18. december 2007

Muligheder for reduceret pesticidforbrug
Frugt og bær - Sygdomme

1. Forebyg sygdomsproblemer
   Sprøjtning med urea kan reducere smittetrykket
2. Ikke-kemisk bekæmpelse
   Sortsvalget kan have betydning for bekæmpelsesbehovet
3. Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt
   Varslingsprogrammet RIMpro kan forbedre timing og effekt

1. Forebyg sygdomsproblemer til top

Planlægning og "almindelig sund fornuft" er væsentlige punkter, når det gælder forebyggelsen af sygdomme. Specielt sundt plantemateriale spiller en helt central rolle og har en afgørende betydning for plantagens levetid og dermed den samlede økonomi. Sædskiftet og håndteringen af planterester spiller også en rolle sammen med dyrkningstekniske forhold som planteafstand, vanding m.m. Generelle forhold vedrørende sædskiftets betydning, sundt plantemateriale, dyrkningsmetoder og strategier omtales nedenstående, mens andre forhold og muligheder for forebyggelse af konkrete sygdomme beskrives i dyrkningsvejledningerne for de enkelte afgrøder.

1.1 Sædskifte
Ved dyrkning af samme planteart på samme mark år efter år og ved dyrkning af flerårige afgrøder kan der opstå problemer med forskellige sygdomme (og skadedyr) ved genplantning. For jordbær drejer det sig blandt andet om visnesyge, hvis hvilelegemer (sklerotier) kan ligge i jorden i mere end 15 år. Visnesyge har samtidigt mange forskellige værtsplanter, herunder kerne- og stenfrugt, og derfor frarådes det at plante jordbær efter nedlagte frugtplantager. Der er sortsforskelle på modtageligheden overfor visnesyge. Det er muligt at få undersøgt jordprøver for indhold af hvilelegemer, så det kan vurderes, hvorvidt der kan dyrkes jordbær, om de mest modtagelige sorter skal undgås, eller om det helt frarådes at plante jordbær. Læs mere om visnesyge i jordbær i Planteavlsorientering 06.567 (Kræver abonnement på LandbrugsInfo) og 06.512 (pdf). Et andet eksempel i jordbær er jordbærrødmarv, som også kan overleve i jorden i mere end 15 år uden værtsplanter, som kun er jordbær.

Ved genplantning af træfrugt, det vil sige kernefrugt efter kernefrugt eller stenfrugt efter stenfrugt, kan der opstå problemer med 'jordtræthed'. Et kompleks som primært er et nematodeproblem, men som også involverer jordstruktur, giftige nedbrydningsprodukter, svampe, bakterier og abiotiske faktorer som jord, vand og vækstforhold. Problemet kan reduceres ved at udskifte jorden i plantehullet ved en evt. genplantning. I sur- og sødkirsebær kan man undgå problemer med jordtræthed ved at genplante træer på andre kirsebærgrundstammearter. Også jordbær kan rammes af 'jordtræthed'. Læs mere om jordtræthed i jordbær i Planteavlsorientering 06.563. (Kræver abonnement på LandbrugsInfo).

1.2 Sundt plantemateriale
Sundt plantemateriale er en meget vigtig forebyggende foranstaltning, både når det drejer sig om skadedyr og sygdomme. Det gælder for eksempel svampesygdomme som rødmarv i hindbær og jordbær, jordbærsortråd i jordbær og virussygdommen ribbesvind i solbær og en lang række andre virussygdomme i både frugttræer og -buske.

Udover sundheden er også sortsægtheden vigtig. For at sikre både sundheden og sortsægtheden er der i de enkelte lande og i EU en lang række regler og bestemmelser omkring produktion, transport og handel med plantemateriale. Plantematerialet kan deles op i henholdsvis certificerede planter, hvor herkomst er dokumenteret, og produktionen foregår efter bestemte regler, og ikke-certificeret, de såkaldte CAC-planter, hvor herkomsten ikke skal dokumenteres, men en række minimumskrav og generelle krav skal være opfyldte. I praksis vil det sige, at CAC-planter kan og må være inficeret i en meget let grad af en række alvorlige skadegørere. Et eksempel herpå er ribbesvind og solbærknopgalmider i solbær, hvor en infektionsgrad på bare 0,5 % kan få betydning for en plantages levetid. Derfor anbefales det ved etablering af solbær altid at anvende certificeret materiale svarende til AA og ved egenproduktion af stiklinger at anvende AAE-materiale (se faktaboks).

