18. december 2007

Muligheder for reduceret pesticidforbrug
Frugt og bær - Ukrudt

1. Forebyg ukrudtsproblemer
   Tænk på bekæmpelsen af det flerårige ukrudt inden du planter
2. Ikke-kemisk bekæmpelse
   Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i jordbær kan være et alternativ
3. Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt
   Dækafgrøder fremfor bar jord

1. Forebyg ukrudtsproblemer til top

Ved dyrkning af flerårige afgrøder er det vigtigt, at marken er fri for flerårige ukrudtsarter som kvik og tidsler. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt'.

1.1 Falsk såbed
I jordbær kan man ved forårsplantning af frigo- og A+planter nedbringe puljen af ukrudtsfrø betragteligt ved at lave et falsk såbed inden plantning af jordbær. Dette gøres ved at foretage en opharvning af jorden, så tidligt som forholdene tillader. Harv gerne nogle ekstra gange for at øge fremspiringen af ukrudt. Lad derefter arealet ligge urørt indtil grønne ukrudtskimplanter anes på eller lige under jordoverfladen, hvorefter arealet harves ensartet og overfladisk evt. med en langfingerharve. Hvis der er behov for det, og tiden tillader det, kan ukrudtharvningen gentages. Der plantes altid umiddelbart efter den seneste harvning. Særligt ved plantning af A+planter, der plantes indtil midten af maj, er der gode muligheder for at udnytte et falsk såbed.

2. Ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af ukrudt til top

Ved dyrkning af frugt og bær er det nødvendigt at renholde i rækkerne, dels for at mindske risikoen for frostskader under blomstringen, dels for at undgå konkurrence om vand og næring fra ukrudt eller en eventuel dækafgrøde. Mellem rækkerne praktiseres det enten at renholde jorden helt eller mere almindeligt at etablere en dækafgrøde, som også medvirker til at sikre færdslen.

I rapporten "Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær" er angivet en række muligheder for ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af ukrudt, herunder dækning af dyrkningsjorden med flis eller halm. Dækning af jorden med organisk materiale reducerer ukrudtsvæksten og reducerer fordampningen fra jordoverfladen, så planterne har en bedre vandforsyning. Metoden omtales ikke nærmere her, da ulemperne ved dækning af jorden i praksis vurderes så store, at metoden kun anbefales i hindbær. Skaderne omfatter skader på træerne af mus samt en øget risiko for skader på blomsterne ved udstrålingsfrost om foråret Metoden har desuden ikke effekt på rodukrudt som kvik og tidsler. Jorddækning i solbær er problematisk, idet solbær plantes dybt for at få et godt rodfæste, så buskene kan klare den mekaniske høstning. Derved gror solbær med mange grene i jordoverfladen. Hvis der udlægges et tykt lag organisk materiale, vanskeliggøres høstningen, så der enten kommer urenheder i produktet, eller høstmaskinen skal stilles så højt, at en del af udbyttet på de nederste grene ikke bliver høstet af.

2.1 Mekanisk renholdelse
I jordbær er mekanisk ukrudtsbekæmpelse efterhånden blevet reglen snarere end undtagelsen, enten som supplement til den kemiske bekæmpelse eller som den eneste form for bekæmpelse. Ukrudtsstrigling fungerer som regel fint på sandet jord, men er problematisk på lerjord, hvor striglen har sværere ved at få fat i ukrudtet, særligt hvis jorden er nået at blive hård. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan generelt volde besvær i våde perioder. Ved brug af strigle er det vigtigt, at planterne ikke er plantet for øverligt, eller står skråt i jorden, da striglen så kan rykke dem op. Ukrudtsstrigling skal foretages i kombination med andre redskaber (radrenser med fingerhjul, fræser, stjernerulleharve, børsterenser). Mulighederne er nærmere beskrevet i PlanteNyt nr. 22. (Kræver abonnement på LandbrugsInfo).

Med undtagelse af jordbær praktiseres mekanisk ukrudtsbekæmpelse kun i begrænset udstrækning ved dyrkning af frugt og bær og oftest i kombination med en kemisk bekæmpelse, der meget ofte ikke kan stå alene. I træfrugten giver mekanisk renholdelse beskadigelse af træernes rodsystem, og reducerer tilvæksten og dermed udbyttet. I surkirsebær er mekanisk renholdelse endvidere problematisk, fordi skade på rødderne betyder en øget produktion af rodskud. Disse rodskud vil skade høstmaskinens høstsejl eller skal fjernes før høst og vil fremover besværliggøre den mekaniske ukrudtsbekæmpelse yderligere.

Hvis den mekaniske renholdelse startes lige fra planting tvinges træernes rødder ned i et dybere jordlag. Derved bliver skaden langt fra så stor, som hvis man begynder en mekanisk renholdelse på et areal, hvor der tidligere har været renholdt med herbicider, eller hvis man opgiver en ukrudtsbekæmpelse med dækmateriale. Mekanisk renholdelse i intensive systemer kræver ophængning af drypslangerne, så de ikke skades af maskinerne.

