Optimal anvendelse af svinegylle

Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle udnyttes optimalt.

Årlig produktion af gylle fra svin
I tabel 1 er vist de gældende normer for produktion af gylle fra svin. Normerne er udarbejdet i 2006. Der er både vist normer for, hvad der produceres af dyrene, og for hvad der udbringes fra gødningslagrene. Forskellen imellem normerne skyldes, at der også tilledes spild fra drikkeventiler, rengøringsvand til gyllebeholderen, og at der også falder nedbør i gyllebeholderen. Der fordamper dog også vand fra beholderen.

Tabel 1. Normproduktion af gylle fra svin.

Af tabellen ses, at der kommer en betydelig vandmængde i gyllebeholderen. Opgørelser fra mange besætninger viser, at den producerede gyllemængde pr. dyreenhed varierer meget. Det hænger bl.a. sammen med, at forbruget af vaskevand og drikkevandsspild er forskellig i besætningerne. Fodersammensætningen indvirker også på gyllemængden. Et højt proteinindhold nødvendiggør en stor udskillelse af vand fra dyrene. Det samme gør anvendelse af saltholdige foderprodukter som f.eks. valle.

Gylleproduktionen måles bedst ved at pejle mængden i gyllebeholderen med f.eks. to måneders mellemrum. Det giver en mere præcis information om gylleproduktionen end ved at tælle antallet af læs under udbringning.

Er gylleproduktionen pr. dyreenhed større end den i tabellen angivne, bør man checke, om der er for stort vandspild fra drikkeventiler, og om der bruges unødigt meget vaskevand.

Et for stort forbrug af vand medfører både for store omkostninger til vand og opbevaring, samt for store omkostninger til at få gyllen bragt ud.

Indhold af næringsstoffer i gyllen
Normer for indhold af næringsstoffer i gylle fremgår af tabel 2. Ud over de næringsstoffer, der er angivet i tabel 2, indeholder svinegylle ca. 0,4 kg magnesium, 0,6 kg natrium, 1,2 kg calcium og 0,3 kg svovl pr. ton. Desuden indeholder gyllen 20-30 g kobber og 50-60 g zink pr. ton.

Tabel 2. Normindhold af næringsstoffer i svinegylle (delvis spaltegulv).

Koncentrationen af næringsstoffer i svinegylle varierer meget fra besætning til besætning. Derfor bør gødskning med svinegylle altid baseres på en aktuel analyse af næringsstofindholdet i gyllen. Gylleprøven skal udtages i en omrørt beholder så tæt på udbringningstidspunktet som muligt. En gylleanalyse koster 300-500 kr. og kan f.eks. bestilles via det lokale planteavlskontor.
En række analyser har vist, at næringsstofindholdet i velomrørt svinegylle fra en gyllebeholder ikke varierer ret meget over en udbringningssæson, så man kan godt nøjes med én analyse pr. år. Det er dog en god ide løbende under udbringning at måle gyllens indhold af ammoniumkvælstof med en hurtigmåler af Agros-typen.
Fodringen har stor betydning for gyllens indhold af næringsstoffer. På bedrifter med mere end ca. 1,0 dyreenheder pr. ha vil det, ud fra et næringsstofmæssigt synspunkt, være en fordel at reducere såvel proteinindholdet som fosforindholdet i foderet. Forsøg har vist, at der på denne måde kan kvælstof- og fosformængden i gylle pr. dyreenhed reduceres væsentligt uden at det økonomiske resultat bliver dårligere. Dette giver en bedre balance mellem produktionen af næringsstoffer i husdyrgødning og afgrødernes behov.

Opbevaring
Ved opbevaring af gylle kan der ske ammoniakfordampning fra gyllebeholderen, hvis der ikke er flydelag på beholderen. I så fald kan der fordampe op til 15 pct. af totalkvælstoffet som ammoniak, hvilket er det mest plantetilgængelige kvælstof i gyllen. Et tab på 15 pct. af kvælstoffet svarer til en værdiforringelse på ca. 4 kr. pr. ton gylle.
Da svinegylle ofte ikke danner et tilstrækkeligt naturligt flydelag, kan det være nødvendigt at etablere et kunstigt flydelag. Det kan f.eks. gøres ved at blæse snittet halm på gylleoverfladen (10 kg halm pr. m²). Et flydelag af halm reducerer ammoniakfordampningen med 80 pct. Hvis man har et naturligt eller kunstigt flydelag, kræver myndighederne, at man fører logbog over "årets gang" i gyllebeholderen.
Alternativt kan der etableres en fast overdækning som f.eks. telt eller flydedug. I så fald behøver man ikke at føre logbog.

