Feedback Form
Landbrugsinfo
landbrugsinfo
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 06-01-2010 

Nyhed  - 384 

Oprettet: 17-07-2009

Plantekongressens idépris 



I samarbejde med LandbrugsAvisen introduceres et nyt tiltag på Plantekongres 2010. Vind en rejse for en god idé til markbruget. Indsend dit forslag senest den 1. november 2009.


Hvilke ideer kan bruges?
Store som små ideer er velkomne - fra smarte påhit, der letter arbejdsgange til helt nye dyrkningskoncepter, som øger indtjeningen.

Din idé skal opfylde et eller flere af disse kriterier:

  • Den effektiviserer arbejdet
  • Den øger indtjeningen ved planteproduktion
  • Den gavner arbejdsmiljøet
  • Den gavner natur og miljø, uden det går ud over rentabiliteten.

For ideen gælder desuden:

  • Der er tale om nytænkning
  • Du har afprøvet ideen i praksis og kan fortælle om resultatet
  • Ideen kan bruges af andre landmænd
  • Ideen er udtænkt inden for de seneste år.

Sådan deltager du
Alle landmænd med planteproduktion i Danmark kan deltage med en idé. Tal evt. med dine rådgivere om din idé inden tilmelding.

Tilmeld din idé ved at udfylde tilmeldingsskemaet i word og send det pr. mail inden den 1. november 2009.
Blanketten udfyldes og gemmes på din pc - f.eks. på skrivebordet. Indsend den som vedhæftet fil til en mail sammen med eventuelle billeder til cvp@landscentret.dk. Du modtager herefter en mail som bekræftelse på, at vi har modtaget din idé.

Sådan findes vinderen
Et dommerpanel udpeger de tre bedste ideer. Panelet består af:

  • Torben Hansen, formand for Dansk Planteproduktion
  • Michael Stevns, direktør, Landbrug og Fødevarer
  • Erik Sandal, formand for Planteavlskonsulenternes Forening
  • Henning Laen Sørensen, faglig redaktionschef, Dansk Landbrugs Medier
  • Erik Steen Kristensen, institutleder, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
  • Carl Åge Pedersen, direktør, Landskontoret, Planteproduktion

På Plantekongres 2010 præsenteres de tre ideer, og deltagere får lejlighed til at stemme om den bedste idé.

Præmier
Præmierne uddeles på Plantekongres 2010. Hovedpræmien er en rejse til en værdi af 15.000 kr., og der er præmie til alle de tre udvalgte ideer.
Der trækkes desuden lod om en rejse til Agritechnica 2009 blandt alle de tilmeldte idéer til Plantekongressens idépris. Rejsen er for to personer med fly og ****stjernet hotel til et tre dages ophold på messen 9. - 11. november. Inkluderet er også VIP-transport fra lufthavn til messe og deltagelse i åbningsaften-arrangement mandag aften.

Hvis dommerpanelet vurderer, at ingen af de indsendte ideer lever op til kriterierne, aflyses konkurrencen.

 
Sidst bekræftet: 17-07-2009 Oprettet: 17-07-2009 Revideret: 17-07-2009

Forfatter

Konsulent
Bodil Pedersen
Planteproduktion, Planteproduktion, Information