Indtil videre anvender de enkelte lande forskellige benævnelser til de forskellige certificeringer, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne disse. Til gengæld er CAC-betegnelsen fælles i alle EU-landene. Der arbejdes på at få fælles betegnelser for det certificerede plantemateriale i EU, hvilket vil gøre det lettere og mere gennemskueligt, hvad det er for noget plantemateriale, der udbydes til salg.

Ved handel med plantemateriale skal der altid følge et plantepas med, som er det officielle bevis på, at planterne opfylder kravene i EU-plantesundhedsdirektivet. I praksis kan et plantepas være en etiket eller et følgedokument, som placeres på planterne, emballagen eller transportmidlet. På Plantedirektoratets hjemmeside - www.pdir.dk er det muligt at finde de relevante bekendtgørelser og meddelelser.

Faktaboks

1.3 Dyrkningsmetoder og strategier
Plante- og kronetæthed har betydning for flere forskellige sygdomme i både frugt og bær, ligesom kvælstofniveau og tildelingstidspunkt har betydning for visse sygdomme.

Plantetæthed
Ved stor plantetæthed tager det lang tid før plantemassen tørrer op, hvilket giver optimale forhold for en række svampe, f.eks. gråskimmel i jordbær og stængelsyge i hindbær. I begge afgrøder skal planteafstanden tilpasses efter de aktuelle sorters vækstkraft. Samtidig er det vigtigt at begrænse bredden af rækkerne, hvilket for jordbær kan ske ved indfræsning efter høst og for hindbær ved tynding af de skud, som vokser uden for rækken.

Kronetæthed
Både i kernefrugt og stenfrugt er det vigtigt med åbne træer, for at blade og grene hurtigt kan tørre op efter regn. På den måde forebygges for eksempel angreb af skurv i kernefrugt og kirsebærbladpletsyge i kirsebær. Den åbne træform opnås i praksis ved, at man beskærer med henblik på at få lys og luft ind i træerne, samt at man i for kraftigt voksende træer benytter vækstregulerende metoder som f.eks. rodbeskæring til at hæmme skudtilvækst. Det tilstræbes at sikre en skudmodning inden 1. august, så sene infektioner af meldug, skurv og frugttrækræft undgås.

Fjernelse af sygdomsangrebne plantedele - sanitering
Løbende gennemgang af plantagen og fjernelse af angrebne plantedele kan f.eks. forebygge spredning af frugttrækræft, meldug, Monilia og Gloesporium-råd i kerne- og stenfrugt.

Forsøg på Årslev i jordbær har ikke kunnet dokumentere, at sanitering i vækstsæsonen ved f.eks. langfingerharvning tidligt forår for at fjerne visne blade, fjernelse af inficerede jordbærbær og fjernelse af visne blade efter høst har en nedsættende effekt på angreb af gråskimmel. Det anbefales og i praksis anvendes plukning og fjernelse af visne og rådne jordbær i de første plukninger for at reducere risikoen for sekundær smitte af gråskimmel.

Kvælstofgødskning
Det er vigtigt at tilpasse kvælstofgødskningen til den aktuelle jordtype og sort. Overdreven gødskning med kvælstof i jordbær giver både kraftigere vegetativ vækst, som dermed skaber optimale forhold for gråskimmelsvampen, og blødere bær, som lettere får skader under plukning og transport og dermed er mere modtagelige for sekundære gråskimmelangreb. Overdreven kvælstofgødskning af æbletræer øger risikoen for angreb af grenskurv.

Til styring af gødskningen i frugt og bær anbefales det generelt at tage bladprøver til analyse for indhold af næringsstoffer for at få konstateret, om der i plantagen er overskud af eller mangel på næringsstoffer. Gødningstildelingen bør altid deles op i flere tildelinger, så træerne og frugterne får gødning efter behov.

Dryp- og sprinklervanding
Der er flere fordele ved at vande frugt og bær med dryp- eller siveslanger. Udover at metoden er vandbesparende, kan vandingen automatiseres, og samtidigt er det muligt at tilføre gødning. Den største fordel i jordbær og hindbær er, at man f.eks. ved vanding under blomstring kan undgå at skabe gunstige forhold for infektion af gråskimmel. Under bærdannelse og plukning undgås tilsmudsning af bærrene, og samtidig reduceres risikoen for infektion af læderråd og jordbærsortråd. Til gengæld kan problemerne med meldug øges ved drypvanding i forhold til sprinklervanding. I kernefrugt kan man med drypvanding/vanding sørge for træernes trivsel og dermed formindske angreb af visse sygdomme som f.eks. meldug.

Findeling af nedfaldne blade ('mulching')
For at mindske mængden af smitstof af æble- og pæreskurv anbefales det at findele inficerede blade om efteråret. Findelingen betyder, at bladene omsættes langt hurtigere i den biologiske nedbrydningsproces. Desuden påvirkes den kønnede formering, så dannelsen af de overvintrende sæksporer næsten stoppes. Metoden, som kaldes for 'mulching', har en effekt på næste sæsons skurvangreb, hvis sygdomsangrebet af skurv har været moderat det foregående efterår. Dog er der risiko for produktion af smitstof fra overvintrende skurvinfektioner på grønne, sent afmodnede årsskud, hvilket ikke vil blive bekæmpet. Der er flere maskiner på markedet, der kan løse denne opgave.

'Mulching' har også effekt overfor bladpletsyge i kirsebær og andre svampesygdomme, som overvintrer på blade fra buske og træer.

Fremme af omsætning
En anden måde at mindske smitstofmængden af f.eks. æble- og pæreskurv, kirsebærbladplet og meldug i solbær er at sprøjte de inficerede blade med urea både før og efter løvfald.

Med hensyn til skurv giver sprøjtning med urea en kraftig reduktion af ascosporeproduktionen i overvintrende blade. I æbleforsøg har sprøjtning med en 5 pct. ureaopløsning reduceret ascosporermængden med 59-94 pct., men kun få har rapporteret om ureas effekt på udviklingen af skurv den følgende vækstsæson. I en enkelt undersøgelse er der fundet en 80 pct. reduktion af bladinfektioner og 41 pct. reduktion af frugtinfektioner.

I pære har udsprøjtning med 2 pct. ureaopløsning på inficerede blade i efteråret vist sig at reducere ascosporemængden med 80 pct. det efterfølgende forår.

Under danske forhold har en behandling af inficerede blade i kirsebær om efteråret med urea (2,5-5 pct.) haft effekt på produktionen af primært smitstof i overvintrende blade (reduktion på 50-91 pct.). Herved er det potentielt muligt at forsinke og mindske udviklingen af de sekundære angreb af kirsebærbladplet. Der er nogen tvivl om, hvorvidt urea har en negativ effekt på blomsterknopdannelsen ved udbringning før løvfald. Udbringning af urea i koncentrationer, der har vist sig mere effektive (2.5, 4 og 5 pct.) end den p.t. anbefalede koncentration, kan medføre overskridelse af kvælstofgrænsen i avlernes gødningsregnskab.

I solbær vil en udsprøjtning af en 5 pct. ureaopløsning på inficerede blade reducere mængden af melduggens ascosporer i foråret.

2. Ikke-kemisk bekæmpelse til top

2.1 Sortsresistens
Anvendelse af helt eller delvis resistente sorter vil være den mest nærliggende måde at bekæmpe eller begrænse sygdomme på uden brug af pesticider. Selv delvist resistente sorter kan have en stor effekt på en skadevolders populationsudvikling eller epidemiske forløb. I praksis er der kun få eksempler på sorter, som er resistente overfor svampesygdomme og samtidig har en frugtkvalitet, der gør den velegnet til dyrkning og afsætning.

Kernefrugt
Æbleskurv: Æbleforædling har de sidste 25 år haft resistens mod æbleskurv som et hovedmål. Mange skurvresistente æblesorter er blevet frigivet fra forædlingsprogrammerne de sidste 10-15 år. I de fleste frigivne sorter indgår resistens kun baseret på ét gen. Erfaringerne indtil nu viser også, at resistensen i de fleste skurvresistente sorter ved dyrkning uden sprøjtning bliver brudt efter fire til syv år. Forædlerne er meget opmærksomme på problematikken og startede for mange år siden på at anvende andre kilder til resistens, men indtil nu er kun meget få sorter frigivet, som indeholder flere resistensgener. De første sorter, som er frigivet med polygen resistens, har ikke altid en spisekvalitet, som lever op til nutidens forbrugerkrav.

I øjeblikket er der tre skurvresistente æblesorter (Ahrista, Rubinola og Initial) med en tilfredsstillende kvalitet, og som anbefales til dyrkning. Læs mere om skurvresistente æblesorter i Grøn Viden Havebrug nr. 145. Skurvresistente sorter bør dog sprøjtes forebyggende mod skurv, da resistensen ellers hurtigt vil blive brudt.

Æblemeldug: Der er ikke de store forskelle på æblesorternes modtagelighed overfor æblemeldug, men forsøg på Årslev har vist, at Ildrød Pigeon er særlig følsom overfor angreb af æblemeldug.

Frugttrækræft: Discovery og Ildrød Pigeon er mere følsomme overfor frugttrækræft end mange andre almindeligt dyrkede sorter.

Surkirsebær
Grå monilia: Inden for surkirsebær foreligger der ikke så mange undersøgelser hvor der er kigget på, hvordan angreb af sygdomme kan reduceres uden brug af pesticider. Af de to almindeligst dyrkede sorter af surkirsebær - Stevnsbær og Kelleris - er Stevnsbær den mindst modtagelige for sygdommen grå monilia i blomstringen, hvorfor den må foretrækkes til dyrkning uden brug af plantebeskyttelse.

Kirsebærbladplet: En anden væsentlig skadegører i surkirsebær er kirsebærbladplet. I perioden 1993-1995 blev følsomheden af de tre mest dyrkede surkirsebærsorter i Danmark undersøgt. Sorterne var kun lidt eller middel følsomme overfor kirsebærbladplet. Kelleriis 16 var mindre følsom end Skyggemo­rel, og Stevnsbær havde en følsomhed mellem de to andre sorter.

Solbær
De alvorligste svampesygdomme i solbær er skivesvamp, filtrust og meldug. I ældre forsøg på Forskningscenter Årslev har den svenske sort Titania klaret sig bedst med de mindste angreb af sygdomme samtidig med, at den gav et pænt udbytte.

Ben Alder, Ben Conan, Ben Lo­mond, Ben Sarek, Ben Tirran og Ben Tron var modtagelige for svampesygdomme, specielt filtrust, men gav alligevel et højt udbytte. Disse sorter kan derfor anbefales til et dyrkningssystem med reduceret pesticidanvendelse.

Jordbær
Gråskimmel: Forsøg på Årslev samt erfaringer fra praksis viser, at der ikke er gråskimmelresistente jordbærsorter, men at der er sortsforskelle på modtageligheden. De mindst modtagelige sorter p.t. er Honeoye og Symphony, mens Korona er den mest modtagelige. Også med hensyn til meldug er der forskelle: Elsanta, Korona og Honeoye er ret modtagelige, mens Florence og Symphony kun er lidt modtagelige.

2.2 Biologisk bekæmpelse af sygdomme
Selvom mange forsøg med biologisk bekæmpelse af sygdomme har givet lovende resultater, er der endnu kun ganske få eksempler på, at denne metode virker under markforhold.

Æbler, pærer, kirsebær og solbær
Der er p.t. ikke biologiske midler til anvendelse herhjemme.

Jordbær
Gråskimmel: Der er lavet en lang række forsøg med brug af rovsvampen Trichoderma harzianum og T. polysporum blandt andet i Danmark, Norge og Sverige. Trichoderma sælges blandt andet under produktnavnene Binab TF WP og Supresivit, som skal udsprøjtes flere gange under og efter blomstring, samt Binab T Vector, som kan spredes ved hjælp af humle- og honningbier. Resultaterne har været meget vekslende, og Trichoderma er derfor på nuværende tidspunkt ikke et ligeværdigt alternativ til de forebyggende behandlinger med svampemidler.

3. Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt til top

En vigtig forudsætning for at sikre en rettidig indsats er hyppig og omhyggelig gennemgang af plantagen/markerne, og hvor det er muligt anvendes prognoser og varslingssystemer. Følg eventuelt situationen gennem rådgivningstjenestens nyhedsbreve, hvor der informeres om den aktuelle status på sygdomme og skadedyr.

I praksis fungerer der kun et prognose- og varslingssystem indenfor frugt og bær, RIMpro, som er et varslingsprogram mod æbleskurv.

3.1 Prognose- og varslingssystemer
Varslingsprogram mod æbleskurv

Infektioner af æbleskurv er korreleret med temperaturen, og svampesporerne behøver våde blade for at spire. RIMpro er et hollandsk varslingsprogram, der forudsiger, hvornår forholdene for sporespiring er til stede og udsender et varsel. I programmet, som jævnligt bliver opdateret, er der indbygget viden om skurvsvampens biologi, træernes vegetative vækst og viden omkring pesticider og deres nedbrygning. Derfor har programmet også potentiale for økologiske avlere, idet det er så fintfølende, at man kan nå at bruge forebyggende midler, hvis udviklingen af æbleskurv følges meget tæt. Man kan bruge svovl i timerne efter ascospore­udslyngningen, men før forholdene for sporespiring er til stede.

Brugen af dette program kan forbedre både timing og effekt af pesticider, som bruges til bekæmpelse af æbleskurv både i traditionel og økologisk produktion, og resultatet er, at der kan sprøjtes færre gange. Programmet har nogle svagheder, blandt andet i forbindelse med forudsigelse af den første infektionsmulighed, som ofte falder sammen med udviklingsstadet 'grøn spids'. Derfor er det vigtigt, at man sammen med varslingen anvender sin sunde fornuft og erfaringer. I praksis anvendes RIMpro-programmet sammen med en Metos vejrstation. Læs mere om æbleskurv i 'Stol ikke blindt på skurvvarslere' og 'Skurvvarsling i Schweiz'.

3.2 Valg af bekæmpelsesmiddel
Valget af midler til bekæmpelse af skurv har ikke kun betydning for behandlingernes effekt på skurv men også for behovet for bekæmpelse af frugttræspindemider. Effektiv bekæmpelse af frugttræspindemider ved hjælp af rovmider kræver bl.a., at man i strategien for skurvbekæmpelse kan vælge midler, som er skånsomme over for rovmiden. Gentagne behandlinger med mancozeb og høje doseringer af svovl til skurvbekæmpelse har en negativ effekt på rovmiderne. Den umiddelbare besparelse i form af mindre kemikalieudgift kan gå fløjten senere. Mancozeb har udelukkende virkning på skurv. Dithianon (Delan WG) har også kun effekt på skurv, men virkningen er bedre end virkningen af mancozeb. Den større regnfasthed betyder samtidigt, at det er muligt at gennemføre en forebyggende skurvbehandling med reduceret dosering (0,5-0,75 kg/ha) ved udsigt til regn. En sådan behandling giver et lavere pesticidforbrug end en kurativ behandling med fuld dosering (1,0 kg/ha) efter regn. Tolylfluanid (Euparen Multi) anvendt lige omkring afblomstring giver en sideeffekt på meldug, Monilia og frugttrækræft i blomsten samt rustmider og er som dithianon mere skånsom mod rovmiderne.

3.3 Sprøjteteknik
Målet ved enhver sprøjtning med et pesticid er 'rette mængde på rette sted uden tab til omgivelserne' eller med andre ord præcision. Det er en stor udfordring for teknikken (sprøjten) og ikke mindst brugeren.

I en rækkeafgrøde som jordbær er brug af båndsprøjte til bekæmpelse af svampe og skadedyr en oplagt mulighed, der umiddelbart kan give en besparelse på op til 50 pct. af doseringen. Hvis dyserne i de enkelte rækker samtidig er afdækket med en tunnel, har forsøg på Forskningscenter Flakkebjerg vist, at afdriften reduceres ganske betydeligt. Læs mere om sprøjtning i jordbær i følgende artikler: 'Sprøjtearbejdet i jordbær kan gøres bedre' og 'Sprøjteudstyret er vigtigt for resultatet'.

En afprøvning og sammenligning af sprøjtetyper i solbær i sommeren 2004 viste, at der er fordele at hente ved at bruge en sprøjte, der specielt er tilpasset solbærbuske, både i form af bedre afsætning og mindre tab til omgivelserne. Læs mere på hjemmesiden www.farmtest.dk under 'Tågesprøjter i solbær'.

I træfrugt er der mange avlere, som kører med ældre udgaver af Schaumann sprøjter, som ikke er tidssvarende. Et firma i Sverige har specialiseret sig i at ombygge ældre Schaumann sprøjter, så de bedre modsvarer moderne krav til sprøjteudstyr, blandt andet et nyt dysesystem, som giver valgmulighed mellem 4 forskellige dysestørrelser, og rentvandsbeholder til rengøring og skyl af dyser og tank. Læs mere i 'Første ombyggede Schaumann sprøjte i drift'.

Den nyeste teknik indenfor tågesprøjter er tunnelsprøjter til busk- og træfrugt, som gør det muligt at anvende fin forstøvning uden risiko for afdrift, idet der sker opsamling og recirkulering af sprøjtevæske, der passerer igennem kulturen og opfanges på modsatte tunnelside. Problemet med tunnelsprøjterne er prisen, deres størrelse, og at de kun kan anvendes i bestemte plantagetyper med begrænset træstørrelser.

Et mere enkelt system er tågesprøjter med sensorer, der registrerer plantedækket/-rækken og er koblet til en enkelt dyse, som slås til og fra afhængig af, om sensoren registrerer plantedække i det område, som dysen dækker. Systemet reducerer afdriften betydeligt, fordi den sprøjtevæske, der sprøjtes ud et sted, hvor kulturhøjden er lavere, eller der er huller i rækken, er meget udsat for vindpåvirkning. Det vurderes, at sensorsystemet kan føre til besparelser på 25-30 pct. i pesticidforbruget i en typisk frugtplantage.