Opdateret den 14. september 2010
Indhold:
Til top
Resultater fra Landsforsøgene® er først endelige når "Oversigt over Landsforsøgene" er udgivet eller resultaterne er offentliggjort på anden vis af Videncentret for Landbrug, Planteproduktion eller Økologi, f.eks. i SortInfo eller i en Planteavlsorientering eller anden publikation.
I processen fra foreløbigt til endeligt resultat gennemføres flere tests og kvalitetskontroller, og i den forbindelse kan der ske ændringer i resultaterne. Man skal indtil denne proces er afsluttet, og resultaterne er endeligt offentliggjorte, være yderst varsom med at tolke og anvende resultaterne.
Hvis resultaterne trods denne usikkerhed ønskes gengivet i aviser, blade, anvendt på møder, i reklamefremstød eller lignende før resultaterne er endeligt offentliggjorte (udgivelse af ”Oversigt over Landsforsøgene”), skal det tydeligt fremgå, at der er tale om foreløbige resultater. I forbindelse med skriftlige materialer og i præsentationer, skal der med tydelig skrift (dvs. med samme skriftstørrelse og trykkvalitet som eventuelle produktnavne) anføres følgende tekst sammen med resultaterne: ”Disse resultater af Landsforsøgene® 2010 er foreløbige, og de endelige resultater kan derfor være afvigende”. Alternativt skal alle figurer og tabeller, som anvendes i præsentationer, markeres med ”Foreløbige resultater” som et tydeligt vandmærke eller tilsvarende.
Foreligger der resultater på serieniveau, som det er særligt relevant at anvende inden ”Oversigt over Landsforsøgene” udkommer, kan man kontakte den ansvarlige konsulent på Videncentret, Planteproduktion eller Økologi med henblik på at sikre, at resultaterne er kvalitetskontrollerede. Hvis konsulenten finder det relevant, kan der udarbejdes en Planteavlsorientering eller anden publikation, som giver mulighed for efterfølgende at anvende resultaterne som endelige i egne publikationer. Men som udgangspunkt sker offentliggørelsen af resultaterne i "Oversigt over Landsforsøgene".
I tvivlstilfælde rettes henvendelse til Carl Åge Pedersen eller Jon Birger Pedersen.
Til top
Når ”Oversigt over Landforsøgene” er udgivet, kan resultaterne frit gengives med tydelig kildeangivelse inkl. sidetal. F.eks. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2010, tabel xx, side yy.
Vi anbefaler, at man generelt kun anvender hele tabeller, men hvis der undtagelsesvis kun gengives uddrag af resultaterne f.eks. kun resultaterne af 5 ud af 10 behandlinger eller 2 ud af 3 registreringer skal det tydeligt fremgå, at der er tale om et uddrag af resultaterne f.eks. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2010, uddrag af tabel xx side yy.
Hvis man regner videre på resultater fra ”Oversigt over Landsforsøgene”, så skal det tydeligt angives, at der er tale om viderebearbejdede data. F.eks. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2010, Beregnet ud fra resultaterne i tabel xx, side yy. Derudover skal det fremgå, hvordan data er beregnet.
Ved brug/videreformidling af både endelige og foreløbige resultater anmoder vi om, at man orienterer den ansvarlige konsulent på Videncentret om brugen, f.eks. via mail om, at man har anvendt resultaterne og i hvilken sammenhæng. Der er således ikke tale om at anvendelsen skal godkendes, vi anmoder alene om at blive orienteret.
SortInfo
Til top
Alle resultater fra årets sortsforsøg findes på SortInfo. Se www.sortinfo.dk.
Enkeltforsøgsresultat
Til top
Enkeltforsøgsresultatet indeholder alle registreringer og notater fra det enkelte forsøg inklusiv forsøgets placering og parcelfordeling. Resultatet opbygges gradvist i løbet af sæsonen efterhånden som registreringerne gennemføres og indberettes. Relevante beregninger foretages løbende, men endelig datavalidering foretages først, når alle data er indberettet efter høst.
Til top
Tabelbilaget indeholder de registrerede data fra forsøgene, og resultaterne er sammenstillet fra de forsøg, der er udført efter samme forsøgsplan. Tabelbilaget ajourføres løbende efter behov. Bemærk, at resultaterne IKKE nødvendigvis er endeligt færdigbehandlede eller godkendte af Videncentret, Planteproduktion eller Økologi. Først når ”Oversigt over Landsforsøgene” er udkommet betragtes tabelbilaget som endeligt. Der kan dog efterfølgende forekomme rettelser i data, hvis der opdages fejl.
