Feedback Form

Planteavl  

Oprettet: 22-05-2007

Off-label godkendelse oaf vejledning i brug af Matrigon i vårraps 

Off-labelmidler Markfrø

Landscentret
Planteproduktion

Off-label godkendelse og vejledning i brug af Matrigon i vårraps

Ukrudtsmiddel
"Må kun anvendes i vårraps."

Advarsel
"Se Matrigon etiketten."

Brugsanvisningens doseringsanvisninger må ikke overskrides.

Brugsanvisning for Matrigon i vårraps

Skadegører
Kamille, brandbæger og andre kurvblomstrede.

Sprøjtetidspunkt og dosering

Bredsåede afgrøder
Efter fremspiring, når vårraps har 6 blade. Afgrøden skal dække mindst 60 pct. af jordoverfladen. 0,8 liter Matrigon pr. ha. Maks. hvert 4. år.

Rækkesåede afgrøder
Ukrudt 2-4 blade. Båndsprøjtning med 1,0 liter Matrigon pr. ha i 12,5 cm bånd og 50 cm rækkeafstand. Maks. hvert 4. år.

Pletsprøjtning
Tidsel. Pletsprøjtning med 1,0 liter Matrigon pr. ha. Tidselpletter må maks. udgøre 25 pct. af hver hektar. Maks. hvert 4. år.

For at opnå den bedste effekt skal ukrudtsplanterne være i god vækst, luftfugtigheden skal være høj, og temperaturen skal være over 15 0C.

Risiko for skade
For at kunne tilpasse vejledningen til den enkelte sort og de lokale dyrkningsforhold bør den endelige vejledning for midlets anvendelse udarbejdes i samarbejde med den lokale konsulent og/eller det frøfirma, der er avlskontrakt med.

Bemærkning fra Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg
Danmarks JordbrugsForskning kan anbefale off-label anvendelse af Matrigon til vårraps til frø efter ovenstående brugsanvisning.

Bemærkninger fra Dow AgroSciences Danmark A/S
Dow AgroSciences Danmark A/S har fremsat følgende kommentar: Da vi ikke har erfaringer med anvendelsen af de omtalte produkter til de nævnte kulturer, må vi understrege, at anvendelsen foregår helt på brugerens eget ansvar. Dow AgroSciences Danmark A/S kan på ingen måde drages til ansvar.

Maj 2007

Ansvar for off-label vejledning
Off-label godkendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde, som ikke er nævnt på midlets etikette.

Off-label vejledning - eget ansvar
Der kan ikke garanteres for, at der ikke kan opstå skader på afgrøden eller være svigtende virkning af et kemisk bekæmpelsesmiddel, selv om off-label vejledningen følges. Da Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion udarbejder og søger off-label godkendelse og vejledning på brugerens vegne, kan Dansk Landbrugs-rådgivning, Landscentret, Planteproduktion ikke gøres ansvarlig for skader eller svigtende virkning, der måtte opstå, hvor et kemisk bekæmpelsesmiddel er off-label godkendt, og den tilknyttede off-label vejledning til afgrøden følges.

Vejledningen i brug af et kemisk bekæmpelsesmiddel, som er tilladt på baggrund af en off-label godkendelse, bygger på få forsøgsresultater og observationer. Alle situationer, hvorunder midlet må anvendes, er ikke afprøvet, og midlet er heller ikke afprøvet i alle sorter. Midlets effekt kendes primært fra andre afgrøder, og der kan derfor være forhold, som gør, at midlet ikke virker tilfredsstillende i den pågældende afgrøde.

Derfor kan der måske opstå skader eller svigtende virkning, når off-label vejledningen følges.

For at tilpasse vejledningen til den enkelte sort og de lokale dyrkningsforhold bør den

endelige vejledning for et middels anvendelse udarbejdes i samarbejde med det frøfirma, der er en avlskontrakt med.

 

Miljøstyrelsen har godkendt denne anvendelse og vejledning i henhold til Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 5 og § 10.
Miljøministerens bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 

 

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 17-08-2010 Oprettet: 22-05-2007 Revideret: 22-05-2007

Forfatter

Specialkonsulent, frødyrkning
Barthold Feidenhans´l
Planteproduktion