Erfaringer fra Norge viser, at man kan holde den iberiske skovsnegl (Arion lusitanicus) ude fra for eksempel jordbærmarkerne ved hjælp af et sneglehegn bygget af trælægter, ståltråd og insektnet.

Flere steder i Norge giver den iberiske skovsnegl anledning til store problemer, specielt i jordbærmarker. I foråret 2008 lavede Forsøksringen Hordaland forsøg med spærrebælter og hegn for at hindre indvandring af snegle i jordbærmarker. Erfaringerne med spærrebælter var ikke positive, idet de forskelle præparater, som skulle være vanskelige for sneglene at forcere eller have en afskrækkende effekt, havde svagheder. De blev blandt andet let udvasket under regn. Derimod var forsøget med sneglehegnet meget positivt.

Sneglehegnet
Til hegnet blev der brugt insektnet af den type, som anvendes mod kålfluer. En rulle insektnet på to meters bredde blev skåret i fire dele a 50 centimeter, og nettet blev sat op som et kålfluehegn i miniformat (se billede 1). Som stolper blev der anvendt trælægter på 60 centimeters længde. Der blev pløjet en fure på ca. 10 centimeters dybde, og lægterne blev placeret med ca. 2 meters mellemrum, således at de stak ca. 30 centimeter op over jordoverfalden. På toppen af lægterne blev der fastgjort en ståltråd. Insektnettet blev rullet ud og fastgjort til lægterne, så det gik fra bunden af furen og op over ståltråden, således at det kom til at hænge 10 til 15 centimeter ned på den anden side af lægten (se billede 2).

Erfaringerne med nettet
I løbet af vækstsæsonen blev der observeret stor tæthed af snegle på ydersiden af hegnet, men kun ganske få på indersiden, hvilket skyldes, at marken ikke var helt fri for snegle, før hegnet blev sat op. Man kunne også observere, at der var stor aktivitet af kravlende snegle på hegnet, men kun en gang i løbet af sæsonen observerede man, at en iberisk skovsnegl klarede at krave over hegnet.
For bedre at kunne observere sneglene, og forhindre at sneglene kunne bruge stort ukrudt til at komme over hegnet, blev der svedet en bræmme på begge sider af hegnet ved hjælp af Roundup. I år vil man arbejde videre med at finde midler, som kan smøres på nettet, som vil gøre det endnu vanskeligere for sneglene at kravle på det.

Sortbrakning af jorden
Forsøksringen har også prøvet at sortbrakke jorden året før plantning af jordbær, hvilket har haft en god effekt, når jorden holdes helt ren for ukrudt. Man skal dog være opmærksom på, at snegle kan overleve i flere måneder på dødt organisk materiale. I sådanne tilfælde må man kombinere med brug af Ferramol (ferrifosfat). På den måde kan man få en helt sneglefri mark inden plantning. Det er også vigtigt, at sneglehegnet kommer på plads inden plantning, hvis marken skal holdes fri for snegle.

	Billede 1 : Sneglehegnet består at insektnet, ståltråd og trælægter, som er sat op med ca. 2 meters mellemrum. Foto: Henrik Tellevik, Forsøksringen Hordaland. Klik her for at se billedet i stor størrelse.
	Billede 2 : Insektnettet foldes over ståltråden og lægten, så der går 10 til 15 centimeter ned på den anden side. Foto: Henrik Tellevik, Forsøksringen Hordaland. Klik her for at se billedet i stor størrelse.
	Billede 3 : Hertil og ikke længere! Foto: Henrik Tellevik, Forsøksringen Hordaland. Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Kilde: Tellevik, H., 2009. Erfaringer med å gjerde brunsneglen ute. Norsk Frukt og Bær, nr. 2. side 12-13.