Der findes flere modeller af sideforskudte fræsere og ukrudtshøvle, som behandler jorden øverligt i rækken. Redskaberne viger bort fra træstammerne, og de fleste af redskaberne kan fjerne ukrudt helt tæt på stammerne. Renholdelse af trærækken kan foregå samtidigt med, at græsset imellem rækkerne klippes ved frontmontering af sideforskudt fræser og bagmontering af slåmaskinen. Der skal renses hyppigt i forår og forsommer og igen efter plukning og bladfald.

Mekanisk renholdelse i rækkerne praktiseres stort set udelukkende i den økologiske produktion på grund af, at tidsforbrug og omkostningerne er så store, at det ikke er et realistisk alternativ til kemisk bekæmpelse i den konventionelle produktion.

I solbær kan mekanisk renholdelse i rækkerne specielt i etableringsfasen være et supplement eller alternativ til den kemiske ukrudtsbekæmpelse, men i etablerede buske er tidsforbruget og dermed omkostningerne så store, at det p.t. ikke er et realistisk alternativ.

3. Kemisk bekæmpelse - så lidt så muligt til top

Ved dyrkning af frugt og bær er det nødvendigt at renholde rækkerne dels for at mindske risikoen for frostskader under blomstringen, dels for at undgå konkurrence om vand og næring fra ukrudt eller en eventuel dækafgrøde. Mellem rækkerne praktiseres det enten at renholde jorden helt eller mere almindeligt at etablere en dækafgrøde, som også medvirker til at sikre færdslen.

3.1 Dækafgrøder
I busk- og træfrugt kan etablering af dækafgrøder mellem rækkerne reducere anvendelsen af herbicider og samtidig sikre bedre færdselsmuligheder. Oftest vælges græs, idet det er mest kørefast. Det anbefales, at dækafgrøden kun vokser i køregangen mellem rækkerne, idet forsøg har vist, at plantevækst helt ind til træerne/buskene giver en kraftig konkurrence med produktionsafgrøden. Græsarter til frugtplantager skal have et lille vand- og næringsstofforbrug, etableres hurtigt og danne en tæt blivende bestand, kan tåle kørsel og slåning, hårdfør overfor frost og tåle skygge. Se også Grøn Viden, Havebrug nr. 85 fra 1994. (Kan bestilles på DJF's hjemmeside).

En række ukrudtsarter kan, hvis de ikke undertrykkes af dækplanterne, være værter for skadedyr, som også går på træerne. Det gælder bl.a. pileurter (syrehveps), brændenælder (tæger), svinemælk (kirsebærbladlus) og vejbred (rød æblebladlus).

3.2 Plast dækning af bede
Dyrkning af jordbær på plastdækkede bede reducerer problemerne med ukrudt væsentligt sammenlignet med dyrkning på flad mark, og en evt. herbicidanvendelse kan reduceres til kun at omfatte gange mellem bedene. Metoden kræver, at hullerne håndluges et par gange i planteåret, og metoden kan give øgede problemer med meldug og øresnudebiller samt vinterskader i jordbærplanterne.

Ukrudtsproblemer i hindbær nedsættes betydeligt, hvis man dyrker hindbær med dække af plast eller Mypex i rækken. Plantehullerne renholdes ved lugning. Der bør ikke være græs lige op til dæk­materialet, idet det konkurrerer om vand og næring med nedsat udbytte til følge.

3.3 Båndsprøjtning
Som alternativ til en ren kemisk bekæmpelse kan udbringning af ukrudtsmiddel i jordbær ske med båndsprøjte og suppleres med radrensning mellem rækkerne - alternativt rækkefræsning.

3.4 Reducerede doser
Flere forsøg hos Danmarks JordbrugsForskning har vist, at effekten af herbicider med kontakt-/svidningsvirkning kan forstærkes ved at udbringning sker i en svag opløsning af flydende kvælstofgødning. Det drejer sig bl.a. om glufosinat-ammonium (Basta), ioxynil (Totril, Oxitril, mfl.) og bentazon (Basagran, Laddok m.fl.). Der er forskel i ukrudtsarternes følsomhed overfor N-tilsætningen, men for mange arter kan herbiciddoseringen halveres ved udbringning i ca. 20 kg N/ha.

Indenfor frugt og bær anvendes Basta ikke-selektivt, og der kan derfor vise sig at være gode muligheder for at kombinere gødskning og ukrudtsbekæmpelse i samme arbejdsgang og samtidig opnå en reduktion i herbicidforbruget. Der er dog fortsat behov for at undersøge mulighederne for at implementere metoden i forhold til gødsknings- og ukrudtsbekæmpelsesstrategier i praksis.