Nedfældning af kvæggylle i græs, med skiveskær.

3.3.h

Effektiv nedfældning uden overløb af gylle. Ammoniakfordampningen er lav og kvælstofudnyttelsen høj.

3.3.i

Dårlig udført nedfældning, og hvor gyllen løber over. Ammoniakfordampningen er for høj og kvælstofudnyttelsen for lav.

3.3.j

Nedfældning af svinegylle i vinterhvede, med skiveskær.

3.3.k

Nedfældning af svinegylle i vinterhvede, med skiveskær.

3.3.l

Nedfældning af svinegylle i vinterhvede, med skiveskær.

3.3.m

Nedfældning af svinegylle i vinterhvede, med skiveskær.

3.3.n

Riller i vinterhvede efter nedfældning af svinegylle med skiveskær.

3.3.o

Skiveskær og gummistuds på gyllenedfælder.

3.3.p

Gyllenedfælder klar til aktion

3.3.q

Skiveskær og gummistuds på gyllenedfælder.

3.4.a

DGI-nedfælder, som nedfælder svinegylle i vinterhvede. Bemærk de "sølede" striber, som er en blanding af jord og gylle.

3.4.b

DGI-nedfælder, som nedfælder kvæggylle i slætgræs.

3.4.c

Hullet, som gyllen spules ud gennem med 8-10 bars tryk på DGI-nedfælder.

3.4.d

"Skudhuller" i jorden efter nedfældning med DGI-nedfælder. Der "skydes" et 5-8 cm dybt hul for hver 15-20 cm.

3.5.a

Sortjordsnedfælder klar til aktion på stubjord.

3.5.b

Sortjordsnedfælder nedfælder gylle på stubjord.

3.5.c

Sortjordsnedfælder nedfælder gylle på stubjord.

3.5.d

Sortjordsnedfælder nedfælder gylle på stubjord.

3.5.e

Sortjordsnedfælder nedfælder gylle på pløjejord.

3.5.f

Sortjordsnedfælder nedfælder gylle i vinterhvede. Nok ikke det bedste valg af teknik!

Lugtmålinger

4.1.a

Kadaverskjuler til opsamling af lugtprøver efter udbringning af gylle. Under kappen opkoncentreres lugten i 15-20 minutter, førend lugtprøver udtages.

4.1.b

Kadaverskjuler til opsamling af lugtprøver efter udbringning af gylle.

4.1.c

Mobil MIMS-måleinstrument til onlinemåling af lugtstoffer i f.eks. gyllelugt.


Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 27-09-2005 Oprettet: 27-09-2005 Revideret: 27-09-2005

Forfatter

Seniorkonsulent
Torkild Birkmose
AgroTech