Omrøring af gylle
I en gyllebeholder vil indholdet separere, så tørstofindholdet vil være højst i et lag over bunden af beholderen. Derfor vil fosfor, svovl, magnesium og de fleste mikronæringsstoffer forekomme i størst koncentration i den tykke gylle ved bunden. Vandopløselige næringsstoffer som ammoniumkvælstof og kalium er derimod jævnt fordelt i beholderen.
For at få en jævn fordeling af alle næringsstoffer i marken skal gyllebeholderen omrøres før og under udkørsel af gyllen. Skal der kun køres en lille mængde gylle ud, kan omrøring dog undlades for at skåne flydelaget, så det forbliver intakt. Husk at kvælstofindholdet i den "tynde" gylle er lige så højt som i den "tykke" gylle i gyllebeholderen.
Hvis man har marker, som har lave fosfortal, kan man derimod med fordel bringe den tykke gylle ud på disse arealer.
I Planteavlsorientering nr. 465 (kræver abonnement på LandbrugsInfo) kan man læse mere om lagdeling af næringsstoffer i en gyllebeholder. En undersøgelse viser f.eks., at op mod 50 pct. af gyllens fosfor ligger i de nederste 40 cm af beholderen inden omrøring.

Udnyttelse af næringsstoffer i gylle
For at få den fulde udnyttelse af gyllen skal alle næringsstoffer udnyttes bedst muligt. Kvælstof er det mest problematiske næringsstof, fordi det let tabes til omgivelserne.

Udnyttelse af fosfor og kalium.
Tabet af fosfor er meget begrænset fra landbrugsjord. Det samme gælder kalium på lerjord, mens udvaskningstabet af kalium fra sandjord kan være betydeligt.
For fuldt ud at udnytte indholdet af fosfor og kalium skal tilførslen af disse næringsstoffer ikke være større end afgrødernes behov. Afgrødernes behov afhænger først og fremmest af udbytteniveauet og af afgrødesammensætningen. I tabel 3 er vist behovet ved tre udbytteniveauer i vinterhvede. Det er vist, hvor mange ton svinegylle pr. ha der kræves for at opfylde dette behov, samt hvor mange dyreenheder pr. ha dette svarer til.

Tabel 3. Fosfor- og kaliumbehov ved tre udbytteniveauer i vinterhvede, samt tilførslen af svinegylle, der opfylder dette behov.

På lerjord kan fosfor og kalium tildeles for flere år ad gangen. På grovsandet jord skal kalium tildeles hvert år, fordi overskydende kalium udvaskes.

Udnyttelse af kvælstof
Kvælstof kan tabes fra gyllen ved fordampning af ammoniak under eller lige efter udbringning. Kvælstof kan ligeledes tabes ved udvaskning og ved denitrifikation. Ved at vælge det rigtige udbringningstidspunkt og optimalt udbringningsudstyr kan disse tab minimeres.
I tabel 4 og 5 er angivet de optimale udkørselstidspunkter for hver afgrøde, hvilke markeffekter, der kan regnes med, og hvilke mængder, der generelt kan anbefales.

Den aktuelle ammoniakfordampning i en konkret situation kan beregnes ved hjælp af programmet "NH₃-fordampning" på Internettet. Programmet kan findes på adressen www.planteinfo.dk under punktet "Kvælstof" og herunder "NH₃-fordampning". Ikke-abonnenter kan logge på som gæst.
Ved at vælge "7-døgns prognosen" ved beregningen kan man få beregnet en sandsynlig ammoniakfordampning afhængig af, hvilken af de følgende dage gyllen bringes ud. Det kan være en hjælp til at beslutte, hvornår det er bedst at køre gylle.

Anvendelse i de forskellige afgrøder
Anvendelse før såning om foråret
I forårssåede afgrøder kan gyllen udbringes om foråret før såning. Det giver normalt en meget høj og sikker virkning af gyllen. Det kan give en spidsbelastning, idet gylleudbringning og såning ofte skal ske samtidig. Under alle omstændigheder bør der anvendes gylle på så stort et forårssået areal, som man tidsmæssigt kan overkomme. Omvendt bør gyllen udbringes så tæt på såning som muligt, fordi en tidligere udbringning øger risikoen for kvælstoftab ved udvaskning og denitrifikation.
Ved udkørsel før såning bør jorden være let opharvet. Det forhindrer gyllen i at "løbe" på overfladen.
Den forventede markeffekt er afhængig af, hvor hurtigt gyllen nedbringes i jorden. Se note til tabel 4.
Nedfældning af gylle kan ske med fordel. Det sikrer en høj udnyttelse af kvælstoffet, og det forhindrer gyllen i at løbe. Nedfældning virker lige godt uanset, om det sker før eller efter pløjning. Ved nedfældning skal man dog være opmærksom på, at arbejdsbredden er lavere end ved slangeudlægning. Derfor kan nedfældning resultere i flere køre- og strukturskader end slangeudlægning.
Kan man fordele gyllen jævnt, kan hele afgrødens kvælstofforsyning godt ske i form af gylle. På grund af det lave indhold af organisk kvælstof i svinegylle, kan også sukkerroer og maltbyg fuldgødes med gylle, uden væsentlig risiko for et for højt aminotal i sukkerroerne eller for høj proteinprocent i maltbyggen.

Udkørsel på bevoksede arealer
I vintersæd fås det bedste resultat, hvis kun en del af afgrødens kvælstofforsyning bliver opfyldt i husdyrgødning og resten i handelsgødning.
Handelsgødning med svovl bør tildeles ved vækstens start i foråret - normalt sidst i marts. Gyllen kan tildeles, når væksten er kommet godt i gang. For vinterraps kan det ske fra sidst i marts. I vinterhvede, vinterbyg og vinterrug fra begyndelsen af april. Ved udbringning tidligt i april er ammoniakfordampningen normalt lav på trods af det sparsomme afgrødedække, fordi vejret på dette tidspunkt er køligere end senere i april og starten af maj.
Gyllen kan også tildeles tidligere i foråret, men det bør kun ske i nødstilfælde, hvis det kniber med opbevaringskapaciteten, og der ikke findes andre egnede arealer. I februar-marts måned er der en betydelig risiko ved udbringning på frosne arealer. Det kan give alvorlige svidninger på afgrøden. Desuden må udbringning også kun foretages, hvis der ikke er risiko for overfladeafløb.
I vintersæd opnås der normalt lige god effekt af gyllen, uanset, om gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfældes. Nedfældning af gylle forbedrer nemlig ikke høstudbyttet i forhold til slangeudlægning, med mindre gyllen udbringes under forhold, hvor der vil være en meget høj ammoniakfordampning ved anvendelse af slæbeslanger. Derimod øger nedfældning proteinindholdet i kernerne med 0,5 - 1,0 procentenheder. Økonomisk set fås normalt det bedste resultat ved slangeudlægning. Nedfældning i vintersæd kan alligevel anbefales på arealer, som støder op til naboer, byer, institutioner mv. Det er en billig investering i lugtreduktion.

I enkelte tilfælde kan der opstå skader ved udbringning om foråret på bevoksede arealer. Det gælder navnlig, hvis gyllen ikke kan komme væk fra jordoverfladen, fordi den er for tør og skorpet eller for våd. En anden årsag til skader kan være, at der kommer regn lige efter udbringning af gylle. Det kan medføre en så hurtig omsætning, at planterne kvæles.
Af hensyn til risikoen for smitte med salmonella, bør svinegylle aldrig udbringes til græs. Især ikke til afgræsningsgræs og især ikke, hvis gyllen overføres til andre ejendomme.
Udkørsel på bevoksede arealer af vårsæd kan foretages, når vårsæden har busket sig, og før strækningen begynder. Hvis man ønsker at udbringe gylle på dette tidspunkt i vårsæd, skal den være grundgødet inden såning om foråret med en mindre kvælstofmængde i handelsgødning. Vårraps skal have minimum tre blivende blade, før der køres gylle på den. Generelt bør udbringning før såning foretrækkes til vårsæd, da det sikrer den bedste udnyttelse.
I rækkeafgrøder som f.eks. sukkerroer kan der opnås en god kvælstofeffekt af gyllen ved nedfældning fra såning og frem til midt i juni. Udlægning med slæbeslanger på dette tidspunkt medfører derimod for stor ammoniakfordampning.

Fremgangsmåde til beregning af suppleringskvælstof:

1. Kend markens kvælstofbehov (beregnes ud fra forfrugt, jordtype, tilførsel af husdyrgødning i tidligere år, forventet udbytte mv.)
2. Kend gyllens indhold af kvælstof
3. Ud fra tildelt mængde totalkvælstof og den forventede markeffekt beregnes kvælstofvirkningen i husdyrgødningen.
4. Herudfra beregnes behovet for suppleringskvælstof i handelsgødning.

Et eksempel i vinterhvede:

Bemærk, at markeffekten er 1. års effekten. Dertil skal lægges 10 pct. eftervirkning for at opnå det lovmæssige krav på 75 pct.

Den forventede markeffekt for forskellige afgrøder, udbringningstidspunkter og udbringningsteknikker kan aflæses i tabel 4. Ved hver enkelt udbringning bør man vurdere, om den markeffekt, der blev regnet med ved gødningsplanlægningen skal korrigeres for vejrforholdene omkring udbringning.

Tabel 4. Forventede markeffekter af kvælstof i svinegylle til forskellige afgrøder.
¹⁾ I rækkeafgrøder er det forudsat, at gyllen nedfældes i vækstsæsonen for at opnå den høje markeffekt.
²⁾ Udbringning forudsætter, at jorden er optøet, og at gyllen kan nedbringes, hvis den udbringes på ubevokset jord.

Tabel 5. Anbefalede mængder, tidspunkter og teknik for at få maksimal effekt af svinegylle til forskellige afgrøder

Anbefalede mængder gælder for gylle fra slagtesvin af standardkvalitet. For gylle fra søer kan doseringerne være 50 pct. højere, hvis der kun tages hensyn til kvælstofudnyttelsen.

Se i øvrigt dyrkningsvejledning "Anvendelse og udbringning af husdyrgødning".