De bedste udskrifter fra Tabelbilaget opnås ved at vælge den mindste skriftstørrelse i Internet browseren. Gå til resultater i Tabelbilaget
Til top
- LSD-værdier udtrykker hvor stor en forskel, der skal være imellem 2 behandlinger, for at de er signifikant forskellige. Hvis en udbytteforskel mellem to forsøgsled er lig med eller større end LSD-værdien, er forskellen statistisk sikker. I modsat fald er udbytteforskellen usikker.
LSD-værdier er meget nyttige og letforståelige tal, men man skal være varsom med at tolke dem for skarpt, især i forsøg med mere end 8 led. LSD-værdien er kun et værktøj. Se i øvrigt Oversigten over Landsforsøg 2009, s. 408 for yderligere informationer om forsøgenes sikkerhed.
- På tabeludtrækkene kan der forekomme flere LSD-værdier: LSD1: LSD værdien for faktor 1, altså en statistisk sammenligning af behandlingerne i faktor 1. Er det et to-faktorielt forsøg, gælder LSD1 værdien i faktor 1, mens det ikke er en sammenligning imellem behandlingerne i faktor 2.
- LSD2: LSD-værdien for faktor 2, altså en statistisk sammenligning af behandlingerne i faktor 2. Man skal være forsigtig med at sammenligne de enkelte ledværdier imellem behandlingerne i faktor 2, da der kan være en vekselvirkning imellem faktor 1 og faktor 2. Det vil være mere korrekt at beregne gennemsnittet af behandlingerne i faktor 2 og sammenligne dem v.hj.a. LSD2.
- LSD12: LSD-værdien for kombinationer af faktor 1 og faktor 2. Man bør ved et tofaktorielt forsøg først betragte LSD12. Er der angivet en værdi, betyder det, at der er vekselvirkning mellem de to faktorer, og LSD1 og LSD2 er dermed uinteressante.
- Ledfravalg: Hvis andet ikke er angivet, gælder værdien for alle leddene (1 til n). Hvis der står 'LSD1, led 2-n' gælder værdien for leddene 2 til n for faktor 1, og tilsvarende hvis der er flere faktorer. Da led 1 i mange forsøg (gødning og planteværn) er ubehandlet, vil 'LSD1, 1-n' først og fremmest give et mål for, om der er forskel imellem ubehandlet og de behandlede led, mens 'LSD1, 2-n' giver et mere præcist mål for, om der er forskel imellem behandlingerne.
Til top
På resultatudskrifterne af enkeltforsøg er der anført en p-værdi, der er et andet mål for sikkerheden i forsøgsresultaterne. Hvis p-værdien er større end 0,05 er det ikke muligt med 95 pct. sikkerhed at sige, om der er forskel på behandlingerne. Størrelsen af p-værdien udtrykker således graden af sikkerhed - jo mindre p-værdi jo bedre.
Til top
I tabelbilagene angives bl.a. et beregnet gennemsnit for hele forsøgsserien. Dette vægtede gennemsnit er beregnet ved hjælp af. "least square means-metoden", der tager højde for evt. manglende værdier, f.eks. hvis udbyttet mangler for visse led i ét eller flere af enkeltforsøgene. I forsøgsserier, hvor der mangler forholdsvis mange værdier, kan det beregnede gennemsnit i visse tilfælde afvige forholdsvis meget fra niveauet i enkeltforsøgene. Dette skyldes ikke en fejl i beregningerne men derimod, at beregningsmetoden i visse tilfælde kan give en uhensigtsmæssig vægtning, når der kun foreligger data fra få enkeltforsøg.
Derfor: Hvis et vægtet gennemsnit for et forsøgsled er baseret på meget få enkeltforsøg ud af det samlede antal enkeltforsøg i serien anbefales det, at man ikke tillægger det vægtede gennemsnit for stor betydning. Det er vanskeligt at sætte en grænse for, hvor få værdier man kan tillade sig at basere et gennemsnit på, så det beror på en vurdering i de enkelte tilfælde. Men som altid er det vigtigt at vurdere, om det beregnede gennemsnit ser fornuftigt ud.
Til top
