18. december 2007

Muligheder for reduceret pesticidforbrug
Frilandsgrønsager - Ukrudt

1. Forebyg ukrudtsproblemer
   Falsk såbed reducerer puljen af ukrudtsfrø før såning eller udplantning
2. Ikke-kemisk bekæmpelse
   Udplantning giver bedre mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse
3. Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt
   Investering i udstyr til båndsprøjtning/radrensning kan være økonomisk fordelagtigt

1. Forebyg ukrudtsproblemer til top

1.1 Sædskiftet
Valget af afgrøder i sædskiftet kan indirekte være med til at forstærke eller reducere ukrudtsproblemerne. En kombination af sædskifteafgrøder med stor og lille konkurrenceevne over for ukrudt vil alt andet lige være med til at mindske meget specifikke og ensidige ukrudtsproblemer. Et varieret sædskifte, hvor der veksles mellem rækkeafgrøder og bredsåede afgrøder, hvor der generelt er bedre muligheder for en målrettet kemisk ukrudtsbekæmpelse, kan være med til at mindske specielle ukrudtsproblemer. Det vil dermed også være med til at mindske behovet for bekæmpelse. Også en vekslen mellem forårssåede og efterårssåede afgrøder kan forhindre ensidige ukrudtsproblemer.

1.2 Falsk såbed
For at reducere puljen af ukrudtsfrø kan man før såning eller plantning af afgrøder, der har et sent etableringstidspunkt, benytte et "falsk såbed". Det er en relevant metode ved middel til stort ukrudtstryk.

• Falsk såbed kan gennemføres på følgende måde:
• Der foretages en såbedsopharvning så tidligt, som forholdene tillader. Arealet harves nogle ekstra gange for at øge fremspiringen af ukrudt.
• Arealet ligger urørt indtil grønne ukrudtskimplanter kan ses på eller lige under jordoverfladen, hvorefter arealet harves ensartet og overfladisk evt. med en langfingerharve.
• Hvis der er behov for det, gentages ukrudtsharvningen 3-5 dage senere, hvor overlevende ukrudt bekæmpes ved løsrivning og tildækning.
• Afgrøden sås/plantes 10-14 dage efter første såbedsharvning. Afhængig af afgrøde kan der sås/udplantes senere, men det skal altid være umiddelbart efter den seneste harvning.
• Udsæden placeres i fugtig jord under den tørre, opharvede del af såbedet. Man skal ved ukrudtsharv­ningen i forbindelse med såningen undgå at få ny jord med ukrudtsfrø harvet op i den øverste del af såbedet.

Det falske såbed kan i f.eks. i gulerødder og såede porre afsluttes med en flammebehandling lige før fremspiring. Ved flammebehandlingen rodes ikke op i jorden, og derved fremprovokeres ikke nyt ukrudt til at spire. Læs mere i rapporten "Anvendelse af falsk såbed, blindharvning og flammebehandling i højværdiafgrøder".

Hvis der skal gøres et markant indhug i frøpuljen, kan det falske såbed harves mere intensivt. Der skal kun harves overfladisk for at påvirke ukrudtsfrøene i det øverste jordlag og for at undgå udtørring af dybere lag, hvor afgrødens frø skal spire fra. 5-7 harvninger vil få 50 pct. af de potentielt spiredygtige frø af hvidmelet gåsefod til at spire, mens 1 harvning antages at inducere spiring af 10-20 pct. Ulempen ved at anvende falsk såbed er risikoen for udtørring af det øverste jordlag, som kan give problemer med såning af småfrøede afgrøder som gulerødder. Derudover øges risikoen for sandfygning dramatisk.

1.3 Mørkebehandling
Fremspiringen af ukrudt kan nedsættes ved at bearbejde jorden og så i mørke. Effekten af mørkebehandling er mest markant på ukrudtsarter med små frø som agersennep, hvidmelet gåsefod, fuglegræs m.fl. Effekten kan være på op til 50 pct. reduktion i fremspiringen af ukrudt, men der er stor variation fra år til år, og mørkebehandling kan bestemt ikke udgøre basisbekæmpelsen.

Mørkebehandling fungerer bedst, hvis såbedstilberedning og såning kan foretages i én arbejdsgang. Hvor der forårspløjes, skal der pløjes og sås på én gang, hvis effekten skal bevares.

Mørkebehandling udføres i perioden fra 1 time efter solnedgang til 1 time før solopgang. Der må ikke bruges bagudvendt arbejdslys på traktoren. Ved overdækning af redskaber med lystæt materiale er der i forsøg opnået 25 pct. reduktion i ukrudtsfremspiring.

1.4 Udplantning frem for såning
Flere af de direkte såede og rækkedyrkede grønsager har en meget lille konkurrenceevne i de første mange uger efter fremspiringen. Det gælder f.eks. løg, porre og gulerod. Alternativer til direkte såning er udplantning af småplanter, som er muligt i både løg og porre. Metoden anvendes hovedsagelig i forbindelse med økologisk produktion eller tidlig produktion af en afgrøde, hvor der kan opnås en merpris til dækning af de øgede omkostninger.

Udplantning frem for såning fører normalt til færre ukrudtsproblemer blandt andet fordi:

• Der bliver mulighed for at gennemføre et falsk såbed over en længere periode.
• Afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt fremmes. Afgrøden vil have et forspring i forhold til ukrudtet, og rækkerne i f.eks. kål vil lukke hurtigere end ved såning.
• Udplantning giver betydeligt bedre forhold for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Udplantning på nyharvet jord medfører nemlig den gunstige situation, at mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan foretages på småt ukrudt i en stor og veletableret afgrøde. Det betyder, at bekæmpelsen principielt kan udføres uden at skade afgrøden, fordi indsatsen ikke behøver at være større, end at de små ukrudtsplanter lige netop dræbes.

Billede 1. En vellykket mekanisk ukrudtsbekæmpelse i plantede økologiske løg. (Foto: Stig F. Nielsen)

2 Ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af frøukrudt til top

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i plantede afgrøder
I nedenstående tabeller er angivet forskellige strategier til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede grønsager, inkl. effekter af de forskellige strategier. Der er anført de strategier, som i rapporten "Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager" er skønnet at være de mest relevante for anvendelse i praksis.

Tabel 1. Strategier for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede frilandsgrønsager med angivelse af deres effekter på ukrudt i rækken, afgrøden og det efterfølgende lugebehov.

1. Falsk såbed + strigling efter plantning samt radrensning mellem rækkerne
2. Falsk såbed + radrensning med skrabepinde + radrensning med hypning ind i rækken
3. Falsk såbed + radrensning med hypning ind i rækken

Tabel 2. Energi- og timeforbrug ved anvendelse af strategierne angivet i tabel 1.

Automatisk styring i forbindelse med radrensning vil gøre en rent ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse nemmere at gennemføre - sandsynligvis også med en højere arbejdskapacitet. Erfaringer og resultater fra et projekt om automatisk præcisionsstyring har vist, at styringen - under ideelle betingelser - kan være lige så præcis som manuel styring. Andre perspektiver er et mindre arbejds- og energiforbrug, hvis teknikken gør det muligt at radrense tættere på rækken og øge arbejdskapaciteten. Læs mere i rapporten om automatisk præcisionsstyring til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i gartnerier og planteskoler.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i såede afgrøder
Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i såede afgrøder som gulerødder, såede løg og porre er særlig ressourcekrævende, fordi de tre afgrøder har et stort bekæmpelsesbehov, og fordi meget af bekæmpelsen må baseres på håndlugning. Specielt ukrudt i rækken er et problem, da det er vanskeligt at bekæmpe mekanisk og tidskrævende at håndluge.

Det store bekæmpelsesbehov skyldes:

• at såning frem for udplantning giver flere ukrudtsproblemer,
• at kulturerne er meget langsomt voksende,
• at de har ingen eller ringe konkurrenceevne mod ukrudt. I afgrøder som såede kål vil bekæmpelsesbehovet generelt være lavere, fordi afgrøden hurtigere og bedre er i stand til at lukke af for ukrudtet pga. deres kraftige bladvækst.

Erfaringerne fra økologisk produktion viser, at tidsforbruget til håndlugning i gulerødder, løg og porre typisk ligger på 100-400 timer pr. ha afhængig af ukrudtstrykket. Det store lugebehov skyldes, at de metoder, der anvendes, kun bekæmper en delmængde af ukrudtet, og at der er behov for ukrudtsbekæmpelse over en længere periode pga. af den ringe konkurrenceevne. I gulerødder og løg bliver lugearbejdet yderligere besværligt, når der er sås på dobbelt- eller tripelrækker. Her står planterne så tæt i rækkerne, at det er umuligt at bruge et hakkejern, og ukrudtet må fjernes med fingrene. Mange økologiske avlere vælger at dyrke løg på enkelt-rækker for at gøre ukrudtsbekæmpelsen nemmere, og i gulerødder er der også en stigende tendens til enkeltrækker.

I de senere år er der forsket en del i forskellige mekaniske og fysiske bekæmpelsesstrategier i såede frilandsgrønsager. I de to tabeller nedenfor er angivet de strategier, som i rapporten "Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager" er skønnet at være de mest relevante for anvendelse i praksis.

Tabel 3. Strategier for ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i såede frilandsgrønsager med angivelse af deres effekter på ukrudt i rækken, afgrøden og lugebehovet.

1. Flammebehandling før fremspiring + radrensning tæt på rækken + radrensning med let hypning.
2. Flammebehandling før fremspiring + vertikal børsterensning + radrensning med let hypning.
3. Falsk såbed + flammebehandling før fremspiring + radrensning tæt på rækken + radrensning med hypning ind i rækken.
4. Falsk såbed før såning + flammebehandling før fremspiring + vertikal børsterensning + radrensning med hypning ind i rækken.
5. Falsk såbed + flammebehandling før fremspiring + radrensning tæt på rækken.
6. Toårigt dyrkningssystem baseret på reduktion af spiredygtige ukrudtsfrø i udlagte bånd i forfrugten (år 1) til en rækkeafgrøde (år 2). Ved kultivering af båndene (år 1), forhindring af ukrudtsfrøkast (år 1) og undladelse af pløjning mellem år 1 og 2 kan der opnås en kraftig reduktion i mængden af ukrudt i rækken i år 2.

* Store skader kan opstå ved forkert anvendelse af de fysiske metoder.
** Pløjefri dyrkning af flere grønsagsarter kan lade sig gøre uden udbyttetab, forudsat at al traktorkørsel holdes uden for dyrkningsområdet (bedene).

Tabel 4. Energi- og timeforbrug ved anvendelse af strategierne angivet i tabel 3.

Strategi nr. 6 med 2-årigt dyrkningssystem er umiddelbart den billigste og mindst energikrævende, da pløjning udelades og ellers kun kræver nogle ekstra radrensninger. Der er dog stadig en række usikkerheder ved metoden; blandt andet afgrødens reaktion på pløjefri dyrkning, den mulige ukrudtseffekt i rækken og mulighederne for rensning af rækkemellemrummene i år 2, når der er stubrester tilbage. De hidtidige praktiske erfaringer ved brug af denne metode ved dyrkning af gulerødder er dog, at kvaliteten af gulerødderne bliver for dårlige.

2.2 Termisk ukrudtsbekæmpelse

Varmebehandling/dampning af jord
Varmebehandling eller dampning af jord er en metode, der i nogen udstrækning anvendes til ukrudtsbekæmpelse i grønsagsproduktionen herhjemme, f.eks. i forbindelse med produktion af salat og baby-leaf produkter, hvor bedene dampes inden plantning eller såning. Ved dampningen opvarmes jorden til omkring 80 grader i 5-10 cm's dybde, og det giver en effektiv bekæmpelse af ukrudtsfrø.

Billede 2. Dampning af bede inden plantning af salat. (Foto: Stig F. Nielsen)

Der kan opnås en god og langvarig virkning på ukrudt ved dampning af jorden før såning eller plantning. Behandlingen vil i nær fremtid kunne ske som en behandling i bånd, så ukrudtet ikke spirer i det behandlede bånd, hvor der sås eller plantes. Ukrudt mellem rækkerne fjernes ved almindelig radrensning.

Ideen er, at man damper jorden i smalle bånd og efterfølgende etablerer afgrøden i det dampede bånd. I øjeblikket arbejdes der med dampning af 15 cm brede bånd. Det vil være vigtigt at undgå at forstyrre jorden nær rækken, da der hurtigt vil spire ukrudt frem, hvis der kommer udampet jord i rækken. Derfor bør man nok regne med, at metoden i nogle afgrøder skal kombineres med en herbicidbehandling. Foreløbige undersøgelser viser, at ukrudtseffekten holder i op til tre måneder. Energiforbruget er på ca. 400 l/ha, hvis 25 pct. af jordoverfladen dampes. Erfaringer fra Sverige viser, at man får en bedre fremspiring ved såning i jord, der er dampet.

Varmebehandling i bånd kræver en præcis styring, så afgrøden kan etableres præcist i båndene, og den efterfølgende radrensning kan styres tilfredsstillende. Med den rivende udvikling indenfor automatisk styringsteknik til landbrugsredskaber ventes denne del af opgaven også løst.

Det forventes, at de(n) første prototype(r) kommer til at køre hos enkelte grønsagsavlere i sæson 2005.

Læs mere om arbejdet med udvikling af varmebehandling i bånd/rækkedampning.

Der kan findes mere information om mekanisk og termisk ukrudtsbekæmpelse i "Ukrudtsbogen", der er udgivet af Danmarks JordbrugsForskning. (Melander, B., Rasmussen, I.A., Holst, N. & Bertelsen, I., 2004. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse - mekanisk og termisk. Kap. 4. I: Madsen, K.H. (ed.). Ukrudtsbogen, 4. udg. Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse. ISBN 87-990463-1-8. 207-226).

2.3 Dækning af dyrkningsjorden
Dækmaterialer som sort plastik, træflis, halm og sort fiberdug kan anvendes til at få en effektiv bekæmpelse af ukrudt i det meste af vækstsæsonen.

I grønsager er primært plastik og fiberdug anvendeligt, fordi det relativt nemt kan fjernes igen. Helt tætte materialer som plastikfolie har imidlertid den ulempe, at de kan virke som en barriere for udvekslingen af gasser og vand mellem jorden og atmosfæren og dermed kan virke væksthæmmende. Derfor vil dækning med disse materialer på friland ofte kun kunne foregå i korte perioder, og der kan efterfølgende være behov for at bekæmpe ukrudtet på anden vis. Udlægning og fjernelse af dækmaterialerne kan være ret arbejdskrævende, og materialerne vil oftest skulle fornys fra år til år, hvilket er mindre hensigtsmæssigt ud fra et miljømæssigt synspunkt.

Til brug ved f.eks. dyrkning af salat i væksthus findes i dag sort/hvide plastfolier til dækning af jorden, hvor der i folien er udskåret/standset huller, der er beregnet til at plante igennem. Ud over at hindre ukrudtsplanter i at spire frem medvirker plastfolien til bedre lysforhold i væksthusene under den lysfattige del af året via øget refleksion samt en renere og sundere salatplante med mindre rådangreb på de nederste blade. Denne dyrkningsteknik har også været forsøgt på friland, uden dog at have vundet større udbredelse. I et hollandsk forsøg er der opnået en god ukrudtsbekæmpelse ved anvendelse af sort plastfolie i salat. Forsøget viste ingen eller kun ringe effekt på tidlighed og hovedvægt, som kunne have været medvirkende til at kompensere for øgede omkostninger. Samme forsøg viste, at anvendelse af sort plastfolie ikke var et brugbart alternativ i porre, da materialet gav høstmæssige problemer.

Papir og nedbrydelig plast (og sand) er materialer, der ud fra en arbejds-, dyrknings- og miljømæssig betragtning er mere interessante som dækmaterialer til ukrudtsbekæmpelse end sort plast og fiberdug. Arbejdsmæssigt, fordi dækmaterialerne ikke skal samles ind igen, men vil blive omsat i marken. Dyrkningsmæssigt, fordi papirmaterialer (men ikke plast) vil tillade vand, luft og gasser at bevæge sig mellem atmosfære og jord. Miljømæssigt, fordi materialerne nedbrydes til uskadelige stoffer. Papir som dækmateriale er tæt på anvendelse i praksis i plantede afgrøder, mens metoden endnu ikke er tilpasset såede kulturer.

3. Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt til top

3.1 Båndsprøjtning kombineret med radrensning
I rækkedyrkede afgrøder foretages herbicidbehandling oftest som bredsprøjtning. Ved at anvende båndsprøjtning og radrensning skønnes det, at det vil være muligt at reducere herbicidforbruget med 70-80 pct. på kort sigt. Det forudsætter dog, at de nyudviklede automatiske styringssystemer er tilpasset, så de kan anvendes til styring af båndsprøjter, og at båndsprøjtningsteknikken optimeres. Erfaringer og resultater fra et projekt om automatisk præcisionsstyring har vist, at styringen - under ideelle betingelser - kan være lige så præcis som manuel styring. Andre perspektiver er mindre arbejds- og energiforbrug, hvis teknikken gør det muligt at radrense tættere på rækken og øge arbejdskapaciteten. Læs mere i rapporten om automatisk præcisionsstyring.

Ved båndsprøjtning erstattes en andel af herbicidforbruget med en øget arbejds- og maskinindsats. Rentabiliteten er afhængig af, om pesticidbesparelsen kan betale for den ekstra arbejds- og maskinindsats. Det afhænger blandt andet af systemets kapacitet. En tilstrækkelig kapacitet kan opnås på to måder:

• Båndsprøjtning og radrensning i én arbejdsoperation, som dog forudsætter, at der udvikles systemer/metoder, som kan sikre, at effekten ved båndsprøjtning ikke påvirkes negativt af støv fra radrensningen.
• Båndsprøjtning og radrensning i separate operationer med stor arbejdsbredde. Ved båndsprøjtning/radrensning med stor arbejdsbredde vil arbejdsbredden overstige såmaskinebredden, og udvikling af sektionsopdelt styring vil være nødvendig for at kunne anvende små båndbredder.

Få yderligere oplysninger om båndsprøjtning i Grøn Viden, Markbrug nr. 269, januar 2003, Båndsprøjtning - valg af dysetype, væskemængde, båndbredde og dosering. I artiklen "Båndsprøjten kan halvere forbruget" findes oplysninger om flere sprøjtetyper.