Seniorprojektleder Karsten Willeberg-Nielsen, COWI A/S
- Jeg er landinspektør og mit arbejde består i at rådgive kommunerne om bl.a. planlægning og forvaltning af det åbne land. Vandplaner, miljøregler, vådområder osv. er blevet vigtige elementer i planlægningen, og jeg prioriterer derfor at deltage i sessioner indenfor disse fagområder.
- Det er ikke nødvendigvis nyheder, jeg går efter. Plantekongressen er blevet min årlige opdatering på, hvad der sker inden for mine egne fagområder og lytte til de forventninger, der ligger til den fremtidige udvikling. Kombinationen af korte indlæg og tid til efterfølgende drøftelser er god.
Kongressen er også unik, idet det er stedet, hvor landmænd, rådgivere, offentlige forvaltere og forskere mødes, og jeg får dermed rig lejlighed til at høre forskellige aktørers syn på emnerne.
- Jeg bruger også Plantekongressen til netværke med samarbejdspartnere og nye potentielle